Add parallel Print Page Options

Guds straf over midjanitterne

31 Herren sagde nu til Moses: „Jeg vil, at du skal straffe midjanitterne, fordi de lokkede Israels folk til at dyrke afguder. Dette bliver din sidste opgave, inden du skal dø.”

Da sagde Moses til folket: „Nogle af jer skal ruste sig til kamp imod midjanitterne, så Herren kan straffe dem. 4-6 Hver stamme skal stille med 1000 mand.”

Denne hær, som i alt talte 12.000 mand, sendte Moses nu af sted imod midjanitterne, anført af Pinehas, præsten Eleazars søn. De havde pagtens ark og alarmtrompeterne med. Det var på Herrens befaling, de angreb midjanitterne og dræbte samtlige mænd iblandt dem. Blandt de dræbte var der fem midjanitiske konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba. Også Bileam, Beors søn, blev dræbt.

Den israelitiske hær tog alle kvinder og børn til fange, beslaglagde midjanitternes husdyr og rigdomme 10 og brændte alle deres byer og landsbyer af.

11-13 Så førte de fangerne og krigsbyttet i triumftog hjem til lejren på Moabs sletter ved Jordanfloden over for Jeriko. Moses, præsten Eleazar og folkets ledere kom dem i møde uden for lejren. 14 Moses blev vred på officererne, da han så, hvad de bragte med sig hjem. 15 „Hvorfor har I ladet kvinderne leve?” spurgte han. 16 „Det var jo netop dem, der fulgte Bileams råd og lokkede Israels folk til at dyrke afguder på Peors bjerg, så Herrens folk blev ramt af en frygtelig plage. 17 Derfor skal I dræbe alle drenge og alle kvinder, der har haft samleje med en mand. 18 Kun småpigerne og de kvinder, der er jomfruer, må I skåne og bruge som slaver. 19 Alle de af jer, som har dræbt nogen eller rørt ved en død, skal blive uden for lejren i syv dage, og på den tredje og den syvende dag skal I og jeres fanger gennemgå renselsesritualet, så I renses for synd. 20 Husk også at vaske jeres tøj og alt, hvad der er lavet af læder, gedehår og træ.”

21 Præsten Eleazar sagde derefter til de mænd, der havde deltaget i krigen: „Herren har befalet Moses, 22-23 at I skal rense alt det, der ikke er brændbart, såsom guld, sølv, bronze, jern, tin og bly, ved at lægge det i ilden. Men alt det, der er brændbart, skal I rense ved at lægge det i vand. 24 Når det er gjort, skal I vente i syv dage, før I gennemgår renselsesritualet og vasker jeres tøj. Først da kan I vende tilbage til lejren.”

25 Herren sagde nu til Moses: 26 „Sammen med præsten Eleazar og stammelederne skal du lave en liste over alt krigsbyttet, deriblandt også krigsfangerne og husdyrene, 27 hvorefter du skal dele byttet i to dele. Den ene halvdel skal deles ud til dem, der tog del i krigen, og den anden halvdel skal deles ud til resten af folket, 28 efter at Herren har fået sin del af fangerne, kvæget, æslerne, fårene og gederne. Herrens andel af krigernes udbytte er én ud af hver 500. 29 Denne andel skal overdrages præsten Eleazar som en ydelse til præstetjenesten for Herren. 30 Herrens andel af folkets udbytte skal være én ud af hver 50. Denne andel skal overdrages levitterne, som arbejder ved Herrens bolig.”

31 Moses og præsten Eleazar gjorde, som Herren havde befalet. 32-35 Krigsbyttet udgjorde 675.000 får og geder, 72.000 stykker kvæg, 61.000 æsler og 32.000 småpiger og unge jomfruer.

36-40 Den halvdel, som tilfaldt dem, der havde været i kamp, udgjorde således 337.500 får og geder, hvoraf 675 blev givet til præsterne, 36.000 stykker kvæg, hvoraf 72 blev givet til præsterne, 30.500 æsler, hvoraf 61 blev givet til præsterne, 16.000 småpiger og unge jomfruer, hvoraf 32 blev overdraget til præsterne som slaver. 41 Præsternes andel blev overdraget til Eleazar, sådan som Herren havde sagt.

42-46 Den anden halvdel, som tilfaldt folket, beløb sig til 337.500 får og geder, 36.000 stykker kvæg, 30.500 æsler og 16.000 småpiger og unge jomfruer. 47 Af disse dyr og mennesker blev én ud af hver 50 overdraget til levitterne, sådan som Herren havde sagt.

