The Daily Audio Bible
Today's audio is from the NET. Switch to the NET to read along with the audio.
52-54 Derefter sagde Herren til Moses: „Du skal fordele landet mellem stammerne i forhold til stammernes størrelse, således at de store stammer vil få et stort landområde, og de mindre stammer vil få et mindre landområde. 55 Der skal kastes lod om rækkefølgen af fordelingen mellem stammerne. 56 Nogle vil få et stort område, andre et mindre område, alt sammen ved lodkastning.”
57 Levis stamme bestod af følgende slægter: gershonitterne opkaldt efter Gershon; kehatitterne opkaldt efter Kehat; meraritterne opkaldt efter Merari. 58-59 Under dem hørte følgende slægter: libnitterne, hebronitterne, mahlitterne, mushitterne og koraitterne.
En af Kehats efterkommere hed Amram, som i Egypten blev gift med Jokebed af Levis stamme, hvorefter hun fødte Aron, Moses og Mirjam. 60 Aron fik sønnerne Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. 61 Nadab og Abihu døde, fordi de bragte et røgelsesoffer, der var i modstrid med Herrens befalinger.
62 Det samlede antal levitter af hankøn fra en måned og opefter var 23.000. Levitterne blev imidlertid ikke regnet med i folketællingen, for de fik ikke arvelod i landet sammen med de øvrige stammer.
63 Det var så resultatet af den folketælling, som Moses og præsten Eleazar holdt på Moabs sletter ved Jordanfloden over for Jeriko. 64-65 Ikke en eneste af alle disse mennesker var med i den første folketælling, som Moses og præsten Aron havde foretaget i Sinaiørkenen; alle, der havde været med i den første optælling, var døde i mellemtiden, sådan som Herren havde sagt: „De skal alle dø i ørkenen.” De eneste, der var tilbage fra dengang, var Kaleb og Josva.
27 1-2 En dag, hvor israelitterne og deres ledere var forsamlet ved åbenbaringsteltets indgang, kom Zelofhads døtre med en forespørgsel til Moses, Eleazar, og stammelederne. Disse fem søstre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirtza, og de hørte til Manasses, Josefs søns, stamme. Deres far, Zelofhad, var fra heferitternes slægt. Hefer var søn af Gilead, som var søn af Makir, en af Manasses sønner.
3 „Vores far døde i ørkenen,” sagde de, „men han var ikke iblandt dem, der sammen med Kora gjorde oprør imod Herren. Han døde en naturlig død, men uden at efterlade sig nogen sønner. 4 Kan det være rigtigt, at vores fars navn skal gå i glemmebogen, bare fordi han ikke opnåede at få nogen sønner? Bør vi døtre ikke få tildelt et jordstykke på lige fod med vores fars brødre?”
5 Moses gik til Herren for at få klarhed i denne sag, 6 og Herren sagde til ham:
7 „Zelofhads døtre har ret. De bør få tildelt jord på lige fod med deres farbrødre. Giv dem det jordstykke, deres far ville have fået, hvis han stadig havde været i live. 8 Sig til israelitterne: Hvis en mand dør uden at efterlade sig nogen sønner, skal hans døtre overtage faderens jord. 9 Hvis han slet ingen børn har, tilfalder jorden hans brødre. 10 Hvis han ikke har nogen brødre, tilfalder jorden hans farbrødre, 11 og hvis han heller ikke har nogen farbrødre, skal den overdrages til nærmeste slægtning.”
Josva indsættes som folkets leder efter Moses
12 En dag sagde Herren til Moses: „Gå op på Abarimbjerget og se over på den anden side af Jordanfloden ind i det land, jeg har lovet at give til Israels folk. 13 Efter at du har set ind i landet, er tiden kommet til, at du skal dø, ligesom Aron allerede er død. 14 I var jo ulydige imod mig i Zins ørken, dengang folket gjorde oprør. I skaffede folket vand, men gav ikke mig æren for det.” Hermed refererede Herren til episoden ved Meriba i Kadesh i Zins ørken.
