M’Cheyne Bible Reading Plan

16 Tag Vare på Abib Måned og hold Påske for Herren din Gud; thi i Abib Måned førte Herren din Gud dig ved Nattetide ud af Ægypten. ² Og som Påskeoffer til Herren din Gud skal du slagte Småkvæg og Hornkvæg på det Sted, Herren din Gud udvælger fil Bolig for sit Navn. ³ Du må ikke spise syret Brød dertil. I syv Dage skal du spise usyret Brød dertil, Trængselsbrød thi i største Hast drog du ud af Ægypten for at du kan ihukomme den Dag, du drog ud af Ægypten, så længe du lever. ⁴ Hele syv dage må der ikke findes Surdej nogetsteds inden for dine Landemærker. Af Kødet, som du slagter om Aftenen den første Dag må intet ligge Natten over til næste Morgen. ⁵ Du har ingensteds Lov at slagte Påskeofferet inden dine Porte, som Herren din Gud giver dig; ⁶ men på det Sted, Herren din Gud udvælger til Bolig for sit Navn, der skal du slagte Påskeofferet om Aftenen ved Solnedgang, på det Tidspunkt du drog ud af Ægypten. ⁷ Og du skal koge det og spise det på det Sted, Herren din Gud udvælger, og næste Morgen skal du vende hjemad og drage til dine Boliger. ⁸ I seks dage skal du spise usyrede Brød, og på den syvende skal der være festlig Samling for Herren din Gud, du må intet Arbejde udføre. ⁹ Syv Uger skal du tælle frem; den Dag du sætter Seglen til Hornet, skal du begynde at tælle. ¹⁰ Så skal du fejre Ugefesten for Herren din Gud med så mange frivillige Gaver, du vil give, efter som Herren din Gud velsigner dig. ¹¹ Og du skal være glad for Herren din Guds Åsyn på det Sted, Herren din Gud udvælger til Bolig for sit Navn, sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde, Leviten inden dine Porte, den fremmede, den faderløse og Enken, som bor hos dig. ¹² Og du skal komme i Hu, at du var Træl i Ægypten, og omhyggeligt holde disse Anordninger.

¹³ Løvhyttefesten skal du fejre i syv Dage, når du har indsamlet Udbyttet fra din Tærskeplads og din Perse; ¹⁴ og du skal være glad på din Højtid sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde, Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken inden dine Porte. ¹⁵ Syv Dage skal du holde Højtid for Herren din Gud, på det Sted Herren udvælger, thi Herren din Gud vil velsigne dig i alt, hvad du avler, og alt, hvad du arbejder med; derfor skal du kun være glad.

¹⁶ Tre Gange om Året skal alle af Mandkøn hos dig stedes for Herren din Guds Åsyn, på det Sted han udvælger,på de usyrede Brøds Fest, Ugefesten og Løvhyttefesten; og man må ikke stedes for Herrens Åsyn med tomme Hænder; ¹⁷ men enhver skal komme med, hvad han kan give efter den Velsignelse, Herren din Gud giver dig.

¹⁸ Dommere og Tilsynsmænd skal du indsætte dig overalt inden dine Porte, som Herren din Gud vil give dig, rundt om i dine Stammer, og de skal dømme Folket på retfærdig Vis. ¹⁹ Du må ikke bøje Retten, ikke vise Personsanseelse og ikke tage imod Bestikkelse; thi Bestikkelse gør Vismænd kolde og forplumrer de retfærdiges Sag. ²⁰ Ret, kun Ret skal du stræbe efter, for at du kan leve og beholde det Land, som Herren din Gud vil give dig.

²¹ Du må ikke plante dig nogen Asjerastøtte, noget som helst Træ ved Siden af det Alter, du rejser for Herren din Gud. ²² Heller ikke må du rejse dig nogen Stenstøtte; dem hader Herren din Gud.

103 Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn! ² Min Sjæl, lov Herren, og glem ikke alle hans Velgerninger! ³ Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme, ⁴ han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed, ⁵ han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen! ⁶ Herren øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte. ⁷ Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger; ⁸ barmhjertig og nådig er Herren, langmodig og rig på Miskundhed; ⁹ han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede; ¹⁰ han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde. ¹¹ Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham. ¹² Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os. ¹³ Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer Herren sig over dem, der frygter ham.

¹⁴ Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv; ¹⁵ som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster; ¹⁶ når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen. ¹⁷ Men Herrens Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn ¹⁸ for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

¹⁹ Herren har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt. ²⁰ Lov Herren, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst. ²¹ Lov Herren, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje. ²² Lov Herren, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov Herren!

43 Men nu, så siger Herren, som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved Navn, du er min! ² Når du går gennem Vande, er jeg med dig, gennem Strømme, de river dig ikke bort; når du går gennem Ild, skal du ikke svides, Luen brænder dig ikke. ³ Thi jeg er din Gud, jeg, Herren, Israels Hellige din Frelser. Jeg giver Ægypten som Løsesum, Ætiopien og Seba i dit Sted, ⁴ fordi du er dyrebar for mig, har Værd, og jeg elsker dig; jeg giver Mennesker for dig og Folkefærd for din Sjæl. ⁵ Frygt ikke, thi j eg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fra Østen, sanker dig sammen fra Vesten, ⁶ siger til Norden: "Giv hid!" til Sønden: "Hold ikke tilbage! Bring mine Sønner fra det fjerne, mine Døtre fra Jordens Ende, ⁷ enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned og gjorde til min Ære!"

