Johannes Døber og hans budskab^(A)

3 Mange år senere begyndte Johannes Døber at prædike ude i Judæas ødemark. Hans budskab lød sådan her: ² „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!” ³ Det er ham, der tales om i profeten Esajas’ bog, dér hvor der står:

⁴ Johannes’ profetkappe var vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet. Hans mad bestod af græshopper og honning fra vilde bier. ⁵ Folk fra Jerusalem og hele egnen omkring Jordanfloden—ja fra hver eneste del af Judæa—kom ud i ødemarken for at høre ham. ⁶ Og dem, der bekendte deres synder, døbte han i Jordanfloden.

⁷ Men da han så, at mange farisæere og saddukæere^[b] også kom for at blive døbt, råbte han til dem: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf? ⁸ Bevis med jeres liv, at I virkelig har taget afstand fra jeres synder. ⁹ Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham.’^[c] Nu skal jeg fortælle jer noget: Gud kan forvandle de sten her til børn af Abraham! ¹⁰ Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og det træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden. ¹¹ Jeg døber med vand, for at det skal føre til en ændret indstilling, men snart kommer der en, som har større magt, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at bære hans sandaler. Han vil døbe med^[d] Helligåndens kraft^[e] og med ild. ¹² Han har kasteskovlen i hånden for at rense kornet for avner. Kernerne samler han i sin lade, men avnerne vil blive brændt i en uudslukkelig ild.”

Johannes Døber og hans budskab^(A)

1 Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.

² At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.^[a] Der står jo skrevet:

³ og:

⁴ Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. ⁵ Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. ⁶ Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.^[d] Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. ⁷ Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.^{[e] 8} Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”^[f]

Johannes Døber^(A)

¹⁹ Johannes kom med følgende vidnesbyrd om Jesus, da de jødiske ledere i Jerusalem sendte en gruppe præster og levitter^[a] ud til ham i ødemarken. De spurgte ham ud om, hvem han var, ²⁰ men han svarede uden omsvøb: „Jeg er ikke Messias.”

²¹ „Jamen, hvem er du så?” spurgte de. „Er du profeten Elias, som er vendt tilbage?”^[b]

„Nej,” svarede han.

„Er du den store Profet, vi venter på?”^[c]

„Nej.”

²² „Jamen, hvem er du så? Sig os det! Vi skal jo have et svar med til dem, der har sendt os. Hvad siger du om dig selv?”

²³ Han svarede: „Jeg er den, som Esajas profeterede om, da han sagde:

²⁴ Gruppen var blevet sendt derud af farisæerne,^{[e] 25} og derfor spurgte de Johannes: „Hvis du hverken er Messias eller Elias eller Profeten, hvorfor døber du så?”

²⁶ „Jeg døber kun med vand,” svarede han, „men iblandt jer står der en, I ikke kender. ²⁷ Det er ham, jeg baner vej for, og han har større autoritet, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at hjælpe ham sandalerne af.”

²⁸ Det her fandt sted ved Betania øst for Jordanfloden,^[f] hvor Johannes opholdt sig og døbte.