Font Size
2 Mosebog 30-32
Dette er Biblen på dansk
2 Mosebog 30-32
Dette er Biblen på dansk
30 Fremdeles skal du lave et Alter til at brænde Røgelse på: af Akacietræ skal du lave det, 2 en Alen langt og en Alen bredt, firkantet skal det være, og to Alen højt, og dets Horn skal være i eet med det. 3 Du skal overtrække det med purt Guld, både Pladen og Siderne hele Vejen rundt og Hornene, og sætte en Guldkrans rundt om; 4 og du skal sætte to Guldringe under Kransen på begge Sider, på begge Sidestykkerne skal du sætte dem til at stikke Bærestænger i, for at det kan bæres med dem; 5 og Bærestængerne skal du lave af Akacietræ og overtrække med Guld. 6 Derpå skal du opstille det foran Forhænget, der hænger foran Vidnesbyrdets Ark, foran Sonedækket oven over Vidnesbyrdet der, hvor jeg vil åbenbare mig for dig. 7 På det skal Aron brænde vellugtende Røgelse; hver Morgen, når han gør Lamperne i Stand, skal han antænde den. 8 Og når Aron sætter Lamperne på Lysestagen ved Aftenstid, skal han ligeledes antænde den; det skal være et stadigt Røgelseoffer for Herrens Åsyn fra Slægt til Slægt. 9 I må ikke ofre et lovstridigt Røgelseoffer derpå, ej heller Brændofre eller Afgrødeofre, lige så lidt som I må udgyde Drikofre derpå. 10 Men een Gang om Året skal Aron skaffe Soning på dels Horn; med noget af Forsoningssyndofferets Blod skal han een Gang om Året skaffe Soning på det, Slægt efter Slægt. Det er højhelligt for Herren.
11 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 12 Når du holder Mandtal over Israeliterne, skal enhver, som mønstres, ved Mønstringen give Herren Sonepenge for sit Liv, at ingen Ulykke skal ramme dem i Anledning af Mønstringen. 13 Enhver, der må underkaste sig Mønstringen, skal udrede en halv Sekel i hellig Mønt, tyve Gera på en Sekel, en halv Sekel som Offerydelse til Herren. 14 Enhver, der må underkaste sig Mønstringen, fra Tyveårsalderen og opefter, skal udrede Herrens Offerydelse. 15 hen rige må ikke give mere, den fattige ikke mindre end en halv Sekel, når de bringer Herrens Offerydelse til Soning for deres Sjæle. 16 Og du skal tage Sonepengene af Israeliterne og bruge dem til Tjenesten ved Åbenbaringsteltet. og de skal tjene til at bringe Israeliterne i Minde for Herrens Åsyn, til Soning for eders Sjæle.
17 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 18 Du skal lave en Vandkumme med Fodstykke af Kobber til at tvætte sig i op opstille den mellem Åbenbaringsteltet og Alteret og hælde Vand i den, 19 for at Aron og hans Sønner kan tvætte deres Hænder og Fødder deri. 20 Når de går ind i Åbenbaringsteltet, skal de tvætte sig med Vand for ikke at dø; ligeledes når de træder hen til Alteret for at gøre Tjeneste og brænde Ildofre for Herren. 21 De skal tvætte deres Hænder og Fødder for ikke at dø. Det skal være en evig Anordning for ham og hans Afkom fra Slægt til Slægt.
22 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 23 Du skal tage dig vellugtende Stoffer af den bedste Slags, 500 Sekel ædel Myrra, halvt så meget. 25O Sekel, vellugtende Kanelbark, 25O Sekel vellugtende Kalmus 24 og 500 Sekel Kassia, efter hellig Vægt, og en Hin Olivenolie. 25 Deraf skal du tilberede en hellig Salveolie, en krydret Blanding, som Salveblanderne laver den; en hellig Salveolie skal det være. 26 Med den skal du salve Åbenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, 27 Bordet med alt dets Tilbehør, Lysestagen med dens Tilbehør, Røgelsealteret, 28 Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke, 29 Således skal du hellige dem, så de bliver højhellige. Enhver, der kommer i Berøring med dem, bliver hellig" . 30 Ligeledes skal du salve Aron og hans Sønner og hellige dem til at gøre Præstetjeneste for mig. 31 Men til Israeliterne skal du sige således: Dette skal være mig en hellig Salveolie fra Slægt til Slægt. 32 Den må ikke udgydes på noget Menneskes Legeme, og i denne Blanding må I ikke tilberede lignende Salve til eget Brug, hellig er den, og hellig skal den være eder. 33 Den, der tilbereder lignende Salve eller anvender den på en Lægmand, skal udryddes af sin Slægt.
34 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Tag dig Røgelseoffer, Stakte, Onyksmusling, Galbanum og ren Virak, lige meget af hvert, 35 og tilbered deraf en krydret Røgelse, som Salveblanderne laver den, saltet, ren, til hellig Brug. 36 Deraf skal du støde en Del til Pulver, og noget deraf skal du lægge foran Vidnesbyrdet i Åbenbaringsteltet, hvor jeg vil åbenbare mig for dig. Det skal være