3 Mosebog 26-27
Dette er Biblen på dansk
26 I må ikke gøre eder Afguder; udskårne Billeder og Stenstøtter må I ikke rejse eder, ej heller må I opstille nogen Sten med Billedværk i eders Land for at tilbede den; thi jeg er Herren eders Gud! 2 Mine Sabbater skal I holde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er Herren!
3 Hvis I følger mine Anordninger og holder mine Bud og handler efter dem, 4 vil jeg give eder den Regn, I behøver, til sin Tid, Landet skal give sin Afgrøde, og Markens Træer skal give deres Frugt. 5 Tærskning skal hos eder vare til Vinhøst, og Vinhøst skal vare til Såtid. I skal spise eder mætte i eders Brød og bo trygt i eders Land. 6 Jeg vil give Fred i Landet, så I kan lægge eder til Hvile, uden at nogen skræmmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr af Landet, og intet Sværd skal hærge eders Land. 7 I skal forfølge eders Fjender, og de skal falde for Sværdet foran eder. 8 Fem af eder skal forfølge hundrede, og hundrede af eder skal forfølge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Sværdet foran eder. 9 Jeg vil vende mig til eder, jeg vil gøre eder frugtbare og mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder. 10 I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld må tømme Laderne for det gamle. 11 Jeg vil opslå min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder. 12 Jeg vil vandre iblandt eder og være eders Gud, og I skal være mit Folk. 13 Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten, for at I ikke mere skulde være deres Trælle; jeg sønderbrød eders Ågstænger og lod eder vandre med rank Nakke.
14 Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud, 15 hvis I lader hånt om mine Anordninger og væmmes ved mine Lovbud, så I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt, 16 så vil også jeg gøre lige for lige imod eder og hjemsøge eder med skrækkelige Ulykker: Svindsot og Feberglød, så Øjnene sløves og Sjælen vansmægter. Til ingen Nytte sår I eders Sæd, thi eders Fjender skal fortære den. 17 Jeg vender mit Åsyn imod eder, så I bliver slået på Flugt for eders Fjender; eders Avindsmænd skal underkue eder, og I skal flygte, selv om ingen forfølger eder.
18 Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, så vil jeg tugte eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder. 19 Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil gøre eders Himmel som Jern og eders Jord som Kobber. 20 Til ingen Nytte skal I slide eders Kræfter op, thi eders Jord skal ikke give sin Afgrøde, og Landets Træer skal ikke give deres Frugt.
21 Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder mig, så vil jeg slå eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder. 22 Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de skal røve eders Børn fra eder, udrydde eders Kvæg og mindske eders Tal, så eders Veje bliver øde.
23 Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler genstridigt imod mig, 24 så vil også jeg handle genstridigt imod eder og slå eder syvfold for eders Synder. 25 Jeg vil bringe et Hævnens Sværd over eder til Hævn for den brudte Pagt; og søger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sende Pest iblandt eder, så I må overgive eder i Fjendens Hånd. 26 Når jeg bryder Brødets Støttestav for eder, skal ti Kvinder bage eders Brød i een Bagerovn og give eder Brødet tilbage efter Vægt, så I ikke han spise eder mætte.
27 Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt mod mig, 28 så vil også jeg i Vrede handle genstridigt mod eder og tugte eder syvfold for eders Synder. 29 I skal fortære eders Sønners Kød, og eders Døtres Kød skal I fortære. 30 Jeg vil lægge eders Offerhøje øde og tilintetgøre eders Solsøjler; jeg vil dynge eders Lig oven på Ligene af eders Afgudsbilleder, og min Sjæl skal væmmes ved eder. 31 Jeg vil lægge eders Byer i Ruiner og ødelægge eders Helligdomme og ikke indånde eders liflige Offerduft. 32 Jeg vil lægge eders Land øde, så eders Fjender, der bor deri, skal blive målløse derover; 33 og eder selv vil jeg sprede blandt Folkeslagene, og jeg vil gå bag efter eder med draget Sværd. Eders Land skal blive en Ørken, og eders Byer skal lægges i Ruiner.
