Font Size
Salme 106-107
Dette er Biblen på dansk
Salme 106-107
Dette er Biblen på dansk
106 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig! 2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris? 3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed! 4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse, 5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst. 7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav. 8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt; 9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk; 10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd; 11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem; 12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris. 13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd; 14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud; 15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen. 16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, Herrens hellige; 17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok; 18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op. 19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed; 20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs; 21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten, 22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav. 23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde. 24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord, 25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på Herren; 26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen, 27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene. 28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre; 29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem. 30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse, 31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig. 32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde; 33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord. 34 De udryddede ikke de Folk, som Herren havde sagt, de skulde, 35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter; 36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare; 37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre; 38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod; 39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter. 40 Da blev Herren vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv; 41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer; 42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd. 43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden; 44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage; 45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed; 46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
47 Frels os, Herre vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
107 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig! 2 Så skal Herrens genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd 3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By, 5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte; 6 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler 7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By. 8 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn. 9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern, 11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd. 12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp; 13 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler, 14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd. 15 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn. 16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld, 18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær 19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler, 20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven. 21 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn 22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande, 24 blev Vidne til Herrens Gerninger, hans Underværker i Dybet; 25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op; 26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod; 27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom; 28 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler, 29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav; 30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte. 31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn, 32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land, 34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der. 35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder; 36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i, 37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt. 38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg. 39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk, 40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde. 41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde; 42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund. 43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig Herrens Nåde på Sinde!
Salme 106-107
Bibelen på hverdagsdansk
Salme 106-107
Bibelen på hverdagsdansk
Herrens trofasthed imod sit folk
106 Halleluja!
Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid.
2 Hvem har tal på alle hans undere?
Hvordan kan vi nogensinde takke ham nok?
3 Velsignede er de, der gør det gode,
de, der altid handler ret.
4 Husk på mig, Herre, når du velsigner dit folk,
giv også mig del i dine goder.
5 Lad mig se dit folk få fremgang,
lad mig glædes sammen med dine udvalgte,
juble med det folk, som tilhører dig.
6 Vi har svigtet dig, som vore forfædre gjorde,
vi har begået fejl og handlet forkert.
7 Vore forfædre ænsede ikke dine undere i Egypten,
de glemte hurtigt din trofasthed imod dem,
i stedet gjorde de oprør imod dig ved Det Røde Hav.
8 Alligevel frelste Herren sit folk for sin æres skyld
og for at vise sin magt for verden.
9 Han truede Det Røde Hav, så det tørrede ud,
og folket kunne gå tørskoet over.
10 Han frelste dem fra deres fjender,
friede dem fra egypternes had.
11 Vandet skyllede hen over forfølgerne,
så de druknede alle som en.
12 Da troede folket på Guds løfter
og brød ud i lovsang til ham.
13 Men de glemte snart, hvad Herren havde gjort,
de holdt op med at søge hans vilje.
14 I ørkenen krævede de kød at spise,
de udfordrede Guds tålmodighed.
15 Han gav dem, hvad de forlangte,
men straffede dem også for deres oprør.
16 Nogle i lejren blev misundelige på Moses
og på Aron, Guds udvalgte præst.
17 Som straf åbnede jorden sig og opslugte Datan,
lukkede sig over Abiram og de medsammensvorne.
18 Ild for ned fra himlen
og fortærede dem, der gjorde oprør.
19 Ved Horebs bjerg støbte de en tyrekalv,
de tilbad en afgud af metal.
20 De byttede Guds herlighed bort
for et billede af et dyr, der æder græs.
21 De glemte den Gud, der førte dem ud af Egypten,
han, som reddede dem på forunderlig vis.
22 Tænk på de mirakler, han udførte,
de fantastiske undere ved Det Røde Hav.
23 Gud var lige ved at udrydde sit oprørske folk,
men hans tjener Moses gik i forbøn for dem,
så de ikke blev tilintetgjort af hans vrede.
