M’Cheyne Bible Reading Plan

Hvordan Gud skaber universet

1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. ² Jorden var øde og tom, og urdybet lå hen i totalt mørke, men Guds Ånd svævede over de mørke vande.

³ Så sagde Gud: „Der skal blive lys!” og så var der lys. ⁴ Gud glædede sig over lyset, og han satte skel mellem lyset og mørket. ⁵ Tiden med lys kaldte han dag, og tiden med mørke kaldte han nat. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den første dag.

⁶ Så sagde Gud: „Der skal være en hvælving midt i alt vandet til at dele det.” ⁷ Og Gud dannede en hvælving, så vandet ovenfor den blev adskilt fra vandet nedenfor den. ⁸ Hvælvingen kaldte han himmel. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den anden dag.

⁹ Dernæst sagde Gud: „Vandet under himmelhvælvingen skal samle sig, så det tørre land kommer til syne.” Og sådan skete det. ¹⁰ Det tørre land kaldte han jord, og de steder, hvor vandet var, kaldte han hav; og Gud glædede sig over sit værk.

¹¹ Derpå sagde Gud: „Grønne planter, der bærer frø, skal spire frem af jorden, og frugttræer, som bærer frugt med kerner, skal vokse op, så de kan formere sig, hver efter sin art.” Og sådan blev det. ¹² Op af jorden spirede grønne planter, som bar frø, og træer, som bar frugt med kerner, hver efter sin art. Og Gud glædede sig over sit værk. ¹³ Det blev aften, og det blev morgen. Det var den tredje dag.

^14-15 Så sagde Gud: „Der skal være lysgivere på himmelhvælvingen, som sætter skel mellem dag og nat, og som markerer årstidernes skiften og festdagenes begyndelse.” Og sådan blev det. ¹⁶ Gud frembragte to store lys på himlen til at skinne på jorden, det største lys, solen, til at herske om dagen, og det mindre, månen, til at herske om natten sammen med stjernerne. ¹⁷ Han satte dem på himmelhvælvingen til at lyse på jorden, ¹⁸ til at sætte skel mellem dagen og natten. Og han glædede sig over sit værk. ¹⁹ Det blev aften, og det blev morgen. Det var den fjerde dag.

²⁰ Dernæst sagde Gud: „Vandet skal vrimle med fisk og andet liv, og der skal være et mylder af fugle i luften.” Og sådan blev det. ²¹ Gud skabte de store havdyr og en mangfoldighed af fisk og fugle; og han glædede sig over sit værk. ²² Han velsignede dem og sagde: „Formér jer og bliv mange. Fiskene skal fylde havene, og fuglene skal fylde luften.” ²³ Det blev aften, og det blev morgen. Det var den femte dag.

²⁴ Derpå sagde Gud: „Af jorden skal der fremstå alle slags dyr—kvæg, krybdyr og alle mulige vilde dyr.” Og sådan blev det. ²⁵ Gud dannede alle slags vilde dyr, krybdyr og husdyr, alle i stand til at formere sig, hver efter sin art; og Gud glædede sig over sit værk.

²⁶ Så sagde Gud: „Lad os frembringe et levende væsen, der ligner os. Det skal herske over alt dyrelivet—fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr på jorden.” ²⁷ Da skabte Gud to mennesker, som lignede ham. De blev skabt som mand og kvinde. ²⁸ Gud velsignede dem og sagde: „Formér jer og bliv mange, bred jer over hele jorden og tag den i besiddelse! Hersk over fiskene, fuglene og alle de andre dyr på jorden.” ²⁹ Gud fortsatte: „Se! Jeg giver jer alle de frøbærende planter på jorden som føde, og I må også spise frugt fra de mange frugttræer. ³⁰ Jeg giver græsset og alt grønt til føde for dyrene og fuglene.” Og sådan blev det. ³¹ Gud betragtede nu hele sit skaberværk, og han var ovenud tilfreds med det. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den sjette dag.

Jesus som arvtager efter Abraham og David

1 Jesus var „søn” af både kong David og af Abraham. Her følger slægtstavlen:

² Abraham blev far til Isak, og Isak far til Jakob. Jakob blev far til Juda og hans brødre. ³ Juda blev med Tamar far til Peretz^[a] og Zerach. Peretz blev far til Hetzron, som blev far til Ram, og ⁴ Ram blev far til Amminadab. Amminadab blev far til Nahshon, som blev far til Salma, ⁵ og Salma blev far til Boaz, hvis mor hed Rahab. Boaz blev far til Obed, hvis mor hed Ruth. Obed blev far til Isaj, ⁶ og Isaj far til kong David.

