M’Cheyne Bible Reading Plan
19 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I skal være hellige, thi jeg Herren eders Gud er hellig! 3 I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabbater skal I holde. Jeg er Herren eders Gud! 4 Vend eder ikke til Afguderne og gør eder ikke støbte Gudebilleder! Jeg er Herren eders Gud !
5 Når I ofrer Takoffer til Herren, skal I ofre det således, at I kan vinde Guds Velbehag. 6 Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter må det spises, men hvad der levnes til den tredje Dag, skal opbrændes; 7 spises det den tredje Dag, er det at regne for råddent Kød og vinder ikke Guds Velbehag; 8 den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde, thi han vanhelliger det, som var helliget Herren, og det Menneske skal udryddes af sin Slægt.
9 Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst. 10 Heller ikke må du bolde Efterhøst eller sanke de nedfaldne Bær i din Vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er Herren eders Gud!
11 I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre. 12 I må ikke sværge falsk ved mit Navn, så du vanhelliger din Guds Navn. Jeg er Herren! 13 Du må intet aftvinge din Næste, du må intet røve; Daglejerens Løn må ikke blive hos dig Natten over. 14 Du må ikke forbande den døve eller lægge Stød for den blindes Fod, du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! 15 I må ikke øve Uret, når I holder Rettergang; du må ikke begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du skal dømme din Næste med Retfærdighed. 16 Du må ikke gå rundt og bagvaske din Landsmand eller stå din Næste efter Livet. Jeg er Herren! 17 Du må ikke bære Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal tale din Næste til Rette, at du ikke skal pådrage dig Synd for hans Skyld. 18 Du må ikke hævne dig eller gemme på Vrede mod dit Folks Børn, du skal elske din Næste som dig selv. Jeg er Herren!
19 Hold mine Anordninger! Du må ikke lade to Slags Kvæg parre sig med hinanden; du må ikke så to Slags Sæd i din Mark; og du må ikke bære Klæder, der er vævede af to Slags Garn.
20 Når en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Trælkvinde, en anden Mands Medhustru, som ikke er løskøbt eller frigivet, så skal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide Døden, thi hun var ikke frigivet. 21 Og han skal bringe sit Skyldoffer for Herren til Åbenbaringsteltets Indgang, en Skyldoffervæder, 22 og Præsten skal med Skyldoffervæderen skaffe ham Soning for Herrens Åsyn for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse for den Synd, han har begået.
23 Når I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttræer, skal I lade deres Forhud, den første Frugt, urørt; i tre År skal de være eder uomskårne og må ikke spises; 24 det fjerde År skal al deres Frugt under Høstjubel helliges Herren; 25 først det femte År må I spise deres Frugt, for at I kan få så meget større Udbytte deraf. Jeg er Herren eders Gud!
26 I må ikke spise noget med Blodet i. I må ikke give eder af med at tage Varsler og øve Trolddom. 27 I må ikke runde Håret på Tindingerne; og du må ikke studse dit Skæg; 28 I må ikke gøre Indsnit i eders Legeme for de dødes Skyld eller indridse Tegn på eder. Jeg er Herren! 29 Du må ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor, for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt. 30 Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er Herren! 31 Henvend eder ikke til Genfærd og Sandsigerånder; søg dem ikke, så I gør eder urene ved dem. Jeg er Herren eders Gud!
32 Du skal rejse dig for de grå Hår og ære Oldingen, og du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! 33 Når en fremmed bor hos dig i eders Land, må I ikke lade ham lide Overlast; 34 som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv fremmede i Ægypten. Jeg et Herren eders Guld! 35 Når I holder Rettergang, må I ikke øve Uret ved Længdemål, Vægt eller Rummål; 36 Vægtskåle, der vejer rigtigt, Lodder, der holder Vægt, Efa og Hin, der holder Mål, skal I have. Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten! 37 Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem. Jeg er Herren!
23 Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes, 2 han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl, 3 han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld. 4 Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.
5 I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. 6 Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i Herrens Hus skal jeg bo gennem lange Tider.
24 Herrens er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå; 2 thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme. 3 Hvo kan gå op på Herrens Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted? 4 Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk; 5 han får Velsignelse fra Herren, Retfærdighed fra sin Frelses Gud. 6 Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.
7 Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind! 8 Hvo er den Ærens Konge? Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i Krig! 9 Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind! 10 Hvo er han, den Ærens Konge? Herren, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela.
