The Daily Audio Bible

Repetition af de tre årlige højtider

16 Husk altid at fejre påskefesten i aviv måned^[a] til minde om den nat, da Herren jeres Gud førte jer ud af Egypten. ² Offerdyret skal tages fra småkvæget^[b] eller hornkvæget. Efter at I har bragt dyret til helligdommen og slagtet det, ³ skal I spise det sammen med det usyrnede brød, og I skal fortsætte med at spise usyrnet brød i syv dage til minde om det brød, I spiste, da I forlod Egypten i en sådan hast, at der ikke var tid til at lade brødet hæve. Fremover skal I altid huske at fejre den dag, I forlod Egypten. ⁴ I syv dage må der ikke findes surdej i jeres hjem, og I må ikke levne noget af påskeofferet til næste morgen.

⁵ I må ikke spise påskeofferet hjemme. ⁶ Det må kun spises på det sted, som Herren vil udvælge til sin helligdom, og det skal slagtes ved solnedgang på årsdagen for befrielsen fra slaveriet i Egypten. ⁷ Når I har stegt dyret og spist det, kan I næste morgen tage tilbage til jeres telte, ⁸ og de følgende seks dage må I ikke spise brød med surdej i. På den syvende dag skal I lade arbejdet hvile, og I skal alle samles for Herrens ansigt til højtidsfest.

⁹ Tæl syv uger frem fra den første kornhøst. ¹⁰ Da skal der være høstfest. (Som også kaldes ugefesten.) På den dag skal I bringe Herren frivillige ofre i forhold til den høst, han har velsignet jer med. ¹¹ I skal glæde jer for Herrens ansigt sammen med jeres familie og husstand, og ikke glemme at invitere levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer til at følge med jer til festen i helligdommen. ¹² Husk på, at I selv var slaver i Egypten. Det vil hjælpe jer til at værdsætte baggrunden for denne regel.

^13-15 Den tredje højtid, løvhyttefesten, skal I fejre efter endt høst, når kornet er tærsket, og vindruerne er presset. I syv dage skal I glæde jer sammen med jeres familie og husstand, og glem ikke at invitere levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer til at følge med jer til festen i helligdommen på det sted, Herren vil udvælge. Dér skal I glæde jer og takke Herren for hans velsignelse over høsten og det arbejde, I har udført.

¹⁶ Ved de tre højtider skal alle mænd i Israel drage op til helligdommen og medbringe deres offergaver ¹⁷ i forhold til den velsignelse, Herren har givet dem.

Om retfærdige domme

^18-19 I de byer, som Herren, jeres Gud, giver de enkelte stammer, skal I udpege dommere og administrative ledere, der kan dømme folket retfærdigt. De skal være upartiske og må ikke tage imod bestikkelse, for bestikkelse påvirker ledernes dømmekraft og får dem til at bøje retten. ²⁰ Lad retfærdigheden råde iblandt jer, så I kan indtage det land, Herren giver jer, og også blive boende i landet.

Undgå al afgudsdyrkelse og urene ofre

²¹ Når I bygger et alter for Herren, jeres Gud, må I ikke rejse Asherapæle ved siden af, ²² eller stenstøtter, for den slags er udtryk for afgudsdyrkelse, og det er noget, Herren hader.

17 De får, geder eller okser, I ofrer til Herren, må ikke være syge eller have fysiske skavanker. Den slags bryder Herren sig ikke om.

^2-3 Hvis I hører om nogle mænd eller kvinder i landets byer, der har brudt den pagt, I har sluttet med Herren, jeres Gud, og trodset hans befaling ved at dyrke afguder eller tilbede solen, månen eller stjernerne, ⁴ skal I først undersøge, om rygtet taler sandt. Hvis der virkelig er tale om afgudsdyrkelse, ⁵ skal vedkommende pågribes, føres uden for byen og stenes til døde. ⁶ Henret aldrig nogen på grundlag af et enkelt vidneudsagn. Der skal mindst to eller tre vidner til. ⁷ Vidnerne skal kaste de første sten, hvorefter de øvrige tilstedeværende skal stene den skyldige til døde. Derved fjerner I det onde fra jeres midte.

Den øverste domstol

^8-9 Visse retssager kan synes for komplicerede for de lokale dommere. Det kan dreje sig om ejendomsret, uagtsomt manddrab eller voldelige overfald. Den slags sager skal I overdrage til præsterne og den fungerende dommer ved helligdommen. ^10-11 Den dom, de fælder, kan ikke appelleres, men må følges til punkt og prikke. ¹² Hvis de anklagede nægter at anerkende den dom, som den ansvarlige præst eller dommer fælder, skal de straffes med døden. Den slags egenrådighed skal udryddes i Israel. ¹³ Når folk hører om det, vil de blive bange og ikke gøre oprør en anden gang.

