Read the Gospels in 40 Days
Fristelsen i ørkenen(A)
4 Derefter førte Helligånden Jesus ud til et øde sted, for at Djævelen kunne friste ham. 2 Der gik 40 dage, hvor Jesus ikke spiste noget, og han blev meget sulten. 3 Da kom Fristeren til ham og sagde: „Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til de sten dér, at de skal blive til brød?”
4 Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.’ ”[a]
5 Så førte Djævelen ham ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren.[b] 6 „Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, „så kast dig ud herfra! Der står jo skrevet: ‚Han befaler sine engle at passe på dig. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’[c]”
7 Jesus svarede: „Der står også skrevet: ‚Du må ikke provokere Herren, din Gud.’ ”[d]
8 Så tog Djævelen ham med op på toppen af et højt bjerg og viste ham alle verdens lande og al deres herlighed. 9 „Alt det vil jeg give dig,” sagde han, „hvis du falder på knæ og tilbeder mig.”
10 Jesus svarede: „Forsvind Satan! Der står jo skrevet: Det er Herren din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.”[e]
11 Så forlod Djævelen ham, og nogle engle kom og sørgede for mad til ham.
Jesus begynder at fortælle om Guds rige(B)
12 Da Jesus kort efter hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, tog han tilbage til Galilæa. 13 Han slog sig dog ikke ned i sin hjemby Nazaret, men flyttede til Kapernaum ved Genesaret Sø, som ligger i den egn, hvor stammerne Zebulon og Naftali i sin tid havde bosat sig. 14 Dermed gik det ord i opfyldelse, som Gud havde talt ved profeten Esajas:
15 „Du Zebulons og Naftalis land,
som vejen til havet går igennem,
og landet øst for Jordanfloden,
de fremmede folkeslags Galilæa,
16 det folk, som bor i mørket,
har set et strålende lys.
Lyset er brudt frem hos dem, som lever i dødens land
og bor i dødens skygge.”[f]
17 Fra da af begyndte Jesus at forkynde sit budskab: „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!”
Jesus udvælger sine første disciple(C)
18 En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, så han to brødre, Simon (der senere fik navnet Peter) og Andreas. De var i færd med at fiske med kastenet i søen. 19 Jesus råbte ud til dem: „Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” 20 Med det samme sagde de farvel til fiskeriet og fulgte ham som hans første disciple.[g]
21 Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på to andre brødre, Jakob og Johannes. De sad i en båd sammen med deres far, Zebedæus, og var ved at gøre deres net[h] klar til næste fangst. Dem kaldte Jesus også på, 22 og de lagde straks arbejdet til side, efterlod deres far i båden og fulgte med Jesus.
Jesus fortæller om Gud og helbreder i hele Galilæa(D)
23 Jesus vandrede nu omkring i hele Galilæa og underviste i synagogerne. Overalt hvor han kom frem, forkyndte han de gode nyheder om Guds rige, og han helbredte alle slags skrøbeligheder og sygdomme. 24 Rygterne om de mirakler, han gjorde, blev spredt langt ud over Galilæas grænser, så der kom syge helt fra Syrien for at blive helbredt. Uanset hvad de fejlede, eller hvilke smerter de havde—om det var dæmonbesatte, epileptikere eller lamme mennesker—så helbredte Jesus dem alle. 25 Store skarer fulgte ham, hvor han end gik. Det var folk fra Galilæa, Dekapolis, Jerusalem, Judæa og området øst for Jordanfloden.
Bjergprædikenen
5 Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke.[i] Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, 2 og han begyndte at undervise dem:[j]
Sand lykke(E)
3 „Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud[k]—
for de skal få del i Guds rige.
4 Velsignede er de, der sørger over situationen[l]—
for de skal blive trøstet.
5 Velsignede er de ydmyge—
for de skal få landet[m] i eje.
6 Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed—
for de skal få slukket deres tørst.
7 Velsignede er de barmhjertige—
for de skal mødes med barmhjertighed.
8 Velsignede er de rene af hjertet—
for de skal få lov at se Gud.
9 Velsignede er de, der stifter fred—
for de skal kaldes børn af Gud.
10 Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje—
for de skal få del i Guds rige.
11 Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. 12 Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.
Jordens salt og verdens lys(F)
13 I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?[n] Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned.
14 I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk. 15 Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset. 16 På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære.
Jesus er kommet for at opfylde Toraen og profetierne
17 I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne.[o] Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem. 18 Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen. 19 Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige. 20 Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.
Om forsoning i stedet for vrede
21 I har hørt, at der blev sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke begå drab.’ Hvis nogen gør det, skal de stilles for retten. 22 Men jeg siger jer: Den, der blot bliver vred på en af sine nærmeste, burde stilles for retten. Og den, der kalder en anden for en forbandet idiot, burde straks stilles for en domstol. Og de, der kalder andre for ugudelige tåber, fortjener selv at blive kastet i Helvedes ild.
23 Når du går hen for at give en gave til Gud, og du så kommer i tanke om, at en af dine bekendte har noget imod dig, 24 så lad gaven vente. Gå først hen og bliv forsonet med vedkommende. Derefter kan du bringe din gave.
25 Hvis nogen anklager dig for ikke at have betalt, hvad du skylder, så få et forlig i stand, inden det er for sent. Ellers bliver du slæbt i retten, og dommeren overgiver dig til retsbetjenten, som sætter dig i fængsel. 26 Det siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt alt, hvad du skylder.
