Markus 1-3

Bibelen på hverdagsdansk

Johannes Døber og hans budskab^(A)

1 Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.

² At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.^[a] Der står jo skrevet:

³ og:

⁴ Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. ⁵ Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. ⁶ Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.^[d] Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. ⁷ Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.^{[e] 8} Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”^[f]

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd^(B)

⁹ Også Jesus tog af sted fra sin hjemby, Nazaret i Galilæa, og kom til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. ¹⁰ Da Jesus efter dåben steg op af floden, så han himlen blive åbnet og Helligånden dale ned imod ham som en due. ¹¹ Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”^[g]

Fristelsen i ørkenen^(C)

^12-13 Straks efter sendte Helligånden Jesus ud i ødemarken, hvor han blev i 40 dage. Dér blev han fristet af Satan, og rundt omkring ham lurede de vilde dyr. Bagefter kom nogle engle og sørgede for mad til ham.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige^(D)

¹⁴ Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes,^[h] og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle de gode nyheder fra Gud. ¹⁵ „Nu er tiden inde!” sagde han. „Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”

Jesus udvælger sine første disciple^(E)

¹⁶ En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. ¹⁷ „Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem. ¹⁸ Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.^[i]

¹⁹ Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæus’ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene. ²⁰ Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.

Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder^(F)

²¹ Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. ²² Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.

²³ Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd. ²⁴ Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”

²⁵ „Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus. ²⁶ Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.

²⁷ De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!” ²⁸ Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme^(G)

²⁹ Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem. ³⁰ Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus. ³¹ Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.

³² Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi,^[j] bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus. ³³ Næsten hele byen stimlede sammen uden for huset. ³⁴ Jesus helbredte mange mennesker, der havde forskellige sygdomme. Desuden uddrev han mange onde ånder, men han tillod dem ikke at røbe, hvem han var.^[k]

Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa^(H)

³⁵ Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede. ³⁶ Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham. ³⁷ Da de fandt ham, sagde de: „Alle folk spørger efter dig.” ³⁸ „Lad os tage hen til de andre landsbyer,” sagde Jesus. „De skal også høre det budskab, jeg er kommet for at fortælle.”

³⁹ Så vandrede Jesus gennem hele Galilæa og fortalte sit budskab i synagogerne, og han befriede mange mennesker fra dæmonernes magt.

Jesus helbreder en spedalsk mand^(I)

⁴⁰ En dag kom der en spedalsk^[l] mand til Jesus. Han faldt på knæ og bad indtrængende om at blive helbredt. „Hvis du vil, kan du gøre mig rask!” sagde han. ⁴¹ Jesus fik dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud og rørte ved ham. „Det vil jeg!” sagde Jesus. „Bliv rask!” ⁴² I samme øjeblik forsvandt spedalskheden. Manden var totalt helbredt. ⁴³ Jesus sagde da til ham: ⁴⁴ „Lad være med at fortælle det her til nogen. Men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”

⁴⁵ Men da manden gik derfra, råbte han til højre og venstre, at han var blevet helbredt. Folk stimlede nu sammen i store klynger omkring Jesus, og fra den dag var det umuligt for ham at gå ubemærket ind i en by. Han opholdt sig på øde steder, men selv dér kom folk til ham alle vegne fra.

Jesus viser sin magt til at tilgive synder^(J)

2 Nogle dage senere kom Jesus igen til Kapernaum, og det blev hurtigt kendt over hele byen, at han var ankommet. ² Det varede ikke længe, før der kom så mange mennesker til det hus, hvor han var, at folk stod langt ud på gaden for om muligt at høre, hvad han havde at sige. ³ Fire mænd kom gående derhen med en lam mand på en båre. ⁴ Da de ikke kunne komme ind til Jesus på grund af mængden af mennesker, gik de op ad trappen til husets flade tag. De fjernede et stykke af taget og firede så båren med den syge mand ned lige foran ham. ⁵ Da Jesus så den tro, som disse mænd havde vist, sagde han til den lamme mand: „Min ven, dine synder er dig tilgivet!”