15 Da sagde Moses til Herren: 16 „Herre, du som er livets ophav, jeg beder dig om først at udvælge en ny leder for folket, 17 en mand, som kan være deres anfører i krigene og gå foran dem, hvor de end drager hen, så dit folk ikke skal være som en flok får uden hyrde.”
18-20 Herren svarede: „Gå hen og hent Josva, Nuns søn. Han er en mand af den rette støbning. Ham skal du tage med hen til præsten Eleazar, og i folkets påsyn skal du lægge hænderne på ham og dermed indsætte ham som leder for dem, så de herefter skal adlyde ham. 21 Han skal søge råd hos præsten Eleazar, og Eleazar skal ved hjælp af Urim rådspørge mig. Så vil jeg give Eleazar svar, hvorefter han skal give svaret videre til Josva. På den måde vil jeg lede dem.”
22 Moses adlød Herren og førte Josva til præsten Eleazar, og i folkets påsyn 23 lagde Moses sine hænder på ham og indviede ham til den ledertjeneste, som Herren havde udvalgt ham til.
De daglige ofre
28 Herren sagde til Moses: 2 „Indskærp over for israelitterne, at de skal bringe de forskellige ofre på de fastsatte tidspunkter. Jeg glæder mig over røgen fra disse ofre.
3 Det daglige brændoffer består af to etårs vædderlam uden skavanker. 4 Det ene lam skal ofres om morgenen og det andet lige før solnedgang. 5 Sammen med hvert lam skal der ofres et afgrødeoffer bestående af to liter fintmalet mel blandet med en liter olivenolie. 6 Det er det daglige offer, som blev indstiftet på Sinaibjerget, et brændoffer med en liflig duft for Herren. 7 Desuden skal I sammen med hvert lam ofre et drikoffer på en liter øl. Drikofferet skal udgydes for Herren i helligdommen. 8 Om aftenen skal I ofre det andet lam med et tilsvarende afgrødeoffer og drikoffer. Disse ofre vil frembringe en liflig duft for Herren.
Sabbatsofferet
9-10 På sabbatsdagen skal der i tilknytning til de daglige morgen- og aftenbrændofre med tilhørende drikofre bringes et ekstra brændoffer på to etårs vædderlam uden skavanker. Det skal ledsages af et afgrødeoffer på fire liter fint mel blandet med olivenolie med tilhørende drikoffer.
Det månedlige offer
11 På den første dag i hver måned skal I ofre et særligt brændoffer til Herren bestående af to unge tyre, en vædder og syv etårs vædderlam, alle uden skavanker. 12 Sammen med hvert dyr skal I ofre et afgrødeoffer: seks liter fint mel blandet med olivenolie for hver tyr, fire liter fint mel blandet med olivenolie for hver vædder, 13 og to liter fint mel blandet med olivenolie for hvert lam.[a] Dette er et lifligt brændoffer for Herren. 14 Hvert offer skal ledsages af et drikoffer bestående af to liter vin for hver tyr, godt en liter vin for hver vædder og knap en liter vin for hvert lam. Dette brændoffer skal I bringe Herren på den første dag i måneden hele året igennem. 15 Desuden skal I ofre en gedebuk som syndoffer for Herren. Alt dette er ud over det daglige brændoffer og drikoffer.
Johannes Døbers budskab(A)
3 1-2 I kejser Tiberius’ 15. regeringsår fik Johannes, Zakarias’ søn, som holdt til i ødemarken, et budskab fra Gud. Landet var besat af romerne, og Pontius Pilatus var guvernør i Judæa. Herodes Antipas regerede i Galilæa, hans bror Filip i Ituræa og Trakonitis, mens Lysanias regerede i Abilene. Annas og Kajfas var jødernes ypperstepræster.
