Chronological

Dom over Edom

35 Herren sagde til mig: ² „Du menneske, ret blikket mod Seirs bjerg og profetér imod Edoms folk:

³ Jeg er imod jer, Seirs stolte bjerge. Jeg løfter min hånd for at straffe jer og gøre jeres land til en ødemark. ⁴ Jeg jævner jeres byer med jorden og lægger hele landet øde, så I kan forstå, at jeg er Herren.

⁵ I har altid hadet mit folk, Israel. I overfaldt dem og sablede dem ned, dengang jeg var nødt til at straffe dem. ⁶ Så sandt jeg lever, siger Herren: I elsker at se blod, og I skal få blod at se, for nu kommer turen til jer. ⁷ Jeg gør Seirs bjerge til ødemark og udrydder folket, som færdes der. ⁸ Jeg sørger for, at bjergsider, dale og vandløb bliver fyldt med lig. ⁹ Landet bliver en ødemark for evigt, og ingen skal bo i byerne igen. Da skal I indse, at jeg er Herren.

¹⁰ I rykkede ud mod Israel og Juda for at erobre dem, selvom I vidste, at jeg var deres Gud. ¹¹ Så sandt jeg lever, vil jeg straffe jer på grund af jeres vrede, had og jalousi, og I skal erkende, at det er mig, Herren, som griber ind og dømmer jer. ¹² Da skal I indse, at jeg hørte hvert eneste hånende ord, I udtalte imod Israels bjerge, da I mente, at de lå øde hen, og at I derfor havde ret til at besætte dem. ¹³ I hånede mig med de mange ord, I udtalte imod mig. Men jeg hørte det alt sammen.

¹⁴ Gud Herren siger: Hele verden vil fryde sig over jeres undergang. ¹⁵ I frydede jer over Israels sørgelige skæbne. Nu er det min tur til at fryde mig over jeres, for I vil blive udryddet, alle I folk i Seirs bjerge og i hele Edom. Da skal I indse, at jeg er Herren.

Det gamle er forbi

36 Du menneske, giv Israels bjergland følgende budskab fra mig:

² Jeres fjender siger: ‚De ældgamle helligsteder tilhører nu os.’ ³ Fra alle sider har jeres fjender angrebet jer og raseret jeres land. De har hånet jer og ført jer bort som slaver. ⁴ Men hør, hvad Herren siger til jer, Israels bjergland, til højene og bakkerne, til floderne og dalene, til de øde ruiner og forladte byer, der blev plyndret og forhånet af alle folkeslagene rundt omkring jer: ⁵ Min vrede er blusset op imod de andre folkeslag, især imod Edom, fordi de med skadefryd og foragt besatte mit land og plyndrede det.

⁶ Profetér derfor til Israels høje og bakker, dets floder og dale: Jeg er vred, fordi Israel har lidt under andre folkeslags hån og spot. ⁷ Derfor lover jeg højtideligt, at de skal få igen med samme mønt. ⁸ Men træerne i Israels bjergland skal skyde nye grene og bugne af frugt, for mit folk skal snart vende hjem. ⁹ Jeg er med jer og velsigner jer. Jorden skal igen opdyrkes og tilsås. ¹⁰ Israels befolkning skal vokse, og de ødelagte byer skal genopbygges og bebos. ¹¹ Både mennesker og husdyr skal vokse i antal. Israels land skal igen befolkes og blive frodigere end nogen sinde før. Da skal I indse, at jeg er Herren. ¹² Mit folk skal igen tage landet i besiddelse, og der skal være mad nok til, at ingen dør af sult. ¹³ Gud Herren siger: Nabolandene hånede jer ved at sige, at jeres land var så goldt, at det førte til død. ¹⁴ Men nu skal det være slut med sult og død, siger Herren. ¹⁵ De skal ikke længere få grund til at håne jer, for Israels land skal brødføde mit folk.”