⁶ Nogle af de skriftlærde, som sad der, tænkte ved sig selv: ⁷ „Hvad bilder han sig ind? Det er da en hån imod Gud! Kun Gud kan tilgive synder.”^{[m] 8} Jesus var i sin ånd klar over, hvad de tænkte, og han sagde til dem: „Hvorfor tænker I sådan? ⁹ Hvad er lettest at sige til den lamme mand her: ‚Dine synder er tilgivet,’ eller: ‚Rejs dig op, tag din båre og gå på dine ben’? ¹⁰ Lad mig nu vise jer, at Menneskesønnen^[n] har magt på jorden til at tilgive synder.” ¹¹ Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: „Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!” ¹² Manden rejste sig, tog sin båre og gik sin vej for øjnene af de forbløffede tilskuere, som straks gav sig til at lovprise Gud for det under, der var sket. „Vi har aldrig set noget lignende!” udbrød de begejstret.

Jesus elsker dem, det religiøse samfund forkaster^(K)

¹³ Senere gik Jesus igen ud langs Galilæasøen. En masse mennesker fulgte i hælene på ham, og han underviste dem, mens han gik. ¹⁴ Da han passerede toldstedet, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde der. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham. Straks rejste Levi sig og fulgte med ham som en af hans disciple.

¹⁵ Derefter blev Jesus og disciplene indbudt til spisning i Levis hjem. Mange skatteopkrævere og nogle af de andre „syndere”, som til stadighed fulgte Jesus, blev også inviteret. ¹⁶ Da nu de skriftlærde blandt farisæerne så Jesus i det selskab, sagde de til hans disciple: „Hvordan kan han få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”

¹⁷ Jesus hørte det og svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”

Jesus kommer med en ny lære^(L)

¹⁸ En dag, da Johannes Døbers disciple og farisæerne havde en fastedag,^[o] kom der nogle og spurgte Jesus: „Hvorfor faster dine disciple ikke, når både farisæernes og Johannes’ disciple gør det?”

¹⁹ „Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham,” svarede Jesus. ²⁰ „Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.

²¹ Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at når den nye lap krymper, river den det gamle tøj i stykker, så hullet bliver endnu værre. ²² Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges—den nye vin går til spilde, og de gamle sække bliver ødelagt. Nej, til ny vin bruger man nye lædersække.”

Jesus er herre over sabbatten^(M)

²³ En dag, da det var sabbat, gik Jesus og hans disciple langs en kornmark, og mens de gik, plukkede disciplene nogle aks og spiste kernerne. ²⁴ Nogle af farisæerne irettesatte Jesus: „Hvordan kan du tillade, at dine disciple høster korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?”

²⁵ „Har I aldrig læst om, hvad David gjorde, da han og hans mænd kom i nød og blev sultne?” svarede Jesus. ²⁶ „På den tid da Ebjatar var ypperstepræst, gik David hen til Guds hus, og han og hans mænd spiste af de hellige brød, som egentlig kun præsterne havde lov til at spise af.”

²⁷ Så tilføjede han: „Sabbatten blev til for menneskets skyld—mennesket blev ikke til for sabbattens skyld. ²⁸ Altså er Menneskesønnen herre over sabbatten.”

Jesus helbreder en mand på sabbatten^(N)

3 Jesus og disciplene gik ind i en synagoge, og dér var der en mand med en forkrøblet hånd. ² Farisæerne holdt øje med Jesus for at se, om han ville helbrede manden på en sabbat, for så havde de noget at anklage ham for.

³ Jesus sagde nu til manden med den forkrøblede hånd: „Rejs dig op og stå her i midten.” ⁴ Derefter spurgte han forsamlingen: „Hvad siger Guds lov? Skal hviledagen bruges til noget godt eller til noget ondt, til at redde liv eller til at ødelægge liv?” Men ingen svarede. ⁵ Jesus så rundt på forsamlingen, vred og bedrøvet over deres stenhårde hjerter. Så sagde han til manden: „Ræk hånden frem!” Det gjorde han—og straks blev hånden rask.

⁶ Farisæerne rejste sig øjeblikkeligt og forlod synagogen. Kort efter mødtes de med herodianerne for at drøfte, hvordan de kunne få skaffet Jesus af vejen.