48 Da kom lederne for de forskellige hærafdelinger til Moses 49 og sagde: „Efter at vi har optalt de hjemvendte krigere, kan vi melde, at vi ikke har mistet en eneste mand i krigen. 50 Derfor har vi besluttet at give Herren alle de guldsmykker vi tog fra fjenden, dvs. samtlige ankelringe,[a] armbånd, fingerringe, øreringe og halssmykker. Dette offer skal skaffe os soning hos Herren.”

51-53 Moses og præsten Eleazar tog imod denne særlige gave. Den samlede vægt af alle disse kunstfærdigt udførte guldsmykker, som krigerne havde taget i krigsbytte, beløb sig til næsten 200 kilo. 54 Hærførernes gave blev bragt til åbenbaringsteltet, hvor det blev opbevaret som et minde for Herrens ansigt.

Nogle israelitter bosætter sig øst for Jordanfloden

32 Rubens og Gads stammer havde masser af kvæg, og da de opdagede, hvor velegnet Jazers og Gileads land var til kvægavl, henvendte deres ledere sig til Moses og præsten Eleazar og de øvrige stammeledere og sagde: 3-4 „Herren har hjulpet sit folk med at erobre hele området omkring byerne Atarot, Dibon, Jazer, Nimra, Heshbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon. Dette område er særdeles velegnet til kvægavl. Derfor vi vil gerne bede om at få tildelt det område som vores ejendom, så vi kan slå os ned her frem for at tage over på den anden side af Jordanfloden.”

„Skal de andre stammer så gå i krig alene?” spurgte Moses. „Det vil tage modet fra resten af folket, så vi risikerer, at de går glip af det land, Herren har lovet dem. Var det ikke netop det, der skete for jeres fædre, dengang jeg sendte spioner fra Kadesh-Barnea ind i landet? Kom spionerne ikke tilbage fra Eshkoldalen og tog modet fra folket, så de ikke nåede ind i det land, Herren havde lovet dem? 10-11 Ved den lejlighed blev Herren så vred over deres vantro, at han svor på, at ikke en eneste over 20 år af alle dem, der havde været med fra begyndelsen, da de forlod Egypten, skulle få det land at se, han havde lovet Abraham, Isak og Jakob. 12 Kun Kaleb og Josva var undtaget, for de havde fuld tillid til Herren, og de opfordrede folket til at gå ind og tage landet i besiddelse.

13 Efter den episode lod Herren os strejfe omkring i ørkenen i 40 år, indtil den oprørske generation var uddød i ørkenen som følge af deres synd. 14 Og nu kommer I og vil gøre det samme igen. Hvis I nu også nægter at adlyde Herren, vil han i sin vrede straffe Israels folk endnu værre. 15 Hvis I svigter, vil folket få forlænget opholdet i ørkenen, og på den måde bringer I ulykke over hele folket.”

16 „Nej, nej,” svarede de, „vi har kun tænkt os at lave indhegninger og bygge byer, så vi kan efterlade vores kvæg og vores familier her, 17 mens vi selv ruster os til krig og går i spidsen for Israels folk ind i landet, så vi kan sikre os, at de når deres bestemmelsessted, hvor de kan slå sig ned i fred og ro. Men forinden må vi bygge befæstede byer til vores familier for at sikre os, at de ikke bliver udplyndret af de øvrige indbyggere i området. 18 Når det er gjort, vil vi følge med folket og ikke vende tilbage, før alle Israels stammer har taget deres land i besiddelse. 19 Det eneste, vi siger, er, at vi vil foretrække at bo på den østlige side af Jordanfloden i stedet for på den vestlige side.”

20 „Godt,” svarede Moses, „hvis I vil holde jeres ord og ruste jer til krig, 21-22 kan I overtage området øst for Jordanfloden på den betingelse, at I ikke vender tilbage, før Herren har jaget fjenderne bort, og folket har indtaget landet. Først da har I opfyldt jeres forpligtelser over for Herren og folket, så Herren kan give jer det område, I er interesseret i. 23 Men hvis I løber fra jeres ord, har I syndet imod Herren selv—og da skal I få konsekvensen af jeres synd at mærke. 24 Gå bare i gang med at lave indhegninger til jeres kvæg og bygge byer til jeres familier, sådan som I foreslår.”

