1 Mosebog 12-15
Dette er Biblen på dansk
12 Herren sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig; 2 så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse! 3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!" 4 Og Abram gik,som Herren sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan; 5 og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen. 6 Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet. 7 Men Herren åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for Herren. som havde åbenbaret sig for ham. 8 Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede Herren et Alter der og påkaldte Herrens Navn. 9 Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.
10 Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed. 11 Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde; 12 når nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve; 13 sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!" 14 Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såre smuk Kvinde; 15 og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev Kvinden ført til Faraos Hus. 16 Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler. 17 Men Herren ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld. 18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru? 19 Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, så at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gå bort!" 20 Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres Ejendom på Vej; 13 1 og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra Ægypten op til Sydlandet, og Lot drog med ham.
2 Abram var meget rig på kvæghjorde, Sølv og Guld; 3 og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nåede fra Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde stået første Gang, mellem Betel og Aj, 4 til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og Abram påkaldte der Herrens Navn. 5 Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Småkvæg, Hornkvæg og Telte. 6 Men Landet formåede ikke at rumme dem, så de kunde bo sammen; thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen. 7 Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var dengang Kana'anæerne og Perizziterne boede i Landet. 8 Abram sagde derfor til Lot: "Der må ikke være Strid mellem os to eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frænder! 9 Ligger ikke hele Landet dig åbent? Skil dig hellere fra mig; vil du til venstre, så går jeg til højre, og vil du til højre, så går jeg til venstre!" 10 Da så Lot sig omkring, og da han så, at hele Jordanegnen (det var før Herren ødelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som Herrens Have, som Ægyptens Land, hen ad Zoar til, 11 valgte han sig hele Jordanegnen. Så brød Lot op og drog østerpå, og de skiltes, 12 idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig ned i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted helt hen til Sodoma. 13 Men Mændene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod Herren.
14 Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde Herren til denne: "Løft dit Blik og se dig om der, hvor du står, mod Nord, mod Syd, mod Øst og mod Vest; 15 thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til evig Tid, 16 og jeg vil gøre dit Afkom som Jordens Støv, så at det lige så lidt skal kunne tælles, som nogen kan tælle Jordens Støv. 17 Drag nu gennem Landet på Kryds og tværs, thi dig giver jeg det!" 18 Så drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres Lund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede Herren et Alter.
14 Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer i Elam og Tidal i Gojim. 2 lå de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar. 3 Alle disse havde slået sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal, det er Salthavet. 4 I tolv År havde de stået under Kedorlaomer, men i det trettende faldt de fra; 5 og i det fjortende År kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham. Først slog de Refaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i Ham, Emiterne i Sjave Kirjatajim 6 og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens Rand; 7 så vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og slog Amalekiterne i hele deres Område og ligeså de Amoriter, der boede i Hazazon Tamar.
8 Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp 9 med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem. 10 Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene. 11 Så tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerne og drog bort; 12 ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersøn Lot og alt hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.
13 Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller. 14 Da nu Abram hørte, at hans Frænde var taget til Fange, mønstrede han sine Husfolk, de hjemmefødte Trælle, 3l8 Mand, og satte efter Fjenden til Dan; 15 der faldt han og hans Trælle over dem om Natten, slog dem på Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus. 16 Derefter bragte han alt Godset tilbage; også sin Frænde Lot og hans Gods førte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.
17 Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Møde i Sjavedalen, det er Kongedalen. 18 Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst, bragte Brød og Vin 19 og velsignede ham med de Ord: "Priset være Abram for Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, 20 og priset være Gud den Allerhøjeste, der gav dine Fjender i din Hånd!" Og Abram gav ham Tiende af alt.
21 Sodomas Konge sagde derpå til Abram: "Giv mig Menneskene og behold selv Godset!" 22 Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til Herren, Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, løfter jeg min Hånd på, 23 at jeg ikke vil tage så meget som en Tråd eller en Sandalrem eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig! 24 Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mænd har fortæret, og mine Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem få deres Del!"
15 Nogen Tid efter kom HerrenS Ord til Abram i et Syn således: "Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Løn skal blive såre stor!" 2 Men Abram svarede: "Herre", Herre, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus." 3 Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustræl kommer til at arve mig!" 4 Og se, Herrens Ord kom til ham således: "Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgår af dit Liv, han skal arve dig." 5 Derpå førte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelen og prøv, om du kan tælle Stjernerne!" Og han sagde til ham: "Således skal dit Afkom blive!" 6 Da troede Abram Herren, og han regnede ham det til Retfærdighed.