David blev med Urias’ kone far til Salomon. ⁷ Salomon blev far til Rehabeam, som blev far til Abija, og Abija blev far til Asa. ⁸ Asa blev far til Joshafat, som blev far til Joram. Joram blev far^[b] til Uzzija, ⁹ som blev far til Jotam, og Jotam blev far til Ahaz. Ahaz blev far til Hizkija, ¹⁰ som blev far til Manasse, og Manasse blev far til Amon. Amon blev far til Josias, ¹¹ som blev far til Jekonja^[c] og hans brødre, der levede på den tid, da folket blev ført bort til Babylon.

¹² Efter at folket var ført bort til Babylon, blev Jekonja far til Shealtiel, som blev far til Zerubbabel, ¹³ som igen blev far til Abiud. Abiud blev far til Eljakim, som blev far til Azor, ¹⁴ og Azor blev far til Zadok, som blev far til Akim. Akim blev far til Eliud, ¹⁵ som blev far til Eleazar, og Eleazar blev far til Mattan, som blev far til Jakob. ¹⁶ Jakob blev far til Josef, der blev gift med Maria, som var mor til Jesus, der også kaldes Messias.^[d]

¹⁷ Der er altså 14 slægtled fra Abraham til kong David, og 14 fra kong Davids tid, indtil folket blev ført bort til Babylon, og 14 fra den tid, da folket kom til Babylon, indtil Messias blev født.

Jesu fødsel

¹⁸ Jesus, Messias, kom til verden på følgende måde: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved Helligåndens kraft.^{[e] 19} Josef var en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam, så han besluttede sig til i al stilhed at hæve forlovelsen.

²⁰ Mens han tænkte over det, havde han en drøm, hvor en engel fra Gud viste sig for ham. Englen sagde: „Josef, du er jo af kong Davids slægt, og du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er blevet til ved Helligåndens kraft. ²¹ Hun skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus,^[f] for han skal frelse sit folk fra deres synder.”

²² På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem en af sine profeter:

²⁴ Da Josef vågnede, stod han op og gjorde, som englen havde sagt. Han accepterede at gifte sig med Maria, ²⁵ men havde ikke ægteskabeligt samliv med hende, før hun havde født.^[h] Maria fødte så en dreng, som fik navnet Jesus.

Kyros sender judæerne hjem for at genopbygge templet

1 I det første år Kyros^[a] var konge i Persien, opfyldte Herren det løfte, han havde givet sit folk gennem profeten Jeremias. Han talte til Kyros, som derefter udsendte en skriftlig meddelelse, der skulle læses op i hele hans rige:

² Kyros, konge af Persien, bekendtgør herved, at Himlens Gud, som har givet mig herredømmet over alle jordens riger, nu har pålagt mig at bygge ham et tempel i Jerusalem i Judas land. ³ De af jer, der hører til Herrens folk, kan nu frit vende tilbage til Jerusalem og genopbygge Herrens tempel, for han er Israels Gud, og han bør tilbedes i Jerusalem. Må jeres Gud være med jer. ⁴ De, som bor i nærheden af nogle af de tilbageværende fra dette folk, skal hjælpe dem på vej ved at give dem sølv og guld, forsyninger til rejsen og husdyr såvel som offergaver til Herrens tempel i Jerusalem.

⁵ Og Gud vakte en hjemlængsel hos lederne for Judas og Benjamins stammer og hos præsterne og levitterne, så mange gjorde sig parat til at vende tilbage til Jerusalem for at genopbygge templet. ⁶ Deres naboer hjalp dem med sølv, guld, forsyninger og husdyr, og de gav dem gaver med til templet.

⁷ Kong Kyros befalede desuden sin skatmester Mitredat at hente alle de kostbarheder, som kong Nebukadnezar i sin tid havde taget fra templet i Jerusalem og placeret i sit eget gudetempel. ⁸ Mitredat skulle så overgive det hele til Sheshbatzar, der var leder for Judas folk. ⁹ Det drejede sig om 30 guldbakker, 1000 sølvbakker, 29 offerknive, ¹⁰ 30 guldskåle, 410 mindre sølvskåle samt 1000 diverse redskaber. ¹¹ I alt fik Sheshbatzar overdraget 5400 ting af guld og sølv, som han skulle tage med sig fra Babylon til Jerusalem.

