The Daily Audio Bible
Today's audio is from the CSB. Switch to the CSB to read along with the audio.
Abraham hos kong Abimelek
20 Abraham flyttede nu fra Mamres egelund til Negev, hvor han først slog sig ned mellem Kadesh og Shurs ørken, og senere boede han en tid som fremmed nær ved byen Gerar. 2 Han omtalte sin kone, Sara, som om hun var hans søster. Derfor sendte kong Abimelek af Gerar bud efter hende.
3 Men en nat sagde Gud til Abimelek i en drøm: „Du skal dø! For kvinden, du tog, er gift med en anden!” 4 Abimelek havde imidlertid ikke ligget med Sara. Derfor sagde han: „Herre, vil du slå uskyldige mennesker ihjel? 5 Manden sagde jo, at hun var hans søster—og i øvrigt bekræftede hun det selv. Det var bestemt ikke min hensigt at gøre noget forkert!”
6 „Det ved jeg,” svarede Herren. „Det var derfor, jeg hindrede dig i at synde imod mig, idet jeg ikke tillod dig at røre hende. 7 Send hende tilbage til hendes mand. Han er en profet, så han kan gå i forbøn for dig, så du ikke dør. Men hvis du ikke sender hende tilbage, skal du og hele din husstand dø!”
8 Tidligt næste morgen sammenkaldte Abimelek alle sine tjenere og fortalte dem, hvad der var sket, og de blev skrækslagne. 9 Derefter sendte Abimelek bud efter Abraham. „Hvad er det dog, du har gjort imod os?” sagde han. „Hvad har du imod mig, siden du synes, jeg og mit rige fortjener at blive skyldige i sådan en stor synd? Sådan noget burde ikke ske! 10 Hvorfor har du gjort det imod os?”
11 „Jeg regnede med, at det her var et gudløst sted, og at man derfor uden videre ville slå mig ihjel og tage min kone,” svarede Abraham. 12 „Desuden er hun faktisk min søster, for vi har samme far, men ikke samme mor. Men vi giftede os alligevel. 13 Da Gud i sin tid pålagde mig at rejse bort fra mit eget land, sagde jeg til hende: ‚Hvor som helst vi kommer frem, så vær sød at sige, at jeg er din bror.’ ”
14 Derefter gav Abimelek Abraham får, køer og slaver, både mænd og kvinder, og gav ham også hans kone tilbage. 15 Abimelek sagde desuden: „Se dig omkring i mit rige og vælg det sted, hvor du helst vil slå dig ned.” 16 Til Sara sagde han: „Jeg giver din bror 1000 sølvstykker i erstatning for det, som er overgået dig. Så regner jeg med, at vi er kvit.”
17 Abraham bad nu til Gud og gik i forbøn for kong Abimelek, og Gud helbredte både ham, hans kone og de øvrige kvinder i hans harem, så de igen kunne få børn. 18 Herren havde nemlig gjort alle kvinderne i Abimeleks husstand ufrugtbare på grund af det med Sara.
Isaks fødsel
21 Herren velsignede Sara, som han havde lovet: 2 Hun blev gravid og fødte Abraham en søn i hans alderdom—på det tidspunkt, som Gud havde sagt. 3 Abraham kaldte sin søn Isak. 4 På ugedagen[a] efter fødslen omskar Abraham sin søn Isak, sådan som Gud havde pålagt ham. 5 Abraham var på det tidspunkt 100 år gammel.
6 Ved den lejlighed sagde Sara: „Gud har fået mig til at le! Og alle, som hører om det her, vil le sammen med mig. 7 Hvem turde sige til Abraham, at jeg kunne få et barn? Men nu har jeg født ham et barn i hans alderdom.”
Hagar og Ishmael sendes væk
8 Drengen voksede til og blev vænnet fra. I den anledning holdt Abraham en stor fest. 9 Men da Sara opdagede, at Ishmael drillede hendes søn Isak, 10 sagde hun til Abraham: „Jag den slavekvinde og hendes søn bort, for slavekvindens søn skal ikke have del i arven sammen med min søn, Isak.” 11 Det blev Abraham meget oprørt over, for Ishmael var trods alt også hans søn.
12 Men Gud sagde til Abraham: „Vær ikke bekymret for slavekvinden og hendes søn. Gør som Sara siger! For det er gennem Isak, din slægt skal opbygges. 13 Men jeg vil også gøre slavekvindens søn til et stort folk, fordi han er din søn.”
14 Tidligt næste morgen kom Abraham med en pose mad og en skindsæk med vand til Hagar og drengen. Han anbragte provianten på hendes skulder og sendte dem af sted. De vandrede rundt på lykke og fromme i Be’ershebas ørken. 15 Da vandbeholdningen slap op, efterlod hun drengen udmattet i skyggen af en busk. 16 Så gik hun omkring hundrede meter væk og satte sig ned. „Jeg kan ikke holde ud at se ham dø,” sagde hun og brast i gråd.