24 De nægtede at gå ind i det frugtbare land,
for de troede ikke på Guds løfte.
25 De sad bare i deres telte og surmulede
og ville slet ikke høre på Herrens ord.
26 Derfor svor han højt og helligt,
at oprørerne skulle dø i ørkenen.
27 Deres efterkommere skulle spredes blandt folkeslagene
og gøres til flygtninge i fremmede lande.
28 Dernæst tilbad de Ba’al i Peor,
de holdt fest og ofrede til livløse afguder.
29 Deres opførsel krænkede Herren dybt,
og han lod en pest bryde ud iblandt dem.
30 Men Pinehas tog mod til sig og greb ind,
og det gjorde, at plagen holdt op.
31 Pinehas viste sig som en gudfrygtig mand,
og det vil han altid blive husket for.
32 Ved Meribas kilder gjorde de oprør igen,
og Moses faldt i unåde hos Herren.
33 De gjorde ham nemlig så oprørt,
at han talte i vrede og handlede overilet.
34 De undlod også at tilintetgøre de folkeslag,
som Herren havde befalet dem at udrydde.
35 De giftede sig tilmed ind i deres familier,
lærte sig deres ugudelige skikke,
36 så de dyrkede de fremmedes afguder
og derved blev skyld i deres egen ulykke.
37 De ofrede både deres sønner og døtre
til de fremmede folkeslags guder.
38 Fordi de myrdede uskyldige børn
og ofrede dem til afguderne,
blev landet besmittet af det udgydte blod.
39 Guds folk var blevet urent i hans øjne,
deres handlinger viste deres utroskab mod Herren.
40 Derfor blussede Guds vrede op imod dem,
han følte afsky for sit ejendomsfolk.
41 Han overgav dem i fremmedes vold,
deres fjender undertrykte dem.
42 De gjorde livet surt for dem
og kuede dem på alle måder.
43 Gang på gang befriede Herren sit folk,
men de blev ved med at gøre oprør
og falde dybere og dybere i synd.
44 Alligevel kunne han ikke lukke øjnene for deres nød,
han hørte deres råb om nåde.
45 Han havde jo indgået en pagt med sit folk,
og hans trofasthed forbød ham at udslette dem helt.
46 Han sørgede for, at de fremmede herskere
fik medlidenhed med dem.
47 Vor Herre og Gud, frels os!
Bring os tilbage fra landflygtigheden,
så vi kan give dig taknemmelighedsofre
og lovprise dit hellige navn.
48 Lovet være Herren, Israels Gud.
Lad os prise ham nu og til evig tid.
Lad hele folket svare: Amen!
Halleluja!
Herrens trofasthed mod sit folk
107 Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid.
2 Det er, hvad Herrens folk bør sige,
dem, han befriede fra fjendens magt
3 og bragte tilbage fra fjerne lande,
fra øst og vest og syd og nord.
4 De måtte vandre længe gennem øde egne,
de ledte efter et sted at bo.
5 De var udmattede af sult og tørst
og nær ved at give op.
6 Men i deres nød råbte de til Herren,
og han reddede dem ud af problemerne.
7 Han førte dem ad den rigtige vej
til en by, hvor de kunne bosætte sig.
8 De bør takke Herren for hans trofasthed,
for de undere, han gør for menneskene.
9 Han slukkede de udmattedes tørst,
og han mættede de sultne med gode gaver.
10 De sad i et trøstesløst mørke
og led under deres fangenskab,
11 fordi de havde gjort oprør mod Gud,
ringeagtet den Højestes bud.
12 Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser,
når de segnede, hjalp ingen dem op.
13 Men i deres nød råbte de til Herren,
og han reddede dem ud af problemerne.
14 Han førte dem ud af mørket
og rev deres lænker i stykker.
15 De bør takke Herren for hans trofasthed,
for de undere, han gør for menneskene.
16 Han sprængte porte af bronze
og huggede gennem slåer af jern.