En ny ånd kommer til

¹⁶ Herren sagde til mig: ¹⁷ „Du menneske, dengang Israels folk endnu boede i deres eget land, gjorde de det urent ved deres onde handlinger. Rituelt set var deres opførsel lige så uren som menstruationsblod. ¹⁸ De forurenede landet med mord og modbydeligt afguderi i en sådan grad, at jeg måtte straffe dem hårdt. ¹⁹ Jeg sendte dem i eksil i fjerne lande som straf for deres ondskab og afgudsdyrkelse. ²⁰ Efter at jeg havde sendt dem i landflygtighed, vanærede andre folkeslag mit hellige navn ved at sige: ‚Israel kalder sig Guds folk, men deres Gud kunne ikke redde dem fra at blive sendt i eksil.’ ²¹ Men jeg vil ikke have mit gode navn og rygte spoleret rundt omkring i verden.

²² Sig derfor til Israels folk: Hør, hvad Herren siger: Jeg vil føre jer hjem igen, ikke fordi I fortjener det, men for mit eget hellige navns skyld, som har fået et dårligt ry over hele verden på grund af jer. ²³ Jeg vil genoprette mit gode navn og rygte, og når folkeslagene ser min magt udfolde sig, vil de erkende, at jeg er Herren. ²⁴ Jeg vil samle jer sammen fra alle de forskellige lande og føre jer tilbage til Israels land, ²⁵ og jeg vil rense jer for jeres afgudsdyrkelse og rituelle urenhed ved at stænke vand på jer. ²⁶ Jeg vil forandre jer indefra ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd i jeres indre, så I lærer at tænke på en helt ny måde. Jeg vil tage jeres gamle og stædige stenhjerte ud og give jer et nyt og lydigt hjerte. ²⁷ Jeg vil give jer min Ånd, så I adlyder mine love og gør, hvad jeg befaler jer.

²⁸ Da skal I bo i det land, jeg gav jeres forfædre. I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. ²⁹ Jeg vil rense jer for jeres synd og sørge for, at høsten ikke slår fejl, og at der ikke mere kommer hungersnød i landet. ³⁰ Jeres frugtplantager og kornmarker skal give en rigelig høst, og aldrig mere skal nabofolkene se ned på jer på grund af hungersnød. ³¹ Da vil I skamme jer, når I tænker tilbage på jeres dårlige opførsel og onde handlinger. ³² Husk, at det ikke er for jeres skyld, at jeg griber ind, det er for mit eget omdømmes skyld. Åh Israel, mit folk, hvor burde I dog skamme jer over al den ondskab, I har begået, siger Herren.

³³ Når jeg har renset jer for jeres synd, vil jeg føre jer hjem til Israel og genopbygge landets ruinbyer. ³⁴ Jorden skal igen opdyrkes, efter at den i mange år har ligget brak. ³⁵ Når jeg fører jer hjem, vil folkeslagene udbryde: ‚Se! Dette gudsforladte land er blevet frugtbart som Edens have. De ødelagte byer, der længe lå som forladte ruiner, er nu genopbygget, befæstet og beboet.’ ³⁶ Så vil de nationer, som endnu er tilbage, erkende, at det er mig, Herren, som står bag genopbygningen af ruinerne og tilplantningen af det hærgede land. Det er et løfte fra mig, Herren, og det vil ske, som jeg har sagt.

^37-38 Herren siger: Jeg vil høre Israels folks bønner og gøre dem så talrige som fåreflokkene, der strømmer gennem Jerusalems gader ved højtiderne. Så talrige vil jeg lade dem blive i byerne, som før lå i ruiner. Når det sker, skal alle indse, at jeg er Herren.”

De tørre knogler i dalen

37 Herrens kraft kom over mig, og hans Ånd førte mig ud i en dal fyldt med menneskeknogler. ² De var helt indtørrede, og Herren førte mig i en bue rundt om dem. ³ Så spurgte han mig: „Kan de knogler blive til levende mennesker igen?” „Herre, det ved kun du,” svarede jeg.