7 Derpå sagde han til ham: "Jeg er Herren, som førte dig bort fra Ur Kasdim for at give dig dette Land i Eje!" 8 Men han svarede: "Herre, Herre, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i Eje?" 9 Da sagde han til ham: "Tag mig en treårs Kvie, en treårs Ged og en treårs Væder, en Turteldue og en Småfugl!" 10 Så tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over. 11 Da slog der Rovfugle ned på de døde Kroppe, men Abram skræmmede dem bort. 12 Da Solen så var ved at gå ned, faldt der Dvale over Abram, og se, Rædsel faldt over ham, et stort Mørke. 13 Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 År. 14 Dog vil jeg også dømme det Folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget Gods. 15 Men du skal fare til dine Fædre i Fred og blive jordet i en god Alderdom. 16 I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."
17 Da Solen var gået ned og Mørket faldet på, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne Kroppe. 18 På den Dag sluttede Herren Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit Afkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod, Eufratfloden, 19 det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne, 20 Hetiterne, Perizziterne, Refaiterne, 21 Amoriterne, Kana'anæerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne."
Genesis 12-15
New International Version
The Call of Abram
12 The Lord had said to Abram, “Go from your country, your people and your father’s household(A) to the land(B) I will show you.(C)
2 “I will make you into a great nation,(D)
and I will bless you;(E)
I will make your name great,
and you will be a blessing.[a](F)
3 I will bless those who bless you,
and whoever curses you I will curse;(G)
and all peoples on earth
will be blessed through you.(H)”[b]
4 So Abram went, as the Lord had told him; and Lot(I) went with him. Abram was seventy-five years old(J) when he set out from Harran.(K) 5 He took his wife Sarai,(L) his nephew Lot, all the possessions they had accumulated(M) and the people(N) they had acquired in Harran, and they set out for the land of Canaan,(O) and they arrived there.
6 Abram traveled through the land(P) as far as the site of the great tree of Moreh(Q) at Shechem.(R) At that time the Canaanites(S) were in the land. 7 The Lord appeared to Abram(T) and said, “To your offspring[c] I will give this land.(U)”(V) So he built an altar there to the Lord,(W) who had appeared to him.
8 From there he went on toward the hills east of Bethel(X) and pitched his tent,(Y) with Bethel on the west and Ai(Z) on the east. There he built an altar to the Lord and called on the name of the Lord.(AA)
9 Then Abram set out and continued toward the Negev.(AB)
Abram in Egypt(AC)
10 Now there was a famine in the land,(AD) and Abram went down to Egypt to live there for a while because the famine was severe.(AE) 11 As he was about to enter Egypt, he said to his wife Sarai,(AF) “I know what a beautiful woman(AG) you are. 12 When the Egyptians see you, they will say, ‘This is his wife.’ Then they will kill me but will let you live. 13 Say you are my sister,(AH) so that I will be treated well for your sake and my life will be spared because of you.”
14 When Abram came to Egypt, the Egyptians saw that Sarai was a very beautiful woman.(AI) 15 And when Pharaoh’s officials saw her, they praised her to Pharaoh, and she was taken into his palace. 16 He treated Abram well for her sake, and Abram acquired sheep and cattle, male and female donkeys, male and female servants, and camels.(AJ)
17 But the Lord inflicted(AK) serious diseases on Pharaoh and his household(AL) because of Abram’s wife Sarai. 18 So Pharaoh summoned Abram. “What have you done to me?”(AM) he said. “Why didn’t you tell me she was your wife?(AN) 19 Why did you say, ‘She is my sister,’(AO) so that I took her to be my wife? Now then, here is your wife. Take her and go!” 20 Then Pharaoh gave orders about Abram to his men, and they sent him on his way, with his wife and everything he had.
Abram and Lot Separate
13 So Abram went up from Egypt(AP) to the Negev,(AQ) with his wife and everything he had, and Lot(AR) went with him. 2 Abram had become very wealthy(AS) in livestock(AT) and in silver and gold.
3 From the Negev(AU) he went from place to place until he came to Bethel,(AV) to the place between Bethel and Ai(AW) where his tent had been earlier 4 and where he had first built an altar.(AX) There Abram called on the name of the Lord.(AY)
5 Now Lot,(AZ) who was moving about with Abram, also had flocks and herds and tents. 6 But the land could not support them while they stayed together, for their possessions were so great that they were not able to stay together.(BA) 7 And quarreling(BB) arose between Abram’s herders and Lot’s. The Canaanites(BC) and Perizzites(BD) were also living in the land(BE) at that time.