34 Da skal Landet, medens det ligger øde, og I er i eders Fjenders Land, få sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og få sine Sabbater godtgjort; 35 medens det ligger øde, skal det få den Hvile, det ikke fik på eders Sabbater, dengang I boede deri. 36 Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer jeg Modløshed i deres Fjenders Lande, så at Lyden af et raslende Blad kan drive dem på Flugt, så de flygter, som man flygter for Sværdet, og falder, skønt ingen forfølger dem; 37 de skal falde over hverandre, som om Sværdet var efter dem, skønt ingen forfølger dem; og I skal ikke holde Stand over for eders Fjender. 38 I skal gå til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders Land skal fortære eder. 39 De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres Misgernings Skyld i eders Fjenders Lande, også for deres Fædres Misgerninger skal de sygne hen ligesom de.
40 Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, den Troløshed, de begik imod mig. Også skal de bekende, at fordi de handlede genstridigt mod mig, 41 måtte også jeg handle genstridigt mod dem og føre dem bort til deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomskårne Hjerter ydmyges, og de skal undgælde for deres Skyld. 42 Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, også min Pagt med Isak, også min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landet vil jeg komme i Hu. 43 Men først må Landet forlades af dem og have sine Sabbater godtgjort, medens det ligger øde og forladt af dem, og de skal undgælde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod hånt om mine Lovbud og væmmedes ved mine Anordninger. 44 Men selv da, når de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade hånt om dem og ikke væmmes ved dem til deres fuldkomne Undergang, så jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er Herren deres Gud! 45 Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med Fædrene, som jeg førte ud af Ægypten for Folkeslagenes Øjne for at være deres Gud. Jeg er Herren!
46 Det er de Anordninger, Lovbud og Love, Herren fastsatte mellem sig og Israeliterne på Sinaj Bjerg ved Moses.
27 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen vil indfri et Løfte til Herren med et Pengebeløb, et Løfte, der gælder Mennesker, 3 så skal Vurderingssummen for Mænd fra det tyvende til det tresindstyvende År være halvtredsindstyve Sekel Sølv efter hellig Vægt; 4 men for en Kvinde skal Vurderingssummen være tredive Sekel. 5 Fra det femte til det tyvende År skal Vurderingssummen for Mandspersoner være tyve Sekel, for Kvinder ti. 6 Fra den første Måned til det femte År skal Vurderingssummen for et Drengebarn være fem Sekel Sølv, for et Pigebarn tre. 7 Fra det tresindstyvende År og opefter skal Vurderingssummen være femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en Kvinde. 8 Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Præsten, og Præsten skal foretage en Vurdering af ham; Præsten skal foretage Vurderingen således, at han tager Hensyn til, hvad den, der har aflagt Løftet evner.
9 Hvis det drejer sig om Kvæg. hvoraf man kan bringe Herren Offergave, så skal alt, hvad man giver Herren, være helligt; 10 man må ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt. 11 Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe Herren som Offergave, skal man fremstille Dyret for Præsten, 12 og Præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt; den Vurderingssum, Præsten fastsætter, skal gælde. 13 Men vil man selv indløse det, skal man foruden Vurderingssummen yderligere udrede en Femtedel.
14 Når nogen helliger Herren sit Hus som Helliggave, skal Præsten vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt, og det skal da stå til den Værdi, Præsten fastsætter. 15 Men vil den, der har helliget Huset, selv indløse det, skal han betale Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så skal det være hans.
16 Hvis nogen helliger Herren noget af sin Arvejord, skal Vurderingssummen rette sig efter Udsæden: en Udsæd på en Homer Byg skal regnes til halvtredsindstyve Sølvsekel. 17 Helliger han sin Jord fra Jubelåret af, skal den stå til den fulde Vurderingssum; 18 helliger han den derimod i Tiden efter Jubelåret, skal Præsten beregne ham Summen i Forhold til de År, der er tilbage til næste Jubelår, så der sker Fradrag i Vurderingssummen. 19 Vil da han, der har helliget Jorden, indløse den, skal han udrede Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så går den over i hans Eje. 20 Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til en anden, kan den ikke mereindløses; 21 da skal den, når den i Jubelåret bliver fri, være Herren helliget på samme Måde som en Mark, der er lagt Band på, og tilfalde Præsten som Ejendom. 22 Hvis nogen helliger Herren Jord, han har købt, og som ikke hører til hans Arvejord, 23 skal Præsten udregne ham Vurderingssummen til næste Jubelår, og han skal da straks erlægge Vurderingssummen som Helliggave til Herren; 24 i Jubelåret går Jorden så tilbage til den Mand, han købte den af, hvis Arvejord den var. 25 Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vægt, tyve Gera på en Sekel.