⁸ Før det blinde Folk frem, der har Øjne, de døve, der dog har Ører! ⁹ Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og få Ret, lad dem høre og sige: "Det er sandt!" ¹⁰ Mine Vidner er I, så lyder det fra Herren, min Tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, fro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen; ¹¹ jeg, jeg alene er Herren, uden mig er der ingen Frelser. ¹² Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer; I er mine Vidner, lyder det fra Herren. Jeg er fra Evighed Gud, ¹³ den eneste også i Fremtiden. Ingen frier af min Hånd, jeg handler - hvo gør det ugjort?

¹⁴ Så siger Herren, eders Genløser, Israels Hellige: For eder gør jeg Opbud mod Babel og fjerner deres Fængsels Portslåer, mens Kaldæerne bindes i Halsjern. ¹⁵ Jeg, Herren, jeg er eders Hellige, Israels Skaber eders Konge. ¹⁶ Så siger Herren, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de stride Vande, ¹⁷ førte Vogne og Heste derud, Hær og Kriger tillige; de segned og rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en Væge: ¹⁸ Kom ikke det svundne i Hu, tænk ikke på Fortidens Dage! ¹⁹ Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke? Gennem Ørkenen lægger jeg Vej, Floder i, det øde Land; ²⁰ de vilde Dyr skal ære mig, Sjakaler tillige med Strudse. Thi Vand vil jeg give i Ørkenen, Floder i det øde Land, for at læske mit udvalgte Folk. ²¹ Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.

²² Jakob, du kaldte ej på mig eller trætted dig, Israel, med mig; ²³ du bragte mig ej Brændofferlam, du æred mig ikke med Slagtofre; jeg plaged dig ikke for Afgrødeoffer, trætted dig ikke for Røgelse; ²⁴ du købte mig ej Kalmus for Sølv eller kvæged mig med Slagtofres Fedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, trætted mig med din Brøde. ²⁵ Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Skyld, kommer ej dine Synder i Hu. ²⁶ Mind mig, lad vor Sag gå til Doms, regn op, så du kan få Ret! ²⁷ Allerede din Stamfader synded, dine Talsmænd forbrød sig imod mig, ²⁸ så jeg vanæred hellige Fyrster, gav Jakob hen til Band og Israel hen til Spot.

13 ¹ Og jeg så et Dyr stige op af Havet, som havde ti Horn og syv Hoveder, og på sine Horn ti Kroner, og på sine Hoveder Bespottelsens Navne. ² Og Dyret, som jeg så, var ligt en Panter, og dets Fødder som en Bjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Trone og stor Magt. ³ Og jeg så et af dets Hoveder ligesom såret til Døden, og dets dødelige Sår blev lægt, og al Jorden fulgte undrende efter Dyret. ⁴ Og de tilbade Dragen, fordi den havde givet Dyret Magten; og de tilbade Dyret og sagde: Hvem er Dyret lig? hvem mægter at kæmpe imod det? ⁵ Og der blev givet det en Mund til at tale store Ord og Bespottelser, og der blev givet det Magt til at virke i to og fyrretyve Måneder. ⁶ Og det åbnede sin Mund til Bespottelser imod Gud, til at bespotte hans Navn og hans Telt, dem, som bo i Himmelen. ⁷ Og der blev givet det at føre Krig imod de hellige og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og Folk og Tungemål og Folkeslag. ⁸ Og alle, som bo på Jorden, skulle tilbede ham, enhver, hvis Navn ikke fra Verdens Grundlæggelse er skrevet i Lammets, det slagtedes, Livets Bog. ⁹ Dersom nogen har Øre, han høre! ¹⁰ Dersom nogen fører andre i Fængsel, han kommer selv i Fængsel; dersom nogen dræber med Sværd, han skal dræbes med Sværd. Her gælder det de helliges Udholdenhed og Tro.

¹¹ Og jeg så et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn ligesom et Lam og talte som en Drage. ¹² Og det udøver hele det første Dyrs Magt for dets Åsyn og får Jorden og dem, som bo derpå, til at tilbede det første dyr, hvis dødelige Sår blev lægt. ¹³ Og det gør store Tegn, så at det endog får Ild til. at falde ned fra Himmelen på Jorden for Menneskenes Åsyn. ¹⁴ Og det forfører dem, som bo på Jorden, for de Tegns Skyld, som det blev givet det at gøre for Dyrets Åsyn, og siger til dem, som bo på Jorden, at de skulle gøre et Billede af Dyret, ham, som har Sværdhugget og kom til Live. ¹⁵ Og det fik Magt til at give Dyrets Billede Ånd, så at Dyrets Billede endog kunde tale og gøre, at alle de, der ikke vilde tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelslås. ¹⁶ Og det får alle, både små og støre, både rige og fattige, både frie og Trælle, til at sætte sig et Mærke på deres højre Hånd eller på deres Pande, ¹⁷ for at ingen skal kunne købe eller sælge uden den, som har Mærket, Dyrets Navn eller dets Navns Tal. ¹⁸ Her gælder det Visdom! Den, som har Forstand, udregne Dyrets Tal; thi det er et Menneskes Tal, og dets Tal er 666.