8 So Abram said to Lot,(BF) “Let’s not have any quarreling between you and me,(BG) or between your herders and mine, for we are close relatives.(BH) 9 Is not the whole land before you? Let’s part company. If you go to the left, I’ll go to the right; if you go to the right, I’ll go to the left.”(BI)
10 Lot looked around and saw that the whole plain(BJ) of the Jordan toward Zoar(BK) was well watered, like the garden of the Lord,(BL) like the land of Egypt.(BM) (This was before the Lord destroyed Sodom(BN) and Gomorrah.)(BO) 11 So Lot chose for himself the whole plain of the Jordan and set out toward the east. The two men parted company: 12 Abram lived in the land of Canaan,(BP) while Lot(BQ) lived among the cities of the plain(BR) and pitched his tents near Sodom.(BS) 13 Now the people of Sodom(BT) were wicked and were sinning greatly against the Lord.(BU)
14 The Lord said to Abram after Lot had parted from him, “Look around from where you are, to the north and south, to the east and west.(BV) 15 All the land that you see I will give to you and your offspring[d] forever.(BW) 16 I will make your offspring like the dust of the earth, so that if anyone could count the dust, then your offspring could be counted.(BX) 17 Go, walk through the length and breadth of the land,(BY) for I am giving it to you.”(BZ)
18 So Abram went to live near the great trees of Mamre(CA) at Hebron,(CB) where he pitched his tents. There he built an altar to the Lord.(CC)
Abram Rescues Lot
14 At the time when Amraphel was king of Shinar,[e](CD) Arioch king of Ellasar, Kedorlaomer(CE) king of Elam(CF) and Tidal king of Goyim, 2 these kings went to war against Bera king of Sodom, Birsha king of Gomorrah, Shinab king of Admah, Shemeber king of Zeboyim,(CG) and the king of Bela (that is, Zoar).(CH) 3 All these latter kings joined forces in the Valley of Siddim(CI) (that is, the Dead Sea Valley(CJ)). 4 For twelve years they had been subject to Kedorlaomer,(CK) but in the thirteenth year they rebelled.
5 In the fourteenth year, Kedorlaomer(CL) and the kings allied with him went out and defeated the Rephaites(CM) in Ashteroth Karnaim, the Zuzites in Ham, the Emites(CN) in Shaveh Kiriathaim 6 and the Horites(CO) in the hill country of Seir,(CP) as far as El Paran(CQ) near the desert. 7 Then they turned back and went to En Mishpat (that is, Kadesh),(CR) and they conquered the whole territory of the Amalekites,(CS) as well as the Amorites(CT) who were living in Hazezon Tamar.(CU)
8 Then the king of Sodom, the king of Gomorrah,(CV) the king of Admah, the king of Zeboyim(CW) and the king of Bela (that is, Zoar)(CX) marched out and drew up their battle lines in the Valley of Siddim(CY) 9 against Kedorlaomer(CZ) king of Elam,(DA) Tidal king of Goyim, Amraphel king of Shinar and Arioch king of Ellasar—four kings against five. 10 Now the Valley of Siddim(DB) was full of tar(DC) pits, and when the kings of Sodom and Gomorrah(DD) fled, some of the men fell into them and the rest fled to the hills.(DE) 11 The four kings seized all the goods(DF) of Sodom and Gomorrah and all their food; then they went away. 12 They also carried off Abram’s nephew Lot(DG) and his possessions, since he was living in Sodom.
13 A man who had escaped came and reported this to Abram the Hebrew.(DH) Now Abram was living near the great trees of Mamre(DI) the Amorite, a brother[f] of Eshkol(DJ) and Aner, all of whom were allied with Abram. 14 When Abram heard that his relative(DK) had been taken captive, he called out the 318 trained(DL) men born in his household(DM) and went in pursuit as far as Dan.(DN) 15 During the night Abram divided his men(DO) to attack them and he routed them, pursuing them as far as Hobah, north of Damascus.(DP) 16 He recovered(DQ) all the goods(DR) and brought back his relative Lot and his possessions, together with the women and the other people.