26 Ingen må hellige Herren noget af det førstefødte af Kvæget, da det som førstefødt allerede tilhører ham. Hvad enten det er et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg, tilhører det Herren. 27 Hører det derimod til de urene Dyr, kan man løskøbe det efter Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; indløses det ikke, skal det sælges for Vurderingssummen.
28 Intet, der er lagt Band på, intet af, hvad nogen af sin Ejendom helliger Herren ved at lægge Band derpå, være sig Mennesker, Kvæg eller Arvejord, må sælges eller indløses; alt, hvad der er lagt Band på, er højhelligt, det tilhører Herren. 29 Intet Menneske, der er lagt Band på, må løskøbes, det skal lide Døden.
30 Al Tiende af Landet, både af Landets Sæd og Træernes Frugt, tilhører Herren, det er helliget Herren. 31 Hvis nogen vil indløse noget af sin Tiende, skal han yderligere udrede en Femtedel. 32 Hvad angår al Tiende af Hornkvæg og Småkvæg, alt hvad der går under Staven, da skal hvert tiende dyr være helliget Herren. 33 Der må ikke skelnes imellem gode og dårlige Dyr, og ingen Ombytning må finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt; det må ikke indløses.
34 Det er de Bud, Herren gav Moses til Israeliterne på Sinaj Bjerg.
3 Mosebog 26-27
Bibelen på hverdagsdansk
Belønningen for lydighed
26 I må ikke lave afguder eller tilbede stenstøtter og udskårne billeder i træ eller sten, for jeg er Herren, jeres Gud.
2 I skal overholde loven om sabbatsdagen og vise respekt for min helligdom, for jeg er Herren.
3 Hvis I adlyder mine befalinger og nøje overholder mine love, 4 vil jeg sende regn til rette tid, så jorden giver gode afgrøder, og træerne bugner med frugt. 5 Når vinhøsten nærmer sig om efteråret, vil I endnu ikke være færdige med at tærske korn, og når tiden kommer til at så jeres vinterkorn, vil I endnu ikke være færdige med at høste vindruerne. Adlyder I mig, vil jeg give jer rigeligt med mad og love jer tryghed i landet, 6 for jeg vil give jer fred, og I skal lægge jer til ro uden frygt. Jeg vil jage de vilde dyr bort og sørge for, at landet ikke hærges af krig. 7 I skal jage jeres fjender på flugt, og I skal forfølge dem og hugge dem ned. 8 Fem af jer vil være nok til at jage 100 fjender på flugt—og 100 af jer nok til 10.000! Fjenderne skal falde for jeres sværd.
9 Adlyder I mig, vil jeg hjælpe jer og gøre jer til et stort folk, for da vil jeg opfylde mine pagtsløfter til jer. 10 Jeres høst skal blive så stor, at I må smide den gamle høst ud for at få plads til den nye. 11 Jeg vil bo midt iblandt jer, og jeg vil ikke lade jer i stikken. 12 Jeg vil holde til hos jer, og I skal være mit folk, 13 for jeg er Herren, jeres Gud, som førte jer ud af Egyptens land, så I ikke længere skulle være slaver. Jeg har fjernet slaveåget fra jeres skuldre og givet jer jeres værdighed og selvrespekt tilbage.