17 Men Gud hørte drengens klynken, og Herrens engel råbte fra Himlen: „Hagar, hvad er der i vejen? Du skal ikke være bange! Gud har hørt drengens klynken, dér hvor han ligger. 18 Gå hen og hjælp ham op og trøst ham. Hans efterkommere skal blive et stort folk.” 19 I det samme åbnede Gud hendes øjne, så hun fik øje på en kilde med vand. Hun fyldte straks vandsækken og gav drengen noget at drikke.
20-21 Gud velsignede drengen. Han voksede op i Parans ørken og blev en dygtig bueskytte. Hans mor fandt en pige til ham fra Egypten, som han giftede sig med.
En pagt mellem Abraham og Abimelek
22 Omkring den tid blev Abraham opsøgt af kong Abimelek og hans hærfører Pikol. „Der er ingen tvivl om, at Gud er med dig i alt, hvad du foretager dig,” sagde Abimelek. 23 „Jeg vil derfor bede dig sværge i Guds navn, at du aldrig vil handle forræderisk imod mig eller mine børn eller børnebørn. Jeg har været loyal over for dig, så sværg nu på, at du altid vil være loyal over for mig og mit land, hvor du bor som gæst.”
24 „Det sværger jeg på!” svarede Abraham. 25 Men derefter beklagede han sig over, at Abimeleks folk med vold havde tilranet sig en af hans brønde. 26 Dertil svarede Abimelek: „Det havde jeg ingen anelse om! Siden jeg ikke har hørt om det før, ved jeg ikke, hvem der er ansvarlig i den sag. Hvorfor har du ikke sagt det til mig noget før?”
27 Derpå gav Abraham kong Abimelek nogle får og køer som tegn på den pagt, han indgik med ham. 28 Men da Abraham satte yderligere syv lam til side, 29 spurgte Abimelek: „Hvad vil du gøre med dem?” 30 „De syv lam er en særlig gave—og en offentlig bekræftelse på, at brønden tilhører mig,” svarede Abraham. 31 Fra da af kaldte man brønden Be’ersheba,[b] for det var der, de indgik deres pagt.
32 Efter at pagten var indgået, vendte Abimelek og hans hærfører Pikol tilbage til filistrenes land. 33 Men Abraham plantede en tamarisk ved pagtsbrønden, og tilbad Herren, den evige Gud, på det sted. 34 Abraham boede som fremmed i filistrenes land i lang tid.
Abrahams lydighed belønnes
22 Senere satte Gud Abrahams tro og lydighed på prøve. Det gik således til:
„Abraham!” kaldte Gud. „Ja, Herre,” svarede han. „Jeg lytter!”
2 „Tag din eneste søn, Isak, som du elsker så højt, og rejs til det sted, der hedder Morija. Der skal du bringe ham som et brændoffer til mig på et bjerg, som jeg vil vise dig.”
3 Næste morgen stod Abraham meget tidligt op og kaldte på to af sine unge tjenere. Han bad dem om at kløve brænde til det bål, der skulle bruges til brændofferet, og om at gøre et æsel klar til rejsen. Derefter kaldte han på Isak, og de begav sig alle på vej mod det sted, Gud havde sagt ham. 4 Da de havde rejst i to dage, fik Abraham øje på stedet i det fjerne.
5 „Vent her med æslet,” sagde Abraham til tjenerne, „mens drengen og jeg går videre for at finde et sted at tilbede Herren. Vi kommer snart tilbage.” 6 Derefter lagde Abraham offerbrændet på Isaks skuldre, men kniven og de ulmende trækul til offerilden bar han selv. De to gik så videre alene.
7 „Far,” sagde Isak.
„Ja, min dreng.”
„Vi har brændet og ilden—men hvor er det lam, der skal ofres?”
8 „Det vil Gud selv sørge for, min dreng,” svarede Abraham. Så gik de videre i tavshed.
9 Da de kom til det sted, Abraham havde fået anvist af Gud, byggede han et stenalter og lagde brændet til rette ovenpå. Så bandt han sin søn, Isak, og lagde ham på alteret oven på brændet. 10 Abraham tog nu kniven og løftede den i vejret for at dræbe sin søn og ofre ham til Herren.
11 I samme øjeblik lød en røst fra Himlen: „Abraham! Abraham!”
„Ja, Herre,” svarede han.
12 „Læg kniven ned og gør ikke drengen noget! For nu ved jeg, at du virkelig vil adlyde mig—siden du var villig til at ofre din eneste, elskede søn!”
13 Da Abraham så sig omkring, fik han øje på en vædder, hvis horn havde viklet sig ind i en busk. Han tog vædderen og ofrede den som brændoffer på alteret i stedet for sin søn. 14 Og Abraham kaldte stedet „Herren sørger for os”. Derfor siger man endnu den dag i dag: „På bjerget vil Herren sørge for os.”