Om ægteskabsbrud og skilsmisse(G)
27 I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’[p] 28 Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte. 29 Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild. 30 Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.
31 I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.[q] 32 Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,[r] og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.
Om at sværge
33 Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’[s] 34 Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone. 35 Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by. 36 Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort. 37 Sig ganske enkelt: ‚Ja, jeg vil’, eller: ‚Nej, jeg vil ikke’. Hvad der ligger ud over det, kommer fra den Onde.
Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld(H)
38 I har hørt, at der blev sagt: ‚Øje for øje og tand for tand.’[t] 39 Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre[u] kind, så vend den anden til. 40 Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.[v] 41 Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham. 42 Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.
43 I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’[w] 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.[x] 45 Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør. 46 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. 47 Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det? 48 Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.[y]
Om godgørenhed
6 Pas på jeres motiver, så I ikke gør gode gerninger, for at andre skal lægge mærke til jer. Så mister I nemlig den belønning, der kommer fra jeres Far i Himlen.
2 Når du giver en gave til en, der er i nød, så vær ikke som de selvretfærdige, der plejer at udbasunere deres gode gerninger i synagoger og på gadehjørner, for at folk skal rose dem. Det siger jeg jer: De har allerede fået deres belønning. 3-4 Nej, når du gør en god gerning, så gør det i al stilhed. Lad ikke den venstre hånd vide, hvad den højre gør. Så vil du få løn af din himmelske Far, for han ser det, som er skjult for alle andre.
Om bøn(I)
5 Når I beder, skal I ikke være som de selvretfærdige hyklere. De elsker at stille sig op og bede i synagogerne og på gadehjørnerne, for at folk skal lægge mærke til dem. Det siger jeg jer: De har allerede fået deres fulde løn. 6 Nej, når du beder, så gå ind i et rum, hvor du kan lukke døren efter dig, og bed til din Far, som er i det skjulte. Og din Far, for hvem intet er skjult, vil belønne dig.
7 Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker, der ikke kender Gud. De fremsiger de samme bønner om og om igen, for de tror, at deres bønner bliver hørt på grund af de mange ord. 8 Sådan skal I ikke gøre, for jeres Far ved, hvad I trænger til, før I beder ham om det. 9 Bed derfor på følgende måde:
Far i Himlen.
Må du blive æret.
10 Må dit rige bryde igennem.
Må din vilje ske på jorden,
som den sker i Himlen.
11 Giv os det, vi har brug for i dag.
12 Tilgiv os, hvor vi har svigtet,
ligesom vi selv har tilgivet dem, der har svigtet os.
13 Lad os ikke bukke under for fristelsen,[z]
men red os fra den Ondes angreb.[aa]
14 Hvis I tilgiver dem, der har gjort noget forkert mod jer, vil jeres Far i Himlen også tilgive jer. 15 Men hvis I nægter at tilgive, vil han heller ikke tilgive jer.
Om faste
16 Når I faster, skal I ikke tage en bedrøvet mine på, sådan som de selvretfærdige gør. De forsømmer deres udseende, så folk rigtig kan se, at de faster. Det siger jeg jer: De har fået deres fulde løn! 17 Nej, når du faster, så red dit hår og vask dit ansigt, som du plejer, 18 så ingen kan se, at du faster. Lad det være en hemmelighed mellem dig og din Far i Himlen—og din Far, som kender alle hemmeligheder, vil belønne dig.
Om den himmelske rigdom og lyset fra Jesus(J)
19 I skal ikke samle jer rigdomme her på jorden, hvor de let kan blive ødelagt eller stjålet. 20 Nej, saml jer rigdomme i Himlen, hvor intet mister sin værdi, og hvor intet bliver stjålet. 21 Der, hvor du har dine rigdomme, vil også dine tanker være.
22 Øjet er som en lampe, der bringer lys til dit indre. Hvis du har et åbent og oprigtigt sind, vil dit indre fyldes af mit lys. 23 Men hvis du har et lukket og ondt sind, vil dit indre fyldes af mørke. Pas på ikke at lukke af for mit lys, for så bliver dit liv ét stort mørke.[ab]
24 Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både den sande Gud og pengeguden.[ac]
Om ikke at bekymre sig(K)
25 Det er derfor, jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad og drikke og tøj at tage på. Er livet ikke mere end maden og tøjet? 26 Se på fuglene! De hverken sår, høster eller samler forråd, men jeres himmelske Far sørger for dem. Er I ikke mere værd end dem? 27 Kan nogen af jer mon ved at bekymre sig forlænge sit liv med bare en eneste dag?
28 Hvorfor bekymrer I jer for, om I har tøj at tage på? Se på blomsterne, hvordan de vokser uden at gøre sig anstrengelser. De hverken spinder eller væver. 29 Men det siger jeg jer: Ikke engang Salomon i al sin kongepragt var klædt så smukt som dem. 30 Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? Hvor er jeres tro dog lille. 31 Lad derfor være med at bekymre jer for, hvordan I skal få noget at spise og få tøj på kroppen. 32 Lad de gudløse om det. Det er jo det, de går op i. Jeres himmelske Far ved godt, at I har brug for de ting. 33 Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift. 34 Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.