Straffen for ulydighed
14 Men hvis I ikke vil lytte til mig og ikke adlyder mine befalinger, 15 hvis I bryder min pagt ved at foragte mine love og forskrifter, 16 så vil jeg give jer hvad I fortjener: Jeg vil straffe jer med sygdom og pest, som skal fylde jer med rædsel og tage livsmodet fra jer. Da er det forgæves, at I tilsår jeres marker, for jeres fjender skal spise afgrøderne. 17 Jeg vil være imod jer, så jeres fjender vil besejre jer og tage magten fra jer. Da bliver I forvandlet til et frygtsomt folk, der flygter blot ved tanken om fjender.
18 Hvis det ikke hjælper, og I stadig ikke vil adlyde mig, da vil jeg straffe jer syv gange værre for jeres synd. 19 Jeg vil knække jeres stolthed ved at holde regnen tilbage, så jorden bliver hård som sten, 20 og uanset hvor hårdt I knokler, er jeres arbejde forgæves: Afgrøderne vokser ikke, og frugttræerne blomstrer ikke.
21 Hvis det ikke hjælper, og I stadig sætter jer op imod mig og nægter at adlyde mig, så vil jeg straffe jer endnu syv gange værre for jeres synd: 22 Jeg vil sende vilde dyr imod jer, og de skal drive rovdrift på jeres børn og jeres kvæg. Jeg vil tynde ud iblandt jer, så vejene ligger øde hen.
23 Hvis det ikke hjælper, og I stadig står mig imod og ikke vil tage ved lære, 24 da vil jeg stå jer imod og straffe jer syv gange værre for jeres synd: 25 Fordi I har brudt min pagt, vil jeg hævne mig på jer ved at sende fjender imod jer. Søger I tilflugt i byerne, vil jeg sende epidemier imod jer, så I bliver nødt til at overgive jer til fjenderne. 26 Der vil blive en sådan mangel på korn, at ti husstande må deles om det, der kan bages i en enkelt ovn. Brødet vil blive delt ud i småstykker efter vægt, og I vil ikke blive mætte af det.
27 Men hvis det ikke hjælper, og I stadig nægter at adlyde mig, 28 da vil jeg give min vrede frit løb og straffe jer syv gange værre for jeres synder: 29 I skal blive tvunget til at spise kødet af jeres egne sønner og døtre! 30 Jeg vil vælte de statuer og ødelægge de røgelsesaltre, I har bygget rundt omkring på højene for at dyrke jeres afguder. Jeg vil lægge jeres lig i bunker oven på jeres afguders ‚lig’. Ja, jeg vil vende mig bort fra jer i afsky. 31 Jeg vil lægge jeres byer øde, nedbryde jeres offersteder og nægte at tage imod røgelsesofre. 32 Og ikke nok med det: Jeg vil lægge hele jeres land øde og lade jeres fjender overtage det, mens de undrende er vidne til den straf, jeg sender over jer.
33 I vil opleve en frygtelige krig, og jeg vil sprede jer blandt fremmede folkeslag. Jeres land skal lægges øde, og jeres byer skal jævnes med jorden. 34-35 Da skal jorden langt om længe få fred og hvile. Og den skal få godtgjort alle de år, I udpinte den. Den skal ligge brak i den tid, I opholder jer som fanger i fjendens land. I den tid skal jorden opleve fred og ro. Det skal være den sabbatshvile, jeg godtgør den, fordi I udpinte den ved at overtræde budet om sabbatåret.
36-37 Og de af jer, som overlever krigen, skal pines af frygt og bekymring i landflygtigheden. Selv lyden af et blad, der hvirvles af sted for vinden, skal få jer til at fare sammen og flygte, som var der en hær i hælene på jer. I skal falde over jeres egne ben og snuble over hinanden i vild forvirring, selv om der ikke er nogen, som forfølger jer. I kan ikke klare jer mod jeres fjender. 38 I vil dø blandt fremmede folkeslag og blive begravet i fremmed jord. 39 Den sidste rest af overlevende skal sygne hen i fortvivlelse i fjendeland som følge af deres egen og deres forfædres ulydighed.