17 De blev mishandlet og betragtet som tåber
på grund af deres synd og oprør mod Gud.
18 De mistede appetitten og fik kvalme af maden,
de var døden nær af sult.
19 Men i deres nød råbte de til Herren,
og han reddede dem ud af problemerne.
20 Han sagde blot et ord, og de blev reddet,
han rev dem ud af dødens gab.
21 De bør takke Herren for hans trofasthed,
for de undere han gør for menneskene.
22 Lad dem bringe ham ofre i taknemmelighed,
synge med glæde om hans vældige gerninger.
23 Nogle stod til søs med deres skibe,
drev handel på det store hav.
24 Også de fik Herrens gerninger at se,
de undere han udførte på havet.
25 Han befalede stormvejret at bryde løs,
bølgerne rejste sig som bjerge.
26 De steg mod himlen, sank atter ned i dybet.
Sømændene var ved at give op over for orkanen.
27 De ravede rundt som fulde folk,
de kunne intet stille op.
28 Men i deres nød råbte de til Herren,
og han reddede dem ud af problemerne.
29 Stormen blev stille som en hvisken,
havets bølger faldt hurtigt til ro.
30 Da fyldtes de af fred, åndede lettet op,
og han førte dem til deres rejses mål.
31 De bør takke Herren for hans trofasthed,
for de undere, han gør for menneskene,
32 ophøje ham offentligt i folkets forsamling
og for landets ledende råd.
33 Han forvandlede floder til ødemark,
gjorde kildevand til ørkensand.
34 Frugtbart land blev til saltsletter
på grund af beboernes ondskab.
35 Men derefter gjorde han ørkenen til oase
og ødemarken til frugtbart land,
36 så hans sultende folk kunne slå sig ned
og bygge byer, hvor de kunne bo,
37 tilså deres marker, plante vingårde
og bringe en bugnende høst i hus.
38 Han velsignede dem, de blev mange,
og der var ingen mangel på kvæg.
39 Det oprørske folk blev ydmyget gennem sorg og ulykker,
mange døde, så de blev færre og færre.
40 Gud måtte straffe de stolte, religiøse ledere,
lade dem flakke om i øde egne.
41 Men de, der søgte hjælp hos Herren,
blev reddet ud af deres ulykke.
Han tog sig af dem,
så de trivedes og havde fremgang.
42 De retskafne glæder sig over at se det,
men de onde holder skamfuldt deres mund.
43 De vise vil lægge mærke til det
og anerkende Herrens trofasthed.
Psalm 106-107
New International Version
Psalm 106-107
New International Version
Psalm 106(A)
2 Who can proclaim the mighty acts(E) of the Lord
or fully declare his praise?
3 Blessed are those who act justly,(F)
who always do what is right.(G)
4 Remember me,(H) Lord, when you show favor(I) to your people,
come to my aid(J) when you save them,
5 that I may enjoy the prosperity(K) of your chosen ones,(L)
that I may share in the joy(M) of your nation
and join your inheritance(N) in giving praise.
6 We have sinned,(O) even as our ancestors(P) did;
we have done wrong and acted wickedly.(Q)
7 When our ancestors were in Egypt,
they gave no thought(R) to your miracles;
they did not remember(S) your many kindnesses,
and they rebelled by the sea,(T) the Red Sea.[b]
8 Yet he saved them(U) for his name’s sake,(V)
to make his mighty power(W) known.
9 He rebuked(X) the Red Sea, and it dried up;(Y)
he led them through(Z) the depths as through a desert.
10 He saved them(AA) from the hand of the foe;(AB)
from the hand of the enemy he redeemed them.(AC)
11 The waters covered(AD) their adversaries;
not one of them survived.
12 Then they believed his promises
and sang his praise.(AE)
13 But they soon forgot(AF) what he had done
and did not wait for his plan to unfold.(AG)
14 In the desert(AH) they gave in to their craving;
in the wilderness(AI) they put God to the test.(AJ)
15 So he gave them(AK) what they asked for,
but sent a wasting disease(AL) among them.
