The Daily Audio Bible

Mange bosætter sig i Jerusalem

11 En stor del af folkets ledere havde nu bosat sig i Jerusalem, den hellige by. Desuden udvalgte man ved lodtrækning en tiendedel af folket i byerne ude omkring i Juda og i Benjamins land og flyttede dem til Jerusalem. ² Endvidere opfordrede man alle, der ønskede det, til at flytte ind til byen.

³ Her følger navnene på de slægtsoverhoveder, der boede enten i Jerusalem eller rundt omkring i Judas byer, hvad enten de hørte til præsterne, levitterne, tempeltjenerne, efterkommerne af Salomons tjenere, eller de almindelige israelitter.

⁴ I Jerusalem boede følgende slægter:

Fra Judas stamme: Ataja, søn af Uzzija, søn af Zekarja, søn af Amarja, søn af Shefatja, søn af Mahalalel, efterkommer af Peretz. ⁵ Desuden Ma’aseja, søn af Baruk, søn af Kol-Hoze, søn af Hazaja, søn af Adaja, søn af Jojarib, søn af Zekarja fra Shilo. ⁶ Af Peretz’ efterkommere boede der 468 modige mænd i Jerusalem.

⁷ Fra Benjamins stamme: Sallu, søn af Meshullam, søn af Joed, søn af Pedaja, søn af Kolaja, søn af Ma’aseja, søn af Itiel, søn af Jeshaja. ⁸ Ud over Sallu var der Gabbaj og Sallaj. I alt bosatte 928 benjaminitter sig i Jerusalem ⁹ under ledelse af Joel, søn af Zikri, og Juda, søn af Hassenua, som var den næstøverste administrative leder i Jerusalem.

^10-11 Følgende præstefamilier vendte tilbage: Jedaja, søn af Jojarib, Jakin og Seraja,^[a] som var den ledende præst ved Guds hus. Han var søn af Hilkija, søn af Meshullam, søn af Zadok, søn af Merajot, søn af Ahitub. ^12-14 I alt var der 822 præster, som gjorde tjeneste i templet under ledelse af disse mænd, og desuden 242 præster under ledelse af Adaja, søn af Jeroham, søn af Pelalja, søn af Amtzi, søn af Zekarja, søn af Pashhur, søn af Malkija. Endvidere var der 128 præster under ledelse af Amassaj, søn af Azarel, søn af Ahzaj, søn af Meshillemot, søn af Immer. Den øverste leder blandt disse præster var Zabdiel, søn af Haggedolim.

^15-17 Blandt de hjemvendte levitter var: Shemaja, søn af Hasshub, søn af Azrikam, søn af Hashabja, søn af Bunni. Foruden Shemaja var der Shabbetaj og Jozabad, der havde ansvaret for arbejdet i tempelgården, og Mattanja, søn af Mika, søn af Zabdi og efterkommer af Asaf. Det var ham, der satte gudstjenesten i gang med lovsang og bøn. Endelig var der Mattanjas medhjælpere Bakbukja og Abda; sidstnævnte var søn af Shammua, søn af Galal og efterkommer af Jedutun. ¹⁸ I alt boede der 284 levitter i Jerusalem, den hellige by.

¹⁹ Desuden var der 172 tempelvagter under ledelse af Akkub og Talmon. ²⁰ De øvrige præster og levitter og resten af folket boede på deres fædrenejord ude omkring i Juda, ²¹ men tempeltjenerne, hvis ledere var Ziha og Gishpa, boede alle på Ofelhøjen.

²² Lederen for de levitter, der gjorde tjeneste ved templet i Jerusalem, var Uzzi, søn af Bani, søn af Hashabja. Han nedstammede fra Asaf, tempelsangernes stamfar. Blandt Uzzis kendte forfædre var der Mattanja og Mika. ²³ Tempelsangernes daglige virke var reguleret ifølge den kongelige forordning fra Davids tid.

²⁴ Petaja, søn af Meshezabel fra Zerachs slægt af Judas stamme, var perserkongens repræsentant i alle civile sager.

^25-30 Resten af judæerne boede rundt omkring i følgende byer med tilhørende marker og landsbyer i Judas land: Kirjat-Arba, Dibon, Jekabze’el, Jeshua, Molada, Bet-Pelet, Hatzar-Shual, Be’ersheba, Ziklag, Mekona, En-Rimmon, Zora, Jarmut, Zanoa, Adullam, Lakish og Azeka. Folket spredte sig fra Be’ersheba i syd til Hinnoms dal mod nord.

^31-35 Resten af benjaminitterne boede i følgende byer med tilhørende landsbyer i Benjamins land: Geba, Mikmas, Ajja, Betel, Anatot, Nob, Ananja, Hatzor, Rama, Gittajim, Hadid, Zeboim, Neballat, Lod og Ono i dalen, hvor kunsthåndværkerne har hjemme. ³⁶ I Benjamins land boede desuden en gruppe levitter, som var flyttet dertil fra Juda.

Historiske optegnelser vedrørende præsterne og levitterne

12 ^1-7 Det følgende er en fortegnelse over lederne for de præster og levitter, som vendte hjem fra eksilet, anført af Zerubbabel og Jeshua.

Præsterne: Seraja, Jirmeja, Ezra, Amarja, Malluk, Hattush, Shekanja, Rehum, Meremot, Iddo, Ginnetoj, Abija, Mijjamin, Ma’adja, Bilga, Shemaja, Jojarib, Jedaja, Sallu, Amok, Hilkija og Jedaja.

⁸ Levitterne: Jeshua, Binnuj, Kadmiel, Sherebja, Juda og Mattanja. Det var dem, der stod for lovsangen under gudstjenesten. ⁹ Bakbukja og Unni samt flere andre levitter udgjorde koret, der stod over for dem under vekselsangen.