40 Til sidst vil de så angre deres egen og deres forfædres oprør og utroskab imod mig. De vil erkende, at fordi de først vendte ryggen til mig, 41 måtte jeg vende ryggen til dem. Det var grunden til, at jeg førte dem i eksil i fjendeland. Når deres stolte, uomskårne hjerter til sidst ydmyger sig, og de accepterer den straf, jeg måtte sende over dem som følge af deres ulydighed, 42 da vil jeg mindes mine løfter til Abraham, Isak og Jakob, og jeg vil føre dem tilbage til det land, jeg lovede dem. 43 Men i mellemtiden skal landet opleve fred og hvile, for jeg godtgør landet de tabte sabbatter, mens folket i eksil må afsone straffen for at have forkastet mine love og forskrifter. 44 På trods af det onde, de har gjort, vil jeg dog ikke forkaste dem fuldstændigt og udrydde dem helt, for derved ville jeg helt annullere min pagt med dem. Jeg er stadig Herren, deres Gud. 45 For at redde den sidste rest vil jeg opfylde mine løfter til forfædrene om at være deres Gud. Jeg førte jo deres forfædre ud af Egypten og ind i landet for øjnene af mange folkeslag. Jeg er Herren.”
46 Det var alle de love, forskrifter og anvisninger, som Herren gav Israels folk gennem Moses på Sinaibjerget.
Regler for gaver til Herren og deres løskøbelse
27 Herren sagde til Moses: 2 „Sig til Israels folk, at hvis et menneske er blevet givet eller giver sig selv til Herrens tjeneste som følge af et særligt løfte, kan dette menneske købes fri mod følgende betaling: 3 50 shekel for en mand mellem 20 og 60 år, 4 30 shekel for en kvinde, 5 20 shekel for en dreng mellem 5 og 20 år, 10 shekel for en pige, 6 fem shekel for en dreng mellem en måned og fem år, tre shekel for en pige, 7 15 shekel for en mand over 60 år; og ti shekel for en kvinde over 60 år. 8 Men hvis den, der aflagde løftet, ikke har råd til at betale det forlangte beløb, skal han føre personen til præsten, og præsten skal vurdere, hvor meget den pågældende kan betale.
9 Har man lovet Herren et af de dyr, der kan anvendes som offerdyr, kan det ikke købes fri. Når det først er lovet til Herren, er det blevet hans ejendom. 10 Når løftet skal indfries, kan man ikke bytte det lovede dyr med et andet, hvad enten det er et ringere eller et bedre dyr. Kommer man med et andet dyr end det lovede, skal begge dyr tilfalde Herren.
11 Har man lovet Herren et af de dyr, der ikke kan anvendes som offerdyr, skal man føre dyret til præsten, 12 så han kan vurdere dets pris, og den vurdering kan ikke ankes. 13 Ønsker giveren nu at løskøbe dyret, kan han gøre det ved at betale vurderingssummen plus 20 procent.
14 Har nogen lovet at give sit hus til Herren, skal præsten vurdere husets værdi, og den vurdering kan ikke ankes. 15 Hvis giveren ønsker at tilbagekøbe huset, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent.
16 Har nogen lovet at give et stykke af sin slægtsjord til Herren, skal jordens pris vurderes efter, hvor meget såsæd, der skal bruges til at tilså jordstykket med byg, 50 shekel pr. tønde[a] såsæd. 17 Dette beløb skal gælde, hvis jorden bliver givet i et jubelår. 18 Men sker det efter et jubelår, skal vurderingssummen udregnes i forhold til antallet af de årsafgrøder, der er tilbage indtil næste jubelår, så beløbet bliver reduceret. 19 Ønsker giveren senere at tilbagekøbe sit jordstykke, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent. 20 Men hvis han ikke køber jorden tilbage inden jubelåret, eller hvis præsten allerede har solgt den videre, kan jorden ikke senere købes tilbage af den oprindelige ejer. 21 Når jubelåret kommer, og jordstykket gives fri, skal den tilhøre Herren og overdrages til præsternes brug.