Masser af mennesker flokkes om Jesus

⁷ Jesus og hans disciple gik nu ned mod søen, og en masse mennesker fulgte efter dem. De fleste kom fra Galilæa, men mange kom helt fra Judæa, ⁸ Jerusalem, Idumæa og fra landet på den anden side af Jordanfloden—ja, endog helt fra Tyrus og Sidon. De store undere, Jesus gjorde, rygtedes vidt omkring, og folk kom strømmende for at se, hvad der foregik. ⁹ Jesus gav sine disciple besked på at holde en båd klar, så han kunne gå om bord i den, hvis han blev for voldsomt trængt af folkeskaren på bredden. ¹⁰ For han helbredte så mange mennesker, at de syge pressede på fra alle sider for at røre ved ham. ¹¹ Når de, som var plaget af dæmoner, så ham, faldt de på knæ foran ham og skreg: „Du er Guds Søn!” ¹² Men Jesus forbød dem strengt at røbe, hvem han var.

Jesus udvælger de 12 apostle^(O)

¹³ En dag gik Jesus op på en bakketop for at bede. Deredter kaldte han på de disciple, som han ønskede, og de kom til ham. ¹⁴ På den måde gjorde han 12 af sine disciple til apostle. De skulle stå i lære hos ham, så han senere kunne sende dem ud med fuldmagt til at forkynde det glædelige budskab ¹⁵ og til at uddrive onde ånder. ¹⁶ Her er navnene på de 12: Simon, som Jesus senere gav navnet Peter; ¹⁷ Jakob og Johannes, der var sønner af Zebedæus (de blev kaldt „Tordensønnerne”); ¹⁸ Andreas; Filip; Bartolomæus; Mattæus; Thomas; Jakob, søn af Alfæus; Taddæus; Simon Frihedskæmper^{[p] 19} og Judas Iskariot, der senere forrådte Jesus.

Jesus under falsk anklage^(P)

²⁰ Når Jesus og hans disciple gik hjem, fulgte der ofte så mange mennesker med ind i huset, at de ikke engang kunne komme til at spise. ²¹ Da hans familie hørte om det, tog de af sted for at få fat i ham, for de mente, at han var gået fra forstanden.

²² Nogle skriftlærde, der var kommet helt fra Jerusalem, gik rundt og sagde: „Jesus står i ledtog med Satan,^[q] de onde ånders fyrste. Det er derfor, han kan uddrive de onde ånder!”

²³ Jesus kaldte dem til sig og talte til dem i billeder: ²⁴ „Hvordan kan Satan uddrive sine egne onde ånder?” spurgte han. „Et land, som ligger i krig med sig selv, kan ikke bestå, ²⁵ og et hjem, der er i splid med sig selv, går snart i opløsning. ²⁶ Hvis Satan nu er begyndt at kæmpe mod sine egne, så er han kommet i krig med sig selv, og det er ude med ham.

²⁷ Man kan ikke bare bryde ind i en stærk mands hus og tage, hvad han har. Man må først binde ham. Derefter kan man tage, hvad han har i sit hus.

²⁸ Det siger jeg jer: Mennesker kan få tilgivelse for al deres synd og al deres gudsbespottelse, ²⁹ men hvis de håner Helligånden, så er der ingen tilgivelse længere. Det er en synd med evige konsekvenser.” ³⁰ Det sagde Jesus til dem, fordi de påstod, at det var ved Satans kraft og ikke ved Helligåndens kraft, han uddrev de onde ånder.

De, der gør Guds vilje, hører Jesus til^(Q)

^31-32 Nu kom så Jesu mor og brødre til det overfyldte hus, hvor han underviste. De sendte bud ind til ham og bad ham komme udenfor. „Din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig,” sagde de, der sad nærmest ved ham. ³³ „Hvem er i virkeligheden min mor og mine brødre?” spurgte Jesus og lod blikket glide rundt på den forsamling, der sad omkring ham: ³⁴ „Min mor og mine brødre sidder her! ³⁵ For den, der gør Guds vilje, er min bror eller søster eller mor.”