¹⁰ Ypperstepræsten Jeshua^[b] var far til Jojakim, som blev far til Eljashib, som blev far til Jojada, ¹¹ som blev far til Johanan,^[c] som blev far til Jaddua.

¹² Følgende præster var optegnet som slægtsoverhoveder under ypperstepræsten Jojakim, og de er her nævnt sammen med deres slægtsnavne: Meraja for Seraja-slægten, Hananja for Jirmeja-slægten, ¹³ Meshullam for Ezra-slægten, Johanan for Amarja-slægten, ¹⁴ Jonatan for Malluk-slægten, Josef for Shebanja-slægten, ¹⁵ Adna for Harim-slægten, Helkaj for Merajot-slægten, ¹⁶ Zekarja for Iddo-slægten, Meshullam for Ginneton-slægten, ¹⁷ Zikri for Abija-slægten, …^[d] for Minjamin-slægten, Piltaj for Moadja-slægten, ¹⁸ Shammua for Bilga-slægten, Jonatan for Shemaja-slægten, ¹⁹ Mattenaj for Jojarib-slægten, Uzzi for Jedaja-slægten, ²⁰ Kallaj for Sallu-slægten, Eber for Amok-slægten, ²¹ Hashabja for Hilkija-slægten og Netanel for Jedaja-slægten.

²² Indtil kong Dareios^[e] af Persiens regeringsperiode blev der ajourført en liste med navnene på de forskellige overhoveder for præste- og levitslægterne under ypperstepræsterne Eljashib, Jojada, Johanan og Jaddua. ²³ Levitslægternes overhoveder blev optegnet i templets krønikebog helt frem til Johanans, Eljashibs barnebarns, tid.

²⁴ Levitternes slægtsoverhoveder var: Hashabja, Sherebja, Jeshua og Kadmiel, som sammen med deres slægtninge havde ansvaret for vekselsangen under lovsangsgudstjenesten, hvor levitterne var opdelt i to grupper, der stod over for hinanden, sådan som Guds tjener, kong David, i sin tid havde foreskrevet.

²⁵ Desuden Mattanja, Bakbukja og Obadja som var sangere, og Meshullam, Talmon og Akkub, som havde ansvaret for at holde vagt ved portene og forrådskamrene. ²⁶ De gjorde tjeneste under Jojakim, søn af Jeshua, søn af Jotzadak, mens Nehemias var guvernør, og Ezra var præst og lovkyndig.

Hold jer væk fra al afgudsdyrkelse

¹⁴ Derfor, venner, skal I holde jer langt væk fra enhver form for afgudsdyrkelse. ¹⁵ I er jo fornuftige mennesker og kan selv bedømme det, jeg siger. ¹⁶ Når vi deltager i nadveren og drikker af det bæger med vin, som vi takker Gud for, så bliver vi knyttet sammen med Kristi blod, som han ofrede for os. Og når vi spiser nadverbrødet, så bliver vi knyttet sammen med Kristi legeme, som han ofrede for os. ¹⁷ Fordi der kun er ét brød, udgør vi tilsammen ét legeme, selvom vi er mange, for vi har alle spist af det samme brød. ¹⁸ Tænk på det gamle Guds folk, Israel!^[a] Alle de israelitter, der tog del i offermåltidet, blev knyttet til Gud ved det, der skete på alteret. ¹⁹ Hvad vil jeg sige med det her? Siger jeg, at afguderne virkelig eksisterer, eller at afgudsofringerne er sande ofringer? ²⁰ Slet ikke! Men det, de ofrer, bliver ofret til onde ånder, og jeg ønsker ikke, at nogen af jer ved at spise disse ofre skal blive knyttet til onde ånder. ²¹ I kan ikke på én gang være ét med Herren og ét med de onde ånder. I kan ikke på én gang deltage i Herrens nadver og i en ofringsfest til onde ånder. ²² Tør I provokere Herren og vække hans vrede, som Israels folk gjorde? Har vi større magt, end han har?

Begræns din egen frihed for næstens skyld

²³ „Alt er tilladt”, siger nogle af jer. Men ikke alt er gavnligt. Det kan godt være, at alt er tilladt, men det er ikke alt, som er til gavn for andre mennesker. ²⁴ Tænk ikke kun på jer selv! Tænk på, hvad der hjælper de andre.

²⁵ Alt det kød, der sælges på torvet, kan I spise med god samvittighed uden at spørge, om det er afgudsofferkød, ²⁶ for: „Jorden og alt, hvad der er på den, tilhører Herren.”^{[b] 27} Hvis en ikke-troende indbyder jer til middag, og hvis I siger ja tak, så kan I med god samvittighed spise alt, hvad der bliver sat på bordet uden at spørge, hvor det stammer fra. ²⁸ Men hvis man siger til jer: „Det er kød fra afgudstemplet”, så lad være med at spise det af samvittighedshensyn. ²⁹ Jeg mener ikke din egen samvittighed, men den anden persons.

„Men hvorfor skal min frihed begrænses af andre menneskers skrøbelige samvittighed?” vil nogen måske indvende. ³⁰ „Hvis jeg kan spise efter at have takket Gud for maden, hvorfor skal jeg så høre for det bagefter?”

³¹ Jo, det skal jeg sige jer: I skal gøre alting til Guds ære! Også når I spiser og drikker. ³² Jeres handlinger bør ikke vække anstød, hverken hos jøder, grækere eller Guds menighed. ³³ Det er sådan, jeg selv gør, når jeg søger at komme alle i møde. Jeg tænker ikke på, hvad der er bedst for mig selv, men på, hvad der er bedst for dem, så de har mulighed for at få det evige liv.