⁴ Da gav han mig ordre til at profetere direkte til knoglerne: „I tørre knogler, hør Herrens ord. ⁵ Herren siger: Jeg vil ånde på jer og gøre jer levende igen. ⁶ Jeg vil sætte kød og sener på jer og dække jer med hud, og jeg vil blæse min livsånde ind i jer. Da vil I indse, at jeg er Herren.”

⁷ Jeg profeterede, som Herren havde befalet mig. Mens jeg profeterede, hørte jeg en raslende lyd, og jeg så, at knoglerne nærmede sig hinanden og blev til skeletter. ⁸ Der voksede kød og sener frem på dem, og derefter blev de dækket af hud. Kroppene var dog stadig døde, der var ikke spor af liv i dem. ⁹ Da befalede Herren mig at profetere og kalde på livsånden: „Herren siger: Du livsånd, kom fra de fire verdenshjørner og blæs på de her døde kroppe, så de bliver levende.” ¹⁰ Så profeterede jeg, som han havde befalet mig. Straks kom der livsånde i kroppene, og de blev levende og rejste sig op. De udgjorde en meget stor hær.

¹¹ Derefter sagde Herren til mig: „Du menneske, de tørre knogler er et billede på Israels folk. De siger: ‚Alt er håbløst. Vi ligger allerede i graven og er ikke andet end en bunke udtørrede knogler.’ ¹² Profetér derfor til dem og sig: Mit folk, jeg vil lukke op for jeres grave og føre jer ud af dem og bringe jer hjem til Israels land. ¹³ Når jeg gør det, vil I indse, at jeg er Herren. ¹⁴ Jeg sender min Ånd ind i jer, så I får nyt liv og kan vende hjem til jeres eget land. Til den tid vil I erkende, at jeg er Herren, og at jeg har opfyldt mit løfte til jer.”

Genforeningen af Judas og Israels folk

¹⁵ Herren sagde til mig: ¹⁶ „Du menneske, tag et stykke træ og skriv på det: ‚Judas folk og de stammer, der hører med til Sydriget.’ Tag et andet stykke træ og skriv på det: ‚Efraim og de andre stammer, der hører med til Nordriget.’ ¹⁷ Hold så træstykkerne i den ene hånd, så det ser ud, som om de udgør ét stykke. ¹⁸ Når folk spørger dig, hvad det skal betyde, ¹⁹ skal du sige: ‚Herren siger: Jeg vil tage Nordrigets stammer og forene dem med Sydrigets stammer, så de bliver til ét folk i min hånd.’ ²⁰ Hold dem sådan, at alle kan se dem, ²¹ og sig til folket: Jeg vil samle Israels folk fra de lande, hvor de er i landflygtighed, og føre dem hjem til deres eget land, ²² så de bliver til én nation i Israels højland med en og samme konge. De skal ikke længere være splittet i to nationer. ²³ Og de skal ikke længere gøre sig urene med deres modbydelige afguder og alle deres synder. Jeg frelser dem fra deres frafald og renser dem for deres synd imod mig. Da skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud.

²⁴ En, der er som min tjener David, skal være deres fælles konge og hyrde. Da skal de adlyde mine bud og gøre, hvad jeg befaler dem. ²⁵ De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, og hvor deres forfædre boede. Både de selv og alle kommende generationer efter dem skal bo i landet. Og en som min tjener David skal altid være deres fyrste. ²⁶ Jeg vil slutte en evig fredspagt med dem og gøre dem talrige. Min helligdom skal altid have plads midt iblandt dem. ²⁷ Ja, jeg vil bo midt iblandt dem. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. ²⁸ Og fordi jeg altid er til stede iblandt mit folk, skal nationerne komme til erkendelse af, at jeg er Herren, og at jeg er den, som gør Israel til et helligt folk.”