M’Cheyne Bible Reading Plan

4 Og Herren talede til Moses og sagde: ² Tal til Israeliterne og sig: Når nogen af Vanvare forsynder sig mod noget af Herrens Forbud og overtræder et af dem, da skal følgende iagttages:

³ Er det den salvede Præst, der forsynder sig, så der pådrages Folket Skyld, skal han for den Synd, han har begået, bringe Herren en lydefri ung Tyr som Syndoffer. ⁴ Han skal føre Tyren hen til Åbenbaringsteltets Indgang for Herrens Åsyn og lægge sin Hånd på dens Hoved og slagte den for Herrens Åsyn, ⁵ og den salvede Præst skal tage noget af Tyrens Blod og bringe det ind i Åbenbaringsteltet, ⁶ og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke det syv Gange for Herrens Åsyn foran Helligdommens Forhæng; ⁷ og Præsten skal stryge noget af Blodet på Røgelsealterets Horn for Herrens Åsyn, det, som står i Åbenbaringsteltet; Resten af Tyrens Blod skal han udgyde ved Foden af Brændofferalteret, som står ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. ⁸ Men alt Syndoffertyrens Fedt skal han tage ud Fedtet, som dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene, ⁹ begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved Lændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne, ¹⁰ på samme Måde som det udtages af Takofferoksen. Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Brændofferalteret. ¹¹ Men Tyrens Hud og alt dens Kød tillige med dens Hoved, Skinneben, Indvolde og Skarn, ¹² hele Tyren skal han bringe uden for Lejren til et urent Sted, til Askedyngen, og brænde den på et Bål af Brænde; oven på Aske; dyngen skal den brændes.

¹³ Men hvis det et hele Israels Menighed, der forser sig, uden at Forsamlingen ved af det, og de har overtrådt et af Herrens Forbud og derved pådraget sig Skyld, ¹⁴ da skal Forsamlingen, når den Synd, de har begået mod Forbudet, bliver kendt, bringe en ung, lydefri Tyr som Syndoffer; de skal føre den hen foran Åbenbaringsteltet, ¹⁵ og Menighedens Ældste skal lægge deres Hænder på Tyrens Hoved for Herrens Åsyn, og man skal slagte den for Herrens Åsyn. ¹⁶ Derpå skal den salvede Præst bringe noget af Tyrens Blod ind i Åbenbaringsteltet, ¹⁷ og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke det syv Gange for Herrens Åsyn foran Forhænget; ¹⁸ og han skal stryge noget af Blodet på Hornene af Alteret, som står for Herrens Åsyn i Åbenbaringsteltet; Resten af Blodet skal han udgyde ved Foden af Brændofferalteret, som står ved Indgangen til Åbenbaringsteltet, ¹⁹ Men alt, Fedtet skal han tage ud og bringe det som Røgoffer på Alteret. ²⁰ Derpå skal han gøre med Tyren på samme Måde som med den før nævnte Syndoffertyr. Da skal Præsten skaffe dem Soning, så de finder Tilgivelse. ²¹ Så skal Tyren bringes uden for Lejren og brændes på samme Måde som den før nævnte Tyr. Det er Menighedens Syndoffer.

²² Men hvis det er en Øverste. der forsynder sig og af Vanvare overtræder et af Herrens Forbud og derved på drager sig Skyld, ²³ og den Synd, han har begået, bliver ham vitterlig, så skal den Offergave, han bringer, være en lydefri Gedebuk. ²⁴ Han skal lægge sin Hånd på Bukkens Hoved og slagte den der, hvor Brændofferet slagtes for Herrens Åsyn. Det er et Syndoffer. ²⁵ Præsten skal tage noget af Syndofferets Blod på sin Finger og stryge det på Brændofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal han udgyde ved Brændofferalterets Fod. ²⁶ Og alt dets Fedt skal han bringe som Røgoffer på Alteret ligesom Fedtet fra Takofferet. Da skal Præsten skaffe ham Soning for hans Synd, så han finder Tilgivelse.