16 In the camp they grew envious(AM) of Moses
and of Aaron, who was consecrated to the Lord.
17 The earth opened(AN) up and swallowed Dathan;(AO)
it buried the company of Abiram.(AP)
18 Fire blazed(AQ) among their followers;
a flame consumed the wicked.
19 At Horeb they made a calf(AR)
and worshiped an idol cast from metal.
20 They exchanged their glorious God(AS)
for an image of a bull, which eats grass.
21 They forgot the God(AT) who saved them,
who had done great things(AU) in Egypt,
22 miracles in the land of Ham(AV)
and awesome deeds(AW) by the Red Sea.
23 So he said he would destroy(AX) them—
had not Moses, his chosen one,
stood in the breach(AY) before him
to keep his wrath from destroying them.
24 Then they despised(AZ) the pleasant land;(BA)
they did not believe(BB) his promise.
25 They grumbled(BC) in their tents
and did not obey the Lord.
26 So he swore(BD) to them with uplifted hand
that he would make them fall in the wilderness,(BE)
27 make their descendants fall among the nations
and scatter(BF) them throughout the lands.
28 They yoked themselves to the Baal of Peor(BG)
and ate sacrifices offered to lifeless gods;
29 they aroused the Lord’s anger(BH) by their wicked deeds,(BI)
and a plague(BJ) broke out among them.
30 But Phinehas(BK) stood up and intervened,
and the plague was checked.(BL)
31 This was credited to him(BM) as righteousness
for endless generations(BN) to come.
32 By the waters of Meribah(BO) they angered the Lord,
and trouble came to Moses because of them;
33 for they rebelled(BP) against the Spirit(BQ) of God,
and rash words came from Moses’ lips.[c](BR)
34 They did not destroy(BS) the peoples
as the Lord had commanded(BT) them,
35 but they mingled(BU) with the nations
and adopted their customs.
36 They worshiped their idols,(BV)
which became a snare(BW) to them.
37 They sacrificed their sons(BX)
and their daughters to false gods.(BY)
38 They shed innocent blood,
the blood of their sons(BZ) and daughters,
whom they sacrificed to the idols of Canaan,
and the land was desecrated by their blood.
39 They defiled themselves(CA) by what they did;
by their deeds they prostituted(CB) themselves.
40 Therefore the Lord was angry(CC) with his people
and abhorred his inheritance.(CD)
41 He gave them into the hands(CE) of the nations,
and their foes ruled over them.
42 Their enemies oppressed(CF) them
and subjected them to their power.
43 Many times he delivered them,(CG)
but they were bent on rebellion(CH)
and they wasted away in their sin.
44 Yet he took note of their distress
when he heard their cry;(CI)
45 for their sake he remembered his covenant(CJ)
and out of his great love(CK) he relented.(CL)
46 He caused all who held them captive
to show them mercy.(CM)
47 Save us,(CN) Lord our God,
and gather us(CO) from the nations,
that we may give thanks(CP) to your holy name(CQ)
and glory in your praise.
48 Praise be to the Lord, the God of Israel,
from everlasting to everlasting.
Let all the people say, “Amen!”(CR)
Praise the Lord.
BOOK V
Psalms 107–150
Psalm 107
2 Let the redeemed(CU) of the Lord tell their story—
those he redeemed from the hand of the foe,
3 those he gathered(CV) from the lands,
from east and west, from north and south.[d]
4 Some wandered in desert(CW) wastelands,
finding no way to a city(CX) where they could settle.
5 They were hungry(CY) and thirsty,(CZ)
and their lives ebbed away.
6 Then they cried out(DA) to the Lord in their trouble,
and he delivered them from their distress.
7 He led them by a straight way(DB)
to a city(DC) where they could settle.
