Beginning
Bøn om tilgivelse
51 1-2 Til korlederen: En sang af David, efter at profeten Natan havde konfronteret ham med hans affære med Batsheba.
3 Vær mig nådig, oh, Gud, og tilgiv mig,
for du er barmhjertig og trofast.
4 Forbarm dig over mig og tilgiv min synd,
så jeg kan begynde på en frisk.
5 Jeg ved, at jeg har handlet forkert,
min synd plager mig dag og nat.
6 Det er først og fremmest dig, jeg har syndet imod,
det er dine bud, jeg har overtrådt.
Du anklager mig med rette,
din dom er retfærdig.
7 Jeg har været en synder fra fødslen af,
været skyldig, siden jeg blev undfanget.
8 Du ønsker at se et oprigtigt hjerte,
du længes efter at lære mig visdom.
9 Stænk vand på mig og rens mig fra min skyld,
så jeg bliver ren som nyfalden sne.
10 Jeg føler mig knust på grund af din straf,
men jeg ser frem til at blive glad igen.
11 Bliv ikke ved at stirre på min synd,
men tilgiv mig og udslet min skyld.
12 Giv mig et rent hjerte, oh, Gud,
og skab en ny ånd i mit indre.
13 Skub mig ikke væk fra din nærhed,
tag ikke din Helligånd[a] fra mig.
14 Lad mig igen glædes over din frelse,
og giv mig et lydigt hjerte.
15 Så vil jeg lære syndere dine bud,
så de omvender sig til dig.
16 Lad mig ikke dø, selv om jeg er skyldig i drab,
men frels mig, så jeg kan synge om din tilgivelse.
17 Giv mig noget godt at fortælle om,
så jeg kan lovprise dig og give dig ære.
18 Du er ikke interesseret i slagtofre,
mine brændofre formilder dig ikke.
19 Det offer, du ønsker, er en ydmyg ånd,
du længes efter at se et angrende hjerte.
20 Se også i nåde til Zion.
Genopbyg Jerusalems mure.
21 Derefter kan du glæde dig over vore ofre,
både brændofre og helofre.
Vi vil ofre vore tyre på dit alter.
Guds straf over en ond „helt”
52 1-2 Til korlederen: En visdomssang af David, dengang Edomitten Doeg fortalte Saul, at David havde søgt hjælp hos Ahimelek.[b]
3 Hvorfor prale af din ondskab, du stærke mand?
Gud er trofast, og han beskytter mig dag efter dag.
4 Hele tiden lægger du onde planer.
Dine ord er dødbringende som skarpe knive.
5 Du foretrækker ondt frem for godt,
løgn frem for sandhed.
6 Du elsker at sige noget, som kan skade andre.
Hvor er du fuld af falskhed.
7 Men Gud vil gøre det af med dig,
rive dig bort fra dit hjem,
rykke dig op fra de levendes land.
8 Når de gudfrygtige ser det, vil de gyse,
de vil håne dig og sige:
9 „Sådan går det dem,
der ikke regner med Gud,
men stoler på deres rigdom
og praler af deres ondskab.”
10 Men jeg er som et frodigt oliventræ,
der trives i Herrens hus.
Jeg stoler altid på hans trofasthed og nåde.
11 Herre, jeg vil takke dig for alt, hvad du gør for mig,
jeg vil forkynde din godhed i dine tjeneres nærvær.
Menneskets ondskab
53 Til korlederen: En visdomssang af David i mahalat-stil.[c]
2 Tåberne mener, at Gud ikke findes.
De er fordærvede i tanke og handling.
Ingen gør det gode,
ikke én eneste.
3 Fra himlen ser Gud på menneskene:
Er der nogen, der er forstandige?
Er der nogen, der søger ham?
4 Nej, alle er faldet fra, forgiftede af synd.
Ingen gør noget godt, ikke én eneste.
5 „Fatter de da intet?” siger Gud.
„De forsynder sig uden at blinke,
og de regner slet ikke med mig.”
6 En dag skal de gribes af rædsel,
fyldes af frygt som aldrig før.
Gud vil udrydde dem, der angriber hans folk.
De bliver slået, fordi Gud har forkastet dem.
7 Gid Gud ville sende sin frelse fra Zion
og redde Israels folk.
Når Gud griber ind og genrejser sit folk,
da bliver der jubel og glæde i Israel.
Bøn om hjælp mod fjenden
54 1-2 Til korlederen: En visdomssang af David, dengang folkene fra Zif kom og fortalte Saul, at David skjulte sig hos dem. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.
3 Kom mig til hjælp, almægtige Gud,
jeg ved, du har magt til at redde mig.
4 Hør min bøn, oh, Gud,
og lyt til mine ord.
5 Fremmede folkeslag rejser sig imod mig,
voldsmænd vil mig til livs,
de regner slet ikke med dig.
6 Men du er min redning, Gud,
du er den, der holder mig i live.
7 Lad fjenderne blive straffet for deres ondskab.
Gør det af med dem, Herre,
for du er trofast imod mig.
8 Så vil jeg ofre til dig med glæde,
jeg vil lovprise dig, Gud, for du er god.
9 Du udfrier mig fra alle mine problemer,
og jeg ser mine fjender blive besejret.