25 „Vi vil gøre nøjagtig, som du siger,” svarede Gads og Rubens stammeledere. 26 „Vi vil efterlade vores børn, koner, kvæg og øvrige husdyr i byerne her i Gilead, 27 men alle våbenføre mænd iblandt os følger med over på den anden side af Jordanfloden for at kæmpe i krigen for Herren, sådan som du har befalet.”

28 Moses bekendtgjorde denne afgørelse for Eleazar, Josva og stammelederne. 29 „Hvis alle våbenføre mænd fra Gads og Rubens stammer hjælper med til at erobre landet på den anden side af Jordanfloden,” sagde han, „skal Gileads land bagefter tilfalde dem. 30 Men hvis de kryber udenom, skal de have jord side om side med de øvrige stammer i Kana’an.”

31 Gads og Rubens stammeledere bekræftede Moses’ ord. „Vi vil gøre, som Herren har befalet,” erklærede de. 32 „Alle våbenføre mænd følger med til Kana’an og deltager i krigen for Herren, og vi overtager så ejendomsretten til området øst for Jordanfloden.”

33 Derpå overdrog Moses officielt amoritterkongen Sihons område og kong Og af Bashans område med de tilhørende byer til Gads, Rubens og det halve af Manasses stammer.

34 Gads stamme genopbyggede følgende byer: Dibon, Atarot, Aroer, 35 Atarot-Shofan, Jazer, Jogbeha, 36 Bet-Nimra og Bet-Haran. De var alle befæstede byer med indhegnede græsgange udenom.

37 Rubens stamme genopbyggede følgende byer: Heshbon, Elale, Kirjatajim, 38 Nebo, Ba’al-Meon og Sibma. De gav mange af byerne nye navne.

39 Makirs slægt af Manasses stamme tog op til Gilead, erobrede landet og jog amoritterne bort. 40 Derfor gav Moses Gilead til makiritterne, som bosatte sig der. 41 Jair-slægten fra Manasses stamme erobrede en lang række byer i Gilead, hvorefter de gav området navneforandring til Jairs landsbyer. 42 En mand ved navn Noba erobrede med sin hærstyrke byen Kenat og de omkringliggende landsbyer og opkaldte området efter sig selv.

Footnotes

  1. 31,50 Betydningen af det hebraiske ord er omstridt. Muligvis er der tale om en ring omkring overarmen.

Vengeance on the Midianites

31 The Lord said to Moses, “Take vengeance on the Midianites(A) for the Israelites. After that, you will be gathered to your people.(B)

So Moses said to the people, “Arm some of your men to go to war against the Midianites so that they may carry out the Lord’s vengeance(C) on them. Send into battle a thousand men from each of the tribes of Israel.” So twelve thousand men armed for battle,(D) a thousand from each tribe, were supplied from the clans of Israel. Moses sent them into battle,(E) a thousand from each tribe, along with Phinehas(F) son of Eleazar, the priest, who took with him articles from the sanctuary(G) and the trumpets(H) for signaling.

They fought against Midian, as the Lord commanded Moses,(I) and killed every man.(J) Among their victims were Evi, Rekem, Zur, Hur and Reba(K)—the five kings of Midian.(L) They also killed Balaam son of Beor(M) with the sword.(N) The Israelites captured the Midianite women(O) and children and took all the Midianite herds, flocks and goods as plunder.(P) 10 They burned(Q) all the towns where the Midianites had settled, as well as all their camps.(R) 11 They took all the plunder and spoils, including the people and animals,(S) 12 and brought the captives, spoils(T) and plunder to Moses and Eleazar the priest and the Israelite assembly(U) at their camp on the plains of Moab, by the Jordan across from Jericho.(V)

13 Moses, Eleazar the priest and all the leaders of the community went to meet them outside the camp. 14 Moses was angry with the officers of the army(W)—the commanders of thousands and commanders of hundreds—who returned from the battle.

15 “Have you allowed all the women to live?” he asked them. 16 “They were the ones who followed Balaam’s advice(X) and enticed the Israelites to be unfaithful to the Lord in the Peor incident,(Y) so that a plague(Z) struck the Lord’s people. 17 Now kill all the boys. And kill every woman who has slept with a man,(AA) 18 but save for yourselves every girl who has never slept with a man.