²⁷ Men hvis det er en af Almuen, der af Vanvare forsynder sig ved at overtræde et af Herrens Forbud og derved pådrager sig Skyld, ²⁸ og den Synd, han har begået, bliver ham vitterlig, så skal Offergaven, han bringer for den Synd, han har begået, være en lydefri Ged. ²⁹ Han skal lægge sin Hånd på Syndofferets Hoved og slagte Syndofferet der, hvor Brændofferet slagtes. ³⁰ Præsten skal tage noget af Gedens Blod på sin Finger og stryge det på Brændofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal han udgyde ved Alterets Fod. ³¹ Og alt Fedtet skal han tage ud, på samme Måde som Fedtet tages ud af Takofferet, og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret til en liflig Duft for Herren. Da skal Præsten skaffe ham Soning, så han finder Tilgivelse. ³² Men hvis den Offergave, han vil bringe som Syndoffer, er et Lam, da skal det være et lydefrit Hundyr, han bringer. ³³ Han skal lægge sin Hånd på Syndofferets Hoved og slagte det som Syndoffer der, hvor Brændofferet slagtes. ³⁴ Og Præsten skal tage noget af Syndofferets Blod på sin Finger og stryge det på Brændofferalterets Horn, men Resten af Blodet skal han udgyde ved Alterets fod, ³⁵ og alt Fedtet skal han tage ud, på samme Måde som Takofferlammets Fedt tages ud, og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret oven på Herrens Ildofre. Da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse.

1 Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag, ² men har Lyst til Herrens Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat. ³ Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

⁴ De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer. ⁵ Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed. ⁶ Thi Herren kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af.

2 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er? ² Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod Herren og mod hans Salvede: ³ "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

⁴ Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. ⁵ Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme: ⁶ "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!" ⁷ Jeg kundgør Herrens Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag! ⁸ Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje; ⁹ med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

¹⁰ Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere, ¹¹ tjener Herren i Frygt, fryd jer med Bæven! ¹² Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!

19 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig. ² At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk. ³ Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på Herren vredes hans Hjerte. ⁴ Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra. ⁵ Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn. ⁶ Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand. ⁷ Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord. ⁸ Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke. ⁹ Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under. ¹⁰ Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster. ¹¹ Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde. ¹² Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst. ¹³ Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp. ¹⁴ Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra Herren. ¹⁵ Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte. ¹⁶ Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død. ¹⁷ Er man god mod den ringe, låner man Herren, han gengælder en, hvad godt man har gjort. ¹⁸ Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel. ¹⁹ Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre. ²⁰ Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis. ²¹ I Mands Hjerte er mange Tanker, men Herrens Råd er det, der står fast. ²² Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner. ²³ Herrens Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt. ²⁴ Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden. ²⁵ Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab. ²⁶ Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn. ²⁷ Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord. ²⁸ Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret. ²⁹ Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.

2 Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for eder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mit Åsyn i Kødet, ² for at deres Hjerter må opmuntres, idet de sammenknyttes i Kærlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus. ³ i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte.

⁴ Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende Tale. ⁵ Thi om jeg også i Kødet er fraværende, så er jeg dog i Ånden hos eder og glæder mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders Tro på Kristus. ⁶ Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, så vandrer i ham, ⁷ idet I ere rodfæstede og opbygges i ham og, stadfæstes ved Troen, således som I bleve oplærte, så I vokse i den med Taksigelse. ⁸ Ser til, at der ikke skal være nogen, som gør eder til Bytte ved den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers Overlevering, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Kristus;

⁹ thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig, ¹⁰ og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og Myndighed; ¹¹ i hvem I også ere blevne omskårne med en Omskærelse, som ikke er gjort med Hænder, ved Afførelsen af Kødets Legeme, ved Kristi Omskærelse, ¹² idet I bleve begravne med ham i Dåben, i hvilken I også bleve medoprejste ved Troen på Guds Virkekraft, som oprejste ham fra de døde. ¹³ Også eder, som vare døde i eders Overtrædelser og eders Køds Forhud, eder gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav os alle vore Overtrædelser ¹⁴ og udslettede det imod os rettede Gældsbrev med dets Befalinger, hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det til Korset; ¹⁵ efter at have afvæbnet Magterne og Myndighederne, stillede han dem åbenlyst til Skue, da han i ham førte dem i Sejrstog.

¹⁶ Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Højtid eller Nymåne eller Sabbat, ¹⁷ hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Kristi. ¹⁸ Lad ingen frarøve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig på, hvad han har set i Syner, forfængeligt opblæst af sit kødelige Sind, ¹⁹ og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet det hjælpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Bånd, vokser Guds Vækst. ²⁰ Når I med Kristus ere døde fra Verdens Børnelærdom, hvorfor lade I eder da pålægge Befalinger, som om I levede i Verden: ²¹ "Tag ikke, smag ikke, rør ikke derved!" ²² (hvilket alt er bestemt til at forgå ved at forbruges) efter Menneskenes Bud og Lærdomme? ²³ thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og Skånselsløshed imod Legemet, ikke ved noget, som er Ære værd, kun til Tilfredsstillelse af Kødet.