Om at blive forrådt af sine venner
55 Til korlederen: En visdomssang af David. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.
2 Hør min bøn, Gud,
lyt til mit råb om hjælp.
3 Hør mig og svar mig.
Jeg er ude af mig selv
og ryster af skræk.
4 Mine fjender gør mig bange
med deres voldsomme trusler.
De er rasende på mig
og klar til angreb.
5 Mit hjerte banker helt vildt,
dødsangsten overmander mig.
6 Jeg er grebet af skræk og rædsel,
jeg er lammet af frygt.
7 Jeg ville ønske, jeg havde vinger som en fugl,
så jeg kunne flygte og finde fred.
8 Jeg ville flyve langt bort,
slå mig ned i ødemarken og blive der.
9 Jeg ville skyndsomst søge ly
for det voldsomme uvejr.
10 Skab forvirring hos dem, Herre,
og forstyr deres planer.
Der er oprør og ufred i byen.
11 Der går vagter på bymuren dag og nat,
men den virkelige fare kommer indefra.
12 Der er vold og mord overalt,
trusler og bedrageri breder sig uhæmmet.
13 Hvis det var en fremmed, der rasede imod mig,
kunne jeg bedre holde det ud.
Hvis jeg blev hånet af mine fjender,
kunne jeg løbe væk fra dem.
14 Men det var dig, som jeg troede var min ven,
du var min følgesvend og min fortrolige.
15 Vi delte hinandens hemmeligheder,
vi fulgtes ad i festoptoget til Guds hus.
16 Gid du ville sende dem i døden, Gud,
for ondskaben har fyldt deres sind.
17 Jeg vil råbe til min Gud,
og Herren vil redde mig.
18 Morgen, middag og aften vil jeg klage min nød,
og han vil høre min bøn.
19 Han vil redde mig fra mine angribere,
selv om der er mange, der kæmper imod mig.
20 Gud, som hersker fra fortids dage,
vil høre mig og ydmyge dem.
De nægter jo at forandre sig,
de frygter ikke Gud.
21 Min ven forrådte mig,
han brød sit løfte.
22 Hans tale var glat som olie,
men han havde bagtanker om oprør.
Hans ord var bløde som smør,
men de blev snart til skarpe dolke.
23 Kast din byrde på Herren,
så vil han bære den for dig.
Han lader ikke de gudfrygtige bukke under.
Aldrig i evighed.
24 Gud, send de onde bedragere i afgrunden,
mordere og løgnere skal dø i deres ungdom.
Men jeg sætter min lid til dig.
Tillid til Gud
56 Til korlederen: En sang af David, dengang han blev taget til fange af filistrene i Gat.[d] Synges til melodien „Den tavse due i det fjerne.”
2 Åh, min Gud, vær mig nådig!
Mine fjender er efter mig,
de plager mig dagen lang.
3 De er ude efter mig hele tiden,
de kappes om at få mig ned med nakken.
4 Men når jeg er bange,
sætter jeg min lid til dig.
5 Jeg stoler på dit ord,
der er ingen grund til frygt.
Hvad kan mennesker gøre mig?
6 De er ude på at gøre mig fortræd,
de lægger onde planer imod mig.
7 De udspionerer mig hele tiden,
overvåger mine skridt for at slå mig ihjel.
8 Lad ikke forbryderne gå fri, Herre.
Lad dem mærke din vrede og straf.
9 Du kender alle mine problemer
og skriver dem ned i din dagbog,
du gemmer mine tårer i din lædersæk.
10 Når jeg råber om hjælp, må fjenderne flygte,
for jeg ved, at du står ved min side, Gud.
11 Jeg stoler på dine løfter, min Herre og Gud,
jeg priser dig, for du holder ord.
12 Der er ingen grund til at frygte.
Hvad kan mennesker gøre mig?
13 De løfter, jeg har givet dig, Gud,
vil jeg opfylde med lovprisningsofre.[e]
14 Du frelser mig fra døden
og redder mine fødder fra at snuble,
så jeg kan tjene dig hele mit liv.
Tillidsfuld bøn om hjælp
57 Til korlederen: En sang af David, dengang han flygtede fra Saul ind i en hule.
2 Åh, min Gud, vær mig nådig og barmhjertig,
for jeg tyer til dig i min nød.
Jeg søger ly under dine vinger,
indtil stormen er drevet over.
3 Jeg råber til den almægtige Gud,
for han fører mig igennem til sejr.
4 Han sender mig hjælp fra Himlen,
han frelser mig fra alle mine fjender.
Han er trofast og god imod mig.
5 Jeg er omringet af blodtørstige løver,
de er klar til at springe på mig.
Deres tænder er spyd og pile,
deres tunge er et skarpt sværd.
6 Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
lad din herlighed komme over hele jorden.
7 Mine fjender satte en fælde for mig,
derfor er jeg dybt bekymret.
De gravede en faldgrube på min vej,
men de kommer selv til at falde i den.
8 Jeg er fuld af tillid til dig, Gud,
jeg vil synge og spille til din ære.
9 Jeg vil gribe min harpe og lyre,
når befrielsens sol står op.[f]
10 Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene,
jeg vil synge din pris for de fremmede.
11 Din trofasthed fylder universet,
din godhed når til skyerne.
12 Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
lad din herlighed komme over hele jorden.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.