2 Jeg sagde ved mig selv: "Vel,jeg vil prøve med Glæde; så nyd da det gode!" Men se, også det var Tomhed. 2 Om Latteren sagde jeg: "Dårskab!" og om Glæden: "Hvad gavner den?" 3 Jeg kom på den Tanke at kvæge mit Legeme med Vin, medens mit Hjerte dog rådede med Visdom, og at slå mig på Dårskab, indtil jeg så, hvad det båder Menneskens Børn at gøre under Himmelen, det Dagetal de lever. 4 Jeg fuldbyrdede store Værker, byggede mig Huse, plantede mig Vingårde, 5 anlagde mig Haver og Lunde og plantede alle Hånde Frugttræer deri, 6 anlagde mig Damme til at vande en Skov i Opvækst; 7 jeg købte Trælle og Trælkvinder, og jeg havde hjemmefødte Trælle; også Kvæg, Hornkvæg og Småkvæg, havde jeg i større Måder end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; 8 jeg samlede mig også Sølv og Guld, Skatte fra Konger og Lande; jeg tog mig Sangere og Sangerinder og Menneskens Børns Lyst: Hustru og Hustruer. 9 Og jeg blev stor, større end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; desuden blev min Visdom hos mig. 10 Intet, som mine Øjne attråede, unddrog jeg dem; jeg nægtede ikke mit Hjerte nogen Glæde thi mit Hjerte havde Glæde af al min Flid, og deri lå Lønnen for al min Flid. 11 Men da jeg overskuede alt, hvad mine Hænder havde virket, og den Flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen Tomhed og Jag efter Vind, og der er ingen Vinding under Solen.
12 Thi hvad gør det Menneske, som kommer efter Kongen? Det samme, som tilforn er gjort? Jeg gav mig da til at sammenligne Visdom med Dårskab og Tåbelighed. 13 Jeg så, at Visdom har samme Fortrin for Tåbelighed som Lys for Mørke: 14 Den vise har Øjne i Hovedet, men Tåben vandrer i Mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme Skæbne rammer begge. 15 Da sagde jeg ved mig selv: "Tåbens Skæbne rammer også mig; hvad har jeg da for, at jeg er blevet overvættes viis?" Og jeg sagde ved mig selv, at også det er Tomhed; 16 thi den vises Minde er lige sålidt evigt som Tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise må dø så godt som Tåben.
17 Da blev jeg led ved Livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under Solen; thi det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind. 18 Og jeg blev led ved al den Flid, jeg, har gjort mig under Solen, fordi jeg må efterlade mit Værk til den, som kommer efter mig. 19 Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en Tåbe? Og dog skal han råde over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under Solen. Også det er Tomhed. 20 Og jeg var ved at fortvivle over al den Flid, jeg har gjort mig under Solen; 21 thi der har et Menneske gjort sig. Flid med Visdom, Kundskab og Dygtighed, og så må han overlade sit Eje til et Menneske, som ikke har lagt Flid derpå. Også det er Tomhed og et stort Onde. 22 Thi hvad får et Menneske for al sin Flid og sit Hjertes Higen, som han gør sig Flid med under Solen? 23 Alle hans Dage er jo Lidelse, og hans Slid er Græmmelse; end ikke om Natten finder hans Hjerte Hvile. Også det er Tomhed.
24 Intet er bedre for et Menneske end at spise og drikke og give sin Sjæl gode Dage ved sin Flid. Og det skønnede jeg, at også det kommer fra Guds Hånd. 25 Thi hvo kan spise eller drikke uden hans Vilje? 26 Thi det Menneske, som er godt i hans Øjne, giver han Visdom, Kundskab og Glæde; men den, som synder, giver han Slid med at samle og ophobe for så at give det til en, som er god i Guds Øjne. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.
4 Men Ånden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle falde fra Troen, idet de agte på forførende Ånder og på Dæmoners Lærdomme, 2 ved Løgnlæreres Hykleri, som ere brændemærkede i deres egen Samvittighed, 3 som byde, at man ikke må gifte sig, og at man skal afholde sig fra Spiser, hvilke Gud har skabt til at nydes med Taksigelse af dem, som tro og have erkendt Sandheden. 4 Thi al Guds Skabning er god, og intet er at forkaste, når det tages med Taksigelse; 5 thi det helliges ved Guds Ord og Bøn.
6 Når du foreholder Brødrene dette, er du en god Kristi Jesu Tjener, idet du næres ved Troens og den gode Læres Ord, den, som du har efterfulgt; 7 men afvis de vanhellige og kælingagtige Fabler! Derimod øv dig selv i Gudsfrygt! 8 Thi den legemlige Øvelse er nyttig til lidet, men Gudsfrygten er nyttig til alle Ting, idet den har Forjættelse for det Liv, som nu er, og for det, som kommer. 9 Den Tale er troværdig og al Modtagelse værd. 10 Thi derfor lide vi Møje og Forhånelser, fordi vi have sat vort Håb til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, mest deres, som tro. 11 Påbyd og lær dette!
12 Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Kærlighed, i Tro, i Renhed! 13 Indtil jeg kommer, så giv Agt på Oplæsningen, Formaningen, Undervisningen. 14 Forsøm ikke den Nådegave, som er i dig, som blev given dig under Profeti med Håndspålæggelse af de Ældste. 15 Tænk på dette, lev i dette, for at din Fremgang må være åbenbar for alle. 16 Giv Agt på dig selv og på Undervisningen: hold ved dermed; thi når du gør dette,skal du frelse både dig selv og dem, som høre dig.