8 Let them give thanks(DD) to the Lord for his unfailing love(DE)
and his wonderful deeds(DF) for mankind,
9 for he satisfies(DG) the thirsty
and fills the hungry with good things.(DH)
10 Some sat in darkness,(DI) in utter darkness,
prisoners suffering(DJ) in iron chains,(DK)
11 because they rebelled(DL) against God’s commands
and despised(DM) the plans(DN) of the Most High.
12 So he subjected them to bitter labor;
they stumbled, and there was no one to help.(DO)
13 Then they cried to the Lord in their trouble,
and he saved them(DP) from their distress.
14 He brought them out of darkness,(DQ) the utter darkness,(DR)
and broke away their chains.(DS)
15 Let them give thanks(DT) to the Lord for his unfailing love(DU)
and his wonderful deeds(DV) for mankind,
16 for he breaks down gates of bronze
and cuts through bars of iron.
17 Some became fools(DW) through their rebellious ways(DX)
and suffered affliction(DY) because of their iniquities.
18 They loathed all food(DZ)
and drew near the gates of death.(EA)
19 Then they cried(EB) to the Lord in their trouble,
and he saved them(EC) from their distress.
20 He sent out his word(ED) and healed them;(EE)
he rescued(EF) them from the grave.(EG)
21 Let them give thanks(EH) to the Lord for his unfailing love(EI)
and his wonderful deeds(EJ) for mankind.
22 Let them sacrifice thank offerings(EK)
and tell of his works(EL) with songs of joy.(EM)
23 Some went out on the sea(EN) in ships;(EO)
they were merchants on the mighty waters.
24 They saw the works of the Lord,(EP)
his wonderful deeds in the deep.
25 For he spoke(EQ) and stirred up a tempest(ER)
that lifted high the waves.(ES)
26 They mounted up to the heavens and went down to the depths;
in their peril(ET) their courage melted(EU) away.
27 They reeled(EV) and staggered like drunkards;
they were at their wits’ end.
28 Then they cried(EW) out to the Lord in their trouble,
and he brought them out of their distress.(EX)
29 He stilled the storm(EY) to a whisper;
the waves(EZ) of the sea[e] were hushed.(FA)
30 They were glad when it grew calm,
and he guided them(FB) to their desired haven.
31 Let them give thanks(FC) to the Lord for his unfailing love(FD)
and his wonderful deeds(FE) for mankind.
32 Let them exalt(FF) him in the assembly(FG) of the people
and praise him in the council of the elders.
33 He turned rivers into a desert,(FH)
flowing springs(FI) into thirsty ground,
34 and fruitful land into a salt waste,(FJ)
because of the wickedness of those who lived there.
35 He turned the desert into pools of water(FK)
and the parched ground into flowing springs;(FL)
36 there he brought the hungry to live,
and they founded a city where they could settle.
37 They sowed fields and planted vineyards(FM)
that yielded a fruitful harvest;
38 he blessed them, and their numbers greatly increased,(FN)
and he did not let their herds diminish.(FO)
39 Then their numbers decreased,(FP) and they were humbled(FQ)
by oppression, calamity and sorrow;
40 he who pours contempt on nobles(FR)
made them wander in a trackless waste.(FS)
41 But he lifted the needy(FT) out of their affliction
and increased their families like flocks.(FU)
42 The upright see and rejoice,(FV)
but all the wicked shut their mouths.(FW)
Footnotes
- Psalm 106:1 Hebrew Hallelu Yah; also in verse 48
- Psalm 106:7 Or the Sea of Reeds; also in verses 9 and 22
- Psalm 106:33 Or against his spirit, / and rash words came from his lips
- Psalm 107:3 Hebrew north and the sea
- Psalm 107:29 Dead Sea Scrolls; Masoretic Text / their waves
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
New International Version (NIV) 
Holy Bible, New International Version®, NIV® Copyright ©1973, 1978, 1984, 2011 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
NIV Reverse Interlinear Bible: English to Hebrew and English to Greek. Copyright © 2019 by Zondervan.