Add parallel Print Page Options

Jesus er herre over sabbatten(A)

12 En dag gik Jesus sammen med sine disciple langs en kornmark. Det var på en sabbat.[a] Hans disciple var sultne, og de begyndte at plukke aks for at spise kernerne. Nogle farisæere opdagede det og gav sig straks til at irettesætte ham: „Hvordan kan du tillade, at dine disciple høster korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?”

„Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd var sultne?” svarede Jesus. „Han gik op til Guds hus, og de spiste alle sammen af de hellige brød, som ellers kun præsterne har lov til at spise af. Har I heller aldrig læst i Toraen, at de præster, der gør tjeneste i templet, har lov til at arbejde på en sabbat? Og her står I over for noget, der er større end templet! Hvis I forstod betydningen af det skriftord: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre,’[b] så ville I ikke fordømme uskyldige mennesker. Menneskesønnen er jo herre over sabbatten.”

Read full chapter

Footnotes

  1. 12,1 Sabbat betyder den syvende dag, hvilket er lørdag. For jøderne er det en helligdag og hviledag, hvor intet arbejde må udføres fra dagen begynder ved solnedgang fredag, til den er forbi ved solnedgang lørdag. Farisæerne på Jesu tid havde meget strenge regler for, hvad man måtte og ikke måtte, især det sidste. Det hørte med til orientalsk gæstfrihed, at en forbipasserende gerne måtte plukke nogle få aks fra en kornmark og spise dem, hvis han var sulten, men ikke tage noget med hjem.
  2. 12,7 Hoseas 6,6.

Jesus er herre over sabbatten(A)

En dag, da det var sabbat, kom Jesus og hans disciple på deres vandring forbi nogle kornmarker. Disciplene plukkede nogle aks, gned dem mellem hænderne og spiste kernerne. Men nogle af farisæerne irettesatte dem: „Hvorfor høster I korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?”

„Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd var sultne?” sagde Jesus. „Han gik op til Guds hus, spiste af de hellige brød og gav også nogle til sine ledsagere. Det er jo ellers kun præsterne, der har lov til at spise af dem.”

Så tilføjede han: „Menneskesønnen er herre over sabbatten.”

Read full chapter