22 Hvis nogen har købt et stykke jord, som ikke er hans egen slægtsjord, og ønsker at give jorden til Herren, 23 skal præsten vurdere jordens værdi efter, hvor lang tid der er til jubelåret. Giveren skal så i stedet for jorden straks betale et beløb svarende til præstens vurderingssum. 24 Når jubelåret kommer, skal jorden overdrages den oprindelige ejer, som i sin tid solgte den. 25 En shekel sølv skal vejes efter den standardvægt, der bruges i helligdommen.[b]
26 Ingen kan give den førstefødte kalv eller det førstefødte lam eller kid til Herren, for det førstefødte tilhører i forvejen Herren. 27 Men hvis det førstefødte dyr er af den slags, der ikke kan bruges som offerdyr, skal ejeren betale præsten vurderingsprisen med et tillæg på 20 procent, og hvis ejeren ikke vil løskøbe dyret, skal præsten sælge det til en anden for vurderingssummen. 28 Men alt, som betingelsesløst er helliget Herren, hvad enten det drejer sig om mennesker, dyr eller arvet jord, kan ikke købes tilbage eller sælges, for det er helligt og tilhører Herren ubetinget. 29 Hvis et menneske er skyldig til døden, kan det ikke købes fri mod at betale en løsesum. Det menneske skal dø.
30 En tiendedel af landets korn- og frugthøst er helliget Herren og tilhører ham. 31 Hvis nogen ønsker at betale med rede penge i stedet, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent. 32 Også hver tiende af jeres hornkvæg og småkvæg skal gives til Herren. 33 I må ikke skele til om dyrene er gode eller dårlige, når I betaler jeres tiende til Herren. Et lovet dyr kan ikke senere ombyttes med et andet. Kommer nogen med et andet dyr, skal begge dyr tilfalde Herren, og de kan ikke købes fri med penge.”
34 Det var, mens Moses opholdt sig på Sinaibjerget, at Herren gav ham alle de her love, som skulle gives videre til Israels folk.
Markus 2
Dette er Biblen på dansk
2 Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme. 2 Og der samledes mange, så at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem. 3 Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev båren af fire. 4 Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpå den værkbrudne lå. 5 Og da Jesus så deres Tro, siger han til den værkbrudne: "Søn! dine Synder ere forladte." 6 Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter: 7 "Hvorfor taler denne således.? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?" 8 Og Jesus kendte straks i sin Ånd, at de tænkte således ved sig selv, og sagde til dem: "Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter? 9 Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Stå op, og tag din Seng, og gå? 10 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," siger han til den værkbrudne: 11 "Jeg siger dig: Stå op, tag din Seng, og gå til dit Hus!" 12 Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, så de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: "Aldrig have vi set noget sådant."
13 Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem. 14 Og da han gik forbi, så han Levi, Alfæus's Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op og fulgte ham. 15 Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte også 16 nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de så, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: "Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!" 17 Og da Jesus hørte det, siger han til dem: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere."
18 Og Johannes's Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og sige til ham: "Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisæernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?" 19 Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? Så længe de have Brudgommen hos sig kunne de ikke faste. 20 Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste på den Dag. 21 Ingen syr en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap på det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul. 22 Og ingen kommer ung Vin på gamle Læderflasker; ellers sprænger Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges såvel som Læderflaskerne; men kom ung Vin på nye Læderflasker!"
23 Og det skete, at han vandrede på Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks. 24 Og Farisæerne sagde til ham: "Se, hvorfor gøre de på Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?" 25 Og han siger til dem "Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham? 26 Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav også dem, som vare med ham?" 27 Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld. 28 Derfor er Menneskesønnen Herre også over Sabbaten."
Markus 2
Bibelen på hverdagsdansk
Jesus viser sin magt til at tilgive synder(A)
2 Nogle dage senere kom Jesus igen til Kapernaum, og det blev hurtigt kendt over hele byen, at han var ankommet. 2 Det varede ikke længe, før der kom så mange mennesker til det hus, hvor han var, at folk stod langt ud på gaden for om muligt at høre, hvad han havde at sige. 3 Fire mænd kom gående derhen med en lam mand på en båre. 4 Da de ikke kunne komme ind til Jesus på grund af mængden af mennesker, gik de op ad trappen til husets flade tag. De fjernede et stykke af taget og firede så båren med den syge mand ned lige foran ham. 5 Da Jesus så den tro, som disse mænd havde vist, sagde han til den lamme mand: „Min ven, dine synder er dig tilgivet!”