1 ^1-3 Højtærede Teofilus!

I min tidligere beretning fortalte jeg dig om alle de mirakler, Jesus udførte, og om hans undervisning lige fra begyndelsen af, og indtil han blev taget op til Himlen. I de 40 dage, der gik fra hans opstandelse til hans himmelfart, viste han sig adskillige gange for de apostle, han havde udvalgt. På den måde beviste han, at han virkelig var blevet levende igen, og når de var sammen, talte han med dem om Guds rige og gav dem ved Helligåndens inspiration sine instrukser.

Helligåndens og Guds riges komme

⁴ En dag, da de spiste sammen, sagde Jesus: „I må ikke tage væk fra Jerusalem, før I har modtaget det, som Faderen har lovet, og som jeg har fortalt jer om. ⁵ Johannes døbte jo med vand, men I vil om ganske få dage blive døbt med Helligåndens kraft.”

⁶ Mens de var sammen, spurgte de ham: „Herre, er tiden nu kommet, hvor du vil genoprette Israels kongerige?”

⁷ Jesus svarede: „Det tilkommer ikke jer at få kendskab til de tidspunkter, som Faderen i sin almagt har fastsat. ⁸ Men I skal modtage en ny kraft, når Helligånden kommer over jer, og så skal I bringe budskabet om mig til Jerusalem, til hele Judæa og Samaria, ja, helt til verdens ende.”

Jesus tages op til Himlen, hvorfra han skal vende tilbage igen

⁹ Derefter blev Jesus løftet op fra jorden, mens de så på det, og han forsvandt ind i en sky. ¹⁰ Som de nu blev ved at stirre op mod himlen for at se, hvor han var blevet af, stod der pludselig to hvidklædte mænd hos dem. ¹¹ „Mænd fra Galilæa,” sagde de, „hvorfor står I og stirrer op i luften? Jesus, som nu er taget bort til Himlen, vil komme tilbage igen på samme måde, som I så ham forsvinde.”

Disciplene samles til bøn

¹² Apostlene gik så ned fra Olivenbjerget, hvor det her var sket, og tilbage til Jerusalem. Det var kun omkring et kvarters gang. ¹³ De gik hen til det hus, hvor de plejede at samles i en stor sal ovenpå. De 11 tilbageværende apostle var: Peter, Johannes, Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartolomæus og Mattæus, Jakob, Alfæus’ søn, Simon Frihedskæmper og Judas, Jakobs søn. ¹⁴ De mødtes ofte for i fællesskab at bede til Gud. Også de kvinder, der havde fulgt Jesus, samt Jesu mor og hans brødre, var med.

Mattias erstatter Judas som apostel

¹⁵ Nogle dage senere, hvor en gruppe på ca. 120 disciple var samlet, rejste Peter sig og sagde: ¹⁶ „Venner, det var jo nødvendigt, at det skriftord, som Helligånden talte gennem David, skulle gå i opfyldelse, det ord, der handler om Judas, som viste vej for dem, der pågreb Jesus. ¹⁷ Judas var en af os og havde fået en aposteltjeneste ligesom os. ^18-20 Det profetiske ord fra David, som passer på ham, står i Salmernes Bog:

Og et andet sted står der: ‚Lad en anden overtage hans lederfunktion.’^[b]” (De penge, Judas fik for sit forræderi, brugte han til at købe en mark. Så gik han hen og styrtede sig i døden, og i faldet blev han revet op, så hans indvolde væltede ud. Alle i Jerusalem hørte, hvordan det gik ham, og man kalder nu det sted for „Blodmarken”.^[c])

^21-22 Peter fortsatte: „Derfor bør vi nu finde en mand, som kan overtage Judas’ plads. Det skal være en, der har været sammen med os hele tiden, mens Jesus var hos os—lige fra dengang han blev døbt af Johannes, og indtil han blev taget bort og vendte tilbage til Himlen. Den mand skal sammen med os bevidne, at Jesus virkelig er genopstået fra de døde.”

²³ De udpegede så to mænd, Josef Justus Barsabbas og Mattias. ²⁴ Derefter bad de: „Herre, du som kender alle menneskers inderste tanker, vis os nu hvem af dem, du har valgt i stedet for Judas, ²⁵ så han kan overtage den aposteltjeneste, som Judas forlod for at tage derhen, hvor han hører hjemme.” ²⁶ Derpå kastede de lod, og loddet faldt på Mattias. Fra da af blev han regnet med blandt apostlene.