Add parallel Print Page Options

Jesus genopstår(A)

28 Da sabbatten var forbi, og det var ved at blive lyst søndag morgen, begav Maria Magdalene og den anden Maria sig på vej ud for at se til graven.

Pludselig rystede jorden voldsomt. En engel var nemlig kommet ned fra himlen, havde rullet stenen bort fra graven og sat sig på den. Hans klæder var blændende hvide, og han udstrålede et stærkt lys. Vagterne rystede af skræk og faldt lamslåede til jorden.

Da kvinderne nåede derhen, sagde englen til dem: „I skal ikke være bange! Jeg ved, at I søger efter Jesus, som blev korsfæstet. Men han er ikke her! Han er genopstået, sådan som han forudsagde. Kom og se, hvor han lå. Og skynd jer så hen og sig til hans disciple: ‚Jesus er genopstået fra de døde! Og han vil tage til Galilæa for at mødes med jer der.’ Husk nu, hvad jeg har sagt.”

Kvinderne løb af sted fra graven for hurtigst muligt at fortælle det til disciplene. De var dybt rystede, men jublende glade. Mens de var på vej, stod Jesus pludselig foran dem og sagde: „Fred være med jer!” De faldt på knæ, rørte ved hans fødder og tilbad ham.

10 Jesus sagde til dem: „Vær ikke bange! Gå hen og sig til mine disciple, at de skal tage til Galilæa. Dér vil de få mig at se.”

Read full chapter

Jesus genopstår(A)

16 Næste dags aften, da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Salome og Maria, Jakobs mor, vellugtende salver til at salve den døde med. Tidligt søndag morgen, mens solen var ved at stå op, gik de ud til gravhulen. 3-4 „Hvem mon vi kan få til at rulle den store sten væk fra indgangen?” sagde de til hinanden,[a] for stenen var meget tung. Men da de nåede frem, så de, at stenen allerede var rullet væk. Graven var åben. De gik indenfor og så en engel i skikkelse af en ung mand sidde i højre side af gravhulen. Han var iført en lang, hvid klædning. Da kvinderne så englen, blev de forskrækkede, men han sagde til dem: „Vær ikke bange! Er det ikke Jesus af Nazaret, den korsfæstede, I leder efter? Han er ikke her! Han er genopstået. Se selv: Det var her, han blev lagt. Men gå nu hen og sig til Peter og de andre disciple: ‚Jesus tager til Galilæa for at mødes med jer dér, sådan som han har sagt jer.’ ”

Så snart kvinderne var kommet ud fra gravhulen, gav de sig til at løbe alt, hvad de kunne. De var ude af sig selv og rystede af sindsbevægelse. De turde ikke fortælle nogen, hvad de havde oplevet.

Jesus viser sig for Maria Magdalene[b](B)

Det var tidligt søndag morgen, Jesus opstod fra de døde, og den første, der fik ham at se, var Maria Magdalene, som han havde befriet for syv onde ånder. 10-11 Hun gik straks hen til de grædende og sørgende disciple og sagde: „Jesus lever! Jeg har selv set ham!” Men de troede ikke på det.

Read full chapter

Footnotes

  1. 16,3-4 Eller: „til sig selv”.
  2. 16,9-20 Dette sidste afsnit—versene 9 til 20—hørte sandsynligvis ikke oprindeligt med til Markusevangeliet, men blev tilføjet som en efterskrift meget tidligt. Det er et kort resume af, hvad der ellers skete, efter at Jesus var genopstået.

Jesus genopstår(A)

24 Meget tidligt søndag morgen tog kvinderne deres aromatiske salve med ud til graven. Her så de, at den store sten, der havde spærret for indgangen, var rullet til side. De gik indenfor—men Herren Jesu lig var der ikke. De vidste ikke, hvad de skulle tro, men pludselig stod to mænd foran dem, klædt i blændende hvide klæder. Kvinderne blev skrækslagne og så ned i jorden. „Hvorfor søger I efter den levende blandt de døde?” spurgte mændene. „Han er ikke her. Han er stået op fra de døde! Husk, hvad han sagde til jer, allerede mens I var i Galilæa, nemlig at Menneskesønnen skulle forrådes og udleveres til onde mennesker, som ville korsfæste ham. Men på den tredje dag ville han genopstå!”

Nu huskede de, hvad Jesus havde sagt, og de skyndte sig ind i byen for at fortælle det til de 11 disciple og alle de andre. 10 Det var Maria Magdalene, Johanna og Maria, Jakobs mor, der sammen med de andre kvinder fortalte det til apostlene, 11 som dog havde svært ved at tage dem alvorligt. De troede i hvert fald ikke på dem.

12 Men Peter løb alligevel ud til graven for at se nærmere efter. Da han kom derud, bøjede han sig ned og kiggede ind gennem den lave åbning. Der var ikke andet at se end de efterladte ligklæder. Så gik han hjem, mens han undrede sig over, hvad der mon var sket.

Read full chapter