Bestemmelser om kongemagten

¹⁴ Når I har indtaget det land, Herren, jeres Gud, vil give jer, og slået jer ned i landet, og I så tænker: ‚Vi burde have en konge ligesom vores nabofolk,’ ¹⁵ må I ikke selv vælge en konge, men vente på, at Herren viser jer, hvem det skal være. Kongen skal være israelit, ikke udlænding, ¹⁶ og han må ikke anskaffe sig masser af heste til sine krigstogter. Han må heller ikke sende folk til Egypten for at opkøbe heste, for Herren har udtrykkeligt advaret jer imod at vende tilbage til Egypten. ¹⁷ Kongen må ikke tage sig mange koner, for at hans hjerte ikke skal vende sig fra Herren. Rigdom i store mængder må han heller ikke skaffe sig.

¹⁸ Så snart han er blevet indsat og sætter sig på kongetronen, skal han få lavet sin egen kopi af lovbogen, som findes i præsternes varetægt.

^19-20 Denne kopi skal han altid have ved hånden, og han skal læse i den hver dag, så han kan lære at frygte Herren, adlyde hans befalinger og ikke føle sig hævet over sine landsmænd. Så vil han få lov at regere længe, og hans slægt vil få lov at sidde på Israels trone i mange generationer.

Kong Herodes funderer over, hvem Jesus er^(A)

⁷ Da kong Herodes^[a] hørte om alle de undere, Jesus gjorde, vidste han ikke, hvad han skulle tro. Nogle mente, at det måtte være Johannes Døber, der var genopstået fra de døde. ⁸ Andre mente, at det var profeten Elias, som nu var kommet, mens andre igen mente, at det var en af de andre gamle profeter, der var kommet til live igen.

⁹ „Johannes blev halshugget, det sørgede jeg selv for,” sagde Herodes. „Hvem er så den mand, som folk fortæller så meget mærkeligt om?” Og han søgte efter en anledning til at få Jesus at se.

Bespisningen af de 5000^(B)

¹⁰ Da apostlene kom tilbage til Jesus, fortalte de ham, hvad de havde udrettet. Derefter ville Jesus gerne være alene med dem, så de gik op i en båd og satte kurs mod Betsajda for at komme til et afsides område. ¹¹ Da folkeskaren opdagede, at de var taget af sted, fulgte de efter dem inde på bredden. Senere bad Jesus disciplene lægge til land, og han underviste folkeskaren om Guds rige og helbredte de syge.

¹² Sent på eftermiddagen kom de Tolv hen til Jesus og sagde: „Du må hellere lade folk gå nu, så de har tid til at nå hen til gårdene og landsbyerne, hvor de kan købe mad og finde husly. Det her er jo et øde sted.”

¹³ „Giv I dem noget at spise!” svarede Jesus.

„Jamen, vi har kun fem brød og to fisk,” protesterede de. „Du kan da ikke mene, at vi skal gå hen og købe mad til alle de mennesker!” ¹⁴ Der var omkring 5000 mænd til stede. Så sagde Jesus til dem: „Få folk til at sætte sig i rækker med 50 mænd i hver række.” ¹⁵ Det gjorde de så, og der var plads til, at alle kunne sidde ned.

¹⁶ Jesus tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud. Så brækkede han brødene i stykker og gav stykkerne til sine disciple, for at de skulle give dem videre til de mange mennesker. ¹⁷ Alle spiste og blev mætte. Bagefter samlede disciplene de stykker sammen, som var tilovers, og 12 kurve blev fyldt op.

Peters åbenbaring om Jesus som Messias^(C)

¹⁸ En dag var Jesus alene sammen med disciplene, og han tilbragte en tid i bøn. Derefter spurgte han dem: „Hvem siger folk, at jeg er?” ¹⁹ De svarede: „Nogle siger, at du er Johannes Døber, andre, at du er Elias, og andre igen, at en anden af de gamle profeter må være genopstået fra de døde.”

²⁰ „Og hvad siger I?” spurgte han. „Hvem tror I, at jeg er?”

„Du er Messias, den frelser, Gud har sendt!” svarede Peter.

²¹ Jesus forbød dem strengt at omtale ham på den måde over for andre, og han tilføjede: ²² „Menneskesønnen skal igennem mange lidelser og vil blive forkastet af ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere. Til sidst dræber de mig, men på den tredje dag^[b] bliver jeg oprejst fra de døde.”

Det koster dyrt at følge Guds vilje^(D)

²³ Så sagde Jesus henvendt til alle, der var hos ham: „De, der ønsker at være mine disciple, skal lægge alt deres eget til side og følge mig hver dag, også selv om det koster livet. ²⁴ De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der sætter livet til for min skyld, vil få det evige liv. ²⁵ Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis det selv går fortabt og mister alt? ²⁶ Hvis I fornægter mig og mine ord, så vil jeg, Menneskesønnen, også fornægte jer, når jeg kommer i min Fars og de hellige engles herlighed. ²⁷ Det siger jeg jer: Nogle af jer, der står her, skal ikke dø, før I har set Guds herredømme.”

Lovprisning af den ideelle konge

72 En sang til Salomon.^[a]

Amen, amen.