19 “Anyone who has killed someone or touched someone who was killed(AB) must stay outside the camp seven days.(AC) On the third and seventh days you must purify yourselves(AD) and your captives. 20 Purify every garment(AE) as well as everything made of leather, goat hair or wood.(AF)

21 Then Eleazar the priest said to the soldiers who had gone into battle,(AG) “This is what is required by the law that the Lord gave Moses: 22 Gold, silver, bronze, iron,(AH) tin, lead 23 and anything else that can withstand fire must be put through the fire,(AI) and then it will be clean. But it must also be purified with the water of cleansing.(AJ) And whatever cannot withstand fire must be put through that water. 24 On the seventh day wash your clothes and you will be clean.(AK) Then you may come into the camp.(AL)

Dividing the Spoils

25 The Lord said to Moses, 26 “You and Eleazar the priest and the family heads(AM) of the community are to count all the people(AN) and animals that were captured.(AO) 27 Divide(AP) the spoils equally between the soldiers who took part in the battle and the rest of the community. 28 From the soldiers who fought in the battle, set apart as tribute for the Lord(AQ) one out of every five hundred, whether people, cattle, donkeys or sheep. 29 Take this tribute from their half share and give it to Eleazar the priest as the Lord’s part. 30 From the Israelites’ half, select one out of every fifty, whether people, cattle, donkeys, sheep or other animals. Give them to the Levites, who are responsible for the care of the Lord’s tabernacle.(AR) 31 So Moses and Eleazar the priest did as the Lord commanded Moses.

32 The plunder remaining from the spoils(AS) that the soldiers took was 675,000 sheep, 33 72,000 cattle, 34 61,000 donkeys 35 and 32,000 women who had never slept with a man.

36 The half share of those who fought in the battle was:

337,500 sheep, 37 of which the tribute for the Lord(AT) was 675;

38 36,000 cattle, of which the tribute for the Lord was 72;

39 30,500 donkeys, of which the tribute for the Lord was 61;

40 16,000 people, of whom the tribute for the Lord was 32.

41 Moses gave the tribute to Eleazar the priest as the Lord’s part,(AU) as the Lord commanded Moses.(AV)

42 The half belonging to the Israelites, which Moses set apart from that of the fighting men— 43 the community’s half—was 337,500 sheep, 44 36,000 cattle, 45 30,500 donkeys 46 and 16,000 people. 47 From the Israelites’ half, Moses selected one out of every fifty people and animals, as the Lord commanded him, and gave them to the Levites, who were responsible for the care of the Lord’s tabernacle.

48 Then the officers(AW) who were over the units of the army—the commanders of thousands and commanders of hundreds—went to Moses 49 and said to him, “Your servants have counted(AX) the soldiers under our command, and not one is missing.(AY) 50 So we have brought as an offering to the Lord the gold articles each of us acquired—armlets, bracelets, signet rings, earrings and necklaces—to make atonement for ourselves(AZ) before the Lord.”

51 Moses and Eleazar the priest accepted from them the gold—all the crafted articles. 52 All the gold from the commanders of thousands and commanders of hundreds that Moses and Eleazar presented as a gift to the Lord weighed 16,750 shekels.[a] 53 Each soldier had taken plunder(BA) for himself. 54 Moses and Eleazar the priest accepted the gold from the commanders of thousands and commanders of hundreds and brought it into the tent of meeting(BB) as a memorial(BC) for the Israelites before the Lord.

The Transjordan Tribes

32 The Reubenites and Gadites, who had very large herds and flocks,(BD) saw that the lands of Jazer(BE) and Gilead(BF) were suitable for livestock.(BG) So they came to Moses and Eleazar the priest and to the leaders of the community,(BH) and said, “Ataroth,(BI) Dibon,(BJ) Jazer,(BK) Nimrah,(BL) Heshbon,(BM) Elealeh,(BN) Sebam,(BO) Nebo(BP) and Beon(BQ) the land the Lord subdued(BR) before the people of Israel—are suitable for livestock,(BS) and your servants have livestock. If we have found favor in your eyes,” they said, “let this land be given to your servants as our possession. Do not make us cross the Jordan.(BT)