15 Da råbte Gud igen til Abraham fra Himlen: 16 „Jeg er Herren, og jeg sværger ved mig selv, at fordi du adlød mig og ikke sparede din eneste søn, 17 vil jeg velsigne dig. Jeg vil gøre dine efterkommere talrige som himlens stjerner og sandet på stranden, og de vil bryde igennem portene på deres fjenders byer. 18 Desuden vil alle jordens folkeslag opleve velsignelse gennem en af dine efterkommere,[c] fordi du adlød mig!”
19 Derefter vendte Abraham og Isak tilbage til tjenerne, og de tog alle hjem til Be’ersheba. Der blev Abraham boende i nogen tid.
Nakors sønner
20 Kort tid efter modtog Abraham følgende besked: „Milka—din bror Nakors kone—har født ham en række sønner. Deres navne er: 21 Utz, Buz, Kemuel, (som blev far til Aram), 22 Kesed, Hazo, Pildash, Jidlaf og Betuel, 23 (som blev far til Rebekka). Disse otte sønner har Milka født Nakor. 24 Med sin anden kone, Reuma, har han fire sønner: Teba, Gaham, Tahash og Ma’aka.”
Falsk lære bedømmes ud fra resultaterne(A)
15 Vogt jer for de falske profeter. De kommer forklædt som uskyldige får, men er i virkeligheden glubske ulve. 16 Bedøm dem ud fra resultatet af deres handlinger, ligesom man bedømmer et træ ud fra dets frugter. Der vokser jo ikke vindruer på en tjørnebusk, og man finder ikke figner på en tidsel. 17 Det er altid sådan, at et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. 18 Et godt træ kan ikke bære dårlig frugt, og et dårligt træ kan ikke bære god frugt. 19 Ethvert frugttræ, der ikke bærer god frugt, bliver hugget om og brændt. 20 Altså skal I bedømme dem ud fra deres frugter.
Lydhørhed og lydighed frem for ord og mirakler(B)
21 Det er ikke alle, der omtaler mig som ‚Herre’, der kommer med ind i Guds rige, men kun de, der gør min himmelske Fars vilje. 22 På dommens dag vil mange prøve at forsvare deres handlinger: ‚Herre, Herre, er det da ikke i dit navn, vi har profeteret? Er det da ikke i dit navn, vi har uddrevet onde ånder? Er det da ikke i dit navn, vi har gjort undere?’ 23 Men jeg vil svare: ‚Jeg har aldrig kendt jer. Gå jeres vej, I som handler ondt!’
Huset på klippegrund(C)
24 Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. 25 Selv da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, styrtede det ikke sammen, for det stod på klippegrund.[a]
26 Enhver, som lytter til mine ord, men ikke handler på dem, ligner en, der var så tåbelig at bygge sit hus på sandgrund. 27 Da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, faldt det sammen med et brag, og alt blev ødelagt.”
Ingen har talt, som Jesus gjorde(D)
28 Da Jesus holdt op med at tale, var de mange mennesker overvældet af forundring over hans undervisning. 29 Han talte nemlig med stor autoritet—og ikke som de skriftlærde.
Herren dømmer de onde og hjælper de undertrykte
9 Til korlederen: Synges til melodien „En søns død.” En sang af David.
2 Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte,
fortælle om dine undere dag efter dag.
3 Jeg fryder mig over dig og synger lovsange til dig,
for du er den almægtige Gud.
4 Mine fjender vendte om og flygtede,
du jog dem på flugt og fældede dem.
5 Du skaffede mig oprejsning
og afsagde en retfærdig dom.
6 Du gik i rette med folkeslagene,
du udryddede de onde mennesker,
så deres navne er glemt for altid.
7 Mine fjender blev fuldstændig knust,
deres byer blev lagt i ruiner,
man husker dem ikke mere.
8 Herren regerer i evighed,
han sidder som dommer på sin trone.
9 Han er fair, når han dømmer folkene,
han regerer verden med retfærdighed.
10 De undertrykte søger tilflugt hos Herren,
han hjælper dem i modgang og trængsel.
11 De, som kender dig, Herre, stoler på dig,
du skuffer ikke dem, der søger din hjælp.
12 Syng af fryd for Herren, som troner på Zion,
lad verden høre om hans store undere.
16 Visdom redder dig fra en andens utro hustru,
fra en løsagtig kvindes forførende ord,
17 en kvinde, som svigter sit troskabsløfte
og forlader sin ungdoms elskede.
18 At gå ind i hendes hus er at gå døden i møde,
vejen fører direkte ned i dødsrigets mørke.
19 Ingen, som besøger hende, vender tilbage,
de har fjernet sig fra vejen til livet.
20 Derfor bør du følge de rette stier
og holde dig til Guds vej.
21 De, der gør det rette, bliver boende i landet,
de retsindige bliver ikke jaget bort.
22 Men de gudløse bliver fjernet fra landet,
de troløse rykkes op med rode.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.