6 Nogle af de skriftlærde, som sad der, tænkte ved sig selv: 7 „Hvad bilder han sig ind? Det er da en hån imod Gud! Kun Gud kan tilgive synder.”[a] 8 Jesus var i sin ånd klar over, hvad de tænkte, og han sagde til dem: „Hvorfor tænker I sådan? 9 Hvad er lettest at sige til den lamme mand her: ‚Dine synder er tilgivet,’ eller: ‚Rejs dig op, tag din båre og gå på dine ben’? 10 Lad mig nu vise jer, at Menneskesønnen[b] har magt på jorden til at tilgive synder.” 11 Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: „Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!” 12 Manden rejste sig, tog sin båre og gik sin vej for øjnene af de forbløffede tilskuere, som straks gav sig til at lovprise Gud for det under, der var sket. „Vi har aldrig set noget lignende!” udbrød de begejstret.
Jesus elsker dem, det religiøse samfund forkaster(B)
13 Senere gik Jesus igen ud langs Galilæasøen. En masse mennesker fulgte i hælene på ham, og han underviste dem, mens han gik. 14 Da han passerede toldstedet, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde der. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham. Straks rejste Levi sig og fulgte med ham som en af hans disciple.
15 Derefter blev Jesus og disciplene indbudt til spisning i Levis hjem. Mange skatteopkrævere og nogle af de andre „syndere”, som til stadighed fulgte Jesus, blev også inviteret. 16 Da nu de skriftlærde blandt farisæerne så Jesus i det selskab, sagde de til hans disciple: „Hvordan kan han få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”
17 Jesus hørte det og svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”
Jesus kommer med en ny lære(C)
18 En dag, da Johannes Døbers disciple og farisæerne havde en fastedag,[c] kom der nogle og spurgte Jesus: „Hvorfor faster dine disciple ikke, når både farisæernes og Johannes’ disciple gør det?”
19 „Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham,” svarede Jesus. 20 „Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.
21 Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at når den nye lap krymper, river den det gamle tøj i stykker, så hullet bliver endnu værre. 22 Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges—den nye vin går til spilde, og de gamle sække bliver ødelagt. Nej, til ny vin bruger man nye lædersække.”
Jesus er herre over sabbatten(D)
23 En dag, da det var sabbat, gik Jesus og hans disciple langs en kornmark, og mens de gik, plukkede disciplene nogle aks og spiste kernerne. 24 Nogle af farisæerne irettesatte Jesus: „Hvordan kan du tillade, at dine disciple høster korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?”
25 „Har I aldrig læst om, hvad David gjorde, da han og hans mænd kom i nød og blev sultne?” svarede Jesus. 26 „På den tid da Ebjatar var ypperstepræst, gik David hen til Guds hus, og han og hans mænd spiste af de hellige brød, som egentlig kun præsterne havde lov til at spise af.”
27 Så tilføjede han: „Sabbatten blev til for menneskets skyld—mennesket blev ikke til for sabbattens skyld. 28 Altså er Menneskesønnen herre over sabbatten.”
Footnotes
- 2,7 For en jøde betyder „synd” en overtrædelse af Guds bud. En synd bliver begået imod Gud først og fremmest, og derfor er det kun Gud, som kan tilgive. Det kunne kun ske ved de specielle syndofre i templet på den årlige forsoningsdag.
- 2,10 „Menneskesønnen” er ikke den bedste oversættelse, men det er bibeholdt her på grund af traditionen. Udtrykket betegner en, der ligner et menneske uden at være et almindeligt menneske, og henviser til synet i Daniels Bog 7,13-14, hvor Guds Søn, Messias, ses i Himlen i form af et menneske. Jesus bruger titlen „Menneskesøn” om sig selv for på en lidt kryptisk måde at betegne sig selv som den Messias, profetierne talte om skulle komme.
- 2,18 Farisæerne mente, at en rettroende jøde skulle faste to dage om ugen (mandag og torsdag), altså afholde sig fra at spise fra solen stod op til den gik ned igen.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.