3 Johannes forlod så ørkenområdet og vandrede omkring i nærheden af Jordanfloden. Der forkyndte han, at folk skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. 4 Dermed gik følgende ord af profeten Esajas i opfyldelse:
„Der lyder en røst i ødemarken:
‚Ban vej for Herren!
Gør vejen klar til hans komme!
5 Hver dal skal fyldes op,
hvert bjerg og hver høj skal jævnes ud.
De krogede veje skal rettes ud,
og de ujævne stier glattes.
6 Og alle skal se Guds frelse.’ ”[a]
7 Johannes råbte til de mange mennesker, som strømmede til for at lade sig døbe: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf? 8 Bevis med jeres liv, at I er villige til at vende jer bort fra jeres synder! Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham’.[b] Lad mig fortælle jer noget: Gud kan forvandle stenene der til børn af Abraham! 9 Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og ethvert træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden.”
10 „Jamen, hvad skal vi da gøre?” spurgte de.
11 Johannes svarede: „Den, som har to kjortler, skal give den ene til den, der ingen har. Og den, der har mad at spise, skal dele med den, der intet har.”
12 Der kom også nogle skatteopkrævere[c] for at blive døbt. „Hvad med os?” spurgte de. „Hvad skal vi gøre?”
13 „I skal være ærlige!” svarede Johannes. „I må ikke opkræve mere i skat end det beløb, I har fået besked på.”
14 „Og os,” spurgte en flok betjente.[d] „Hvad med os?”
„Misbrug ikke jeres magt til at presse penge af folk,” svarede han. „Lad være med at arrestere nogen på falsk grundlag i håb om at modtage bestikkelse, men vær tilfredse med den løn, I får!”
15 Da alle folk var i forventning om, at Messias snart skulle komme, var de spændt på, om det kunne være Johannes, der var den lovede frelser. 16 Men Johannes sagde: „Jeg døber jer med vand, men snart kommer der en, som har større magt, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at løse remmen på hans sandaler. Han vil døbe jer med Helligåndens kraft og med ild. 17 Han har kasteskovlen i hånden, klar til at rense kornet for avner. Kernerne samler han i sin lade, men avnerne vil blive brændt i en uudslukkelig ild.”
18 Sådan forkyndte Johannes det gode budskab og gav sine tilhørere mange formaninger om at leve efter Guds vilje. 19 Men da han irettesatte Herodes, fordi han levede sammen med sin brors kone, Herodias, og for alt det onde, han derudover foretog sig, 20 føjede Herodes endnu en forbrydelse til sit synderegister. Han satte Johannes i fængsel.
Jesus bliver døbt med vand og Helligånd(B)
21 Mens Johannes endnu var på fri fod og døbte folk, kom Jesus også og blev døbt. Da han derefter stod og bad, åbnede himlen sig, 22 og Helligånden dalede ned over ham i skikkelse af en due. Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”[e]
En bøn om hjælp og et løfte
61 Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En sang af David.
2 Hør mit råb, Gud,
lyt til min bøn.
3 Det føles, som om alt håb er ude,
og jeg råber til dig i min nød.
Sæt mine fødder på en klippefast grund.
4 Du er min klippeborg og min fæstning,
du beskytter mig mod fjendens angreb.
5 Lad mig altid bo i din helligdom,
være tryg i ly af dine vinger.
6 Du har hørt mit højtidelige løfte, Gud,
du velsigner dem, der ærer dit navn.
7 Giv mig et langt og godt liv,[a]
lad mig opleve flere generationer.
8 Lad min slægt herske evigt for dit ansigt,
lad din trofaste kærlighed omslutte mig.
9 Så vil jeg altid prise dit navn,
og opfylde alle mine løfter til dig.
16 En venlig kvinde vinder respekt,
nådesløse mænd vinder kun rigdom.
17 Venlighed er sundt for sjælen,
ubarmhjertighed ødelægger kroppen.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.