17 After Abram returned from defeating Kedorlaomer(DS) and the kings allied with him, the king of Sodom(DT) came out to meet him in the Valley of Shaveh (that is, the King’s Valley).(DU)
18 Then Melchizedek(DV) king of Salem(DW) brought out bread(DX) and wine.(DY) He was priest of God Most High,(DZ) 19 and he blessed Abram,(EA) saying,
“Blessed be Abram by God Most High,(EB)
Creator of heaven and earth.(EC)
20 And praise be to God Most High,(ED)
who delivered your enemies into your hand.”
Then Abram gave him a tenth of everything.(EE)
21 The king of Sodom(EF) said to Abram, “Give me the people and keep the goods(EG) for yourself.”
22 But Abram said to the king of Sodom,(EH) “With raised hand(EI) I have sworn an oath to the Lord, God Most High,(EJ) Creator of heaven and earth,(EK) 23 that I will accept nothing belonging to you,(EL) not even a thread or the strap of a sandal, so that you will never be able to say, ‘I made Abram rich.’ 24 I will accept nothing but what my men have eaten and the share that belongs to the men who went with me—to Aner, Eshkol and Mamre.(EM) Let them have their share.”
The Lord’s Covenant With Abram
15 After this, the word of the Lord came to Abram(EN) in a vision:(EO)
2 But Abram said, “Sovereign Lord,(ES) what can you give me since I remain childless(ET) and the one who will inherit[i] my estate is Eliezer of Damascus?(EU)” 3 And Abram said, “You have given me no children; so a servant(EV) in my household(EW) will be my heir.”
4 Then the word of the Lord came to him: “This man will not be your heir, but a son who is your own flesh and blood will be your heir.(EX)” 5 He took him outside and said, “Look up at the sky and count the stars(EY)—if indeed you can count them.” Then he said to him, “So shall your offspring[j] be.”(EZ)
6 Abram believed the Lord, and he credited it to him as righteousness.(FA)
7 He also said to him, “I am the Lord, who brought you out(FB) of Ur of the Chaldeans(FC) to give you this land to take possession of it.”(FD)
8 But Abram said, “Sovereign Lord,(FE) how can I know(FF) that I will gain possession of it?”(FG)
9 So the Lord said to him, “Bring me a heifer,(FH) a goat and a ram, each three years old,(FI) along with a dove and a young pigeon.(FJ)”
10 Abram brought all these to him, cut them in two and arranged the halves opposite each other;(FK) the birds, however, he did not cut in half.(FL) 11 Then birds of prey came down on the carcasses,(FM) but Abram drove them away.
12 As the sun was setting, Abram fell into a deep sleep,(FN) and a thick and dreadful darkness came over him. 13 Then the Lord said to him, “Know for certain that for four hundred years(FO) your descendants will be strangers in a country not their own and that they will be enslaved(FP) and mistreated there. 14 But I will punish the nation they serve as slaves, and afterward they will come out(FQ) with great possessions.(FR) 15 You, however, will go to your ancestors(FS) in peace and be buried at a good old age.(FT) 16 In the fourth generation(FU) your descendants will come back here,(FV) for the sin of the Amorites(FW) has not yet reached its full measure.”
17 When the sun had set and darkness had fallen, a smoking firepot with a blazing torch(FX) appeared and passed between the pieces.(FY) 18 On that day the Lord made a covenant with Abram(FZ) and said, “To your descendants I give this land,(GA) from the Wadi[k] of Egypt(GB) to the great river, the Euphrates(GC)— 19 the land of the Kenites,(GD) Kenizzites, Kadmonites, 20 Hittites,(GE) Perizzites,(GF) Rephaites,(GG) 21 Amorites, Canaanites, Girgashites and Jebusites.”(GH)
Footnotes
- Genesis 12:2 Or be seen as blessed
- Genesis 12:3 Or earth / will use your name in blessings (see 48:20)
- Genesis 12:7 Or seed
- Genesis 13:15 Or seed; also in verse 16
- Genesis 14:1 That is, Babylonia; also in verse 9
- Genesis 14:13 Or a relative; or an ally
- Genesis 15:1 Or sovereign
- Genesis 15:1 Or shield; / your reward will be very great
- Genesis 15:2 The meaning of the Hebrew for this phrase is uncertain.
- Genesis 15:5 Or seed
- Genesis 15:18 Or river
Holy Bible, New International Version®, NIV® Copyright ©1973, 1978, 1984, 2011 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
NIV Reverse Interlinear Bible: English to Hebrew and English to Greek. Copyright © 2019 by Zondervan.