Moses said to the Gadites and Reubenites, “Should your fellow Israelites go to war while you sit here? Why do you discourage the Israelites from crossing over into the land the Lord has given them?(BU) This is what your fathers did when I sent them from Kadesh Barnea to look over the land.(BV) After they went up to the Valley of Eshkol(BW) and viewed the land, they discouraged the Israelites from entering the land the Lord had given them. 10 The Lord’s anger was aroused(BX) that day and he swore this oath:(BY) 11 ‘Because they have not followed me wholeheartedly, not one of those who were twenty years old or more(BZ) when they came up out of Egypt(CA) will see the land I promised on oath(CB) to Abraham, Isaac and Jacob(CC) 12 not one except Caleb son of Jephunneh the Kenizzite and Joshua son of Nun, for they followed the Lord wholeheartedly.’(CD) 13 The Lord’s anger burned against Israel(CE) and he made them wander in the wilderness forty years, until the whole generation of those who had done evil in his sight was gone.(CF)

14 “And here you are, a brood of sinners, standing in the place of your fathers and making the Lord even more angry with Israel.(CG) 15 If you turn away from following him, he will again leave all this people in the wilderness, and you will be the cause of their destruction.(CH)

16 Then they came up to him and said, “We would like to build pens(CI) here for our livestock(CJ) and cities for our women and children. 17 But we will arm ourselves for battle[b] and go ahead of the Israelites(CK) until we have brought them to their place.(CL) Meanwhile our women and children will live in fortified cities, for protection from the inhabitants of the land. 18 We will not return to our homes until each of the Israelites has received their inheritance.(CM) 19 We will not receive any inheritance with them on the other side of the Jordan, because our inheritance(CN) has come to us on the east side of the Jordan.”(CO)

20 Then Moses said to them, “If you will do this—if you will arm yourselves before the Lord for battle(CP) 21 and if all of you who are armed cross over the Jordan before the Lord until he has driven his enemies out before him(CQ) 22 then when the land is subdued before the Lord, you may return(CR) and be free from your obligation to the Lord and to Israel. And this land will be your possession(CS) before the Lord.(CT)

23 “But if you fail to do this, you will be sinning against the Lord; and you may be sure that your sin will find you out.(CU) 24 Build cities for your women and children, and pens for your flocks,(CV) but do what you have promised.(CW)

25 The Gadites and Reubenites said to Moses, “We your servants will do as our lord commands.(CX) 26 Our children and wives, our flocks and herds will remain here in the cities of Gilead.(CY) 27 But your servants, every man who is armed for battle, will cross over to fight(CZ) before the Lord, just as our lord says.”

28 Then Moses gave orders about them(DA) to Eleazar the priest and Joshua son of Nun(DB) and to the family heads of the Israelite tribes.(DC) 29 He said to them, “If the Gadites and Reubenites, every man armed for battle, cross over the Jordan with you before the Lord, then when the land is subdued before you,(DD) you must give them the land of Gilead as their possession.(DE) 30 But if they do not cross over(DF) with you armed, they must accept their possession with you in Canaan.(DG)

31 The Gadites and Reubenites answered, “Your servants will do what the Lord has said.(DH) 32 We will cross over before the Lord into Canaan armed,(DI) but the property we inherit will be on this side of the Jordan.(DJ)

33 Then Moses gave to the Gadites,(DK) the Reubenites and the half-tribe of Manasseh(DL) son of Joseph the kingdom of Sihon king of the Amorites(DM) and the kingdom of Og king of Bashan(DN)—the whole land with its cities and the territory around them.(DO)

34 The Gadites built up Dibon, Ataroth, Aroer,(DP) 35 Atroth Shophan, Jazer,(DQ) Jogbehah,(DR) 36 Beth Nimrah(DS) and Beth Haran as fortified cities, and built pens for their flocks.(DT) 37 And the Reubenites rebuilt Heshbon,(DU) Elealeh(DV) and Kiriathaim,(DW) 38 as well as Nebo(DX) and Baal Meon (these names were changed) and Sibmah.(DY) They gave names to the cities they rebuilt.

39 The descendants of Makir(DZ) son of Manasseh went to Gilead,(EA) captured it and drove out the Amorites(EB) who were there. 40 So Moses gave Gilead to the Makirites,(EC) the descendants of Manasseh, and they settled there. 41 Jair,(ED) a descendant of Manasseh, captured their settlements and called them Havvoth Jair.[c](EE) 42 And Nobah captured Kenath(EF) and its surrounding settlements and called it Nobah(EG) after himself.(EH)

Footnotes

  1. Numbers 31:52 That is, about 420 pounds or about 190 kilograms
  2. Numbers 32:17 Septuagint; Hebrew will be quick to arm ourselves
  3. Numbers 32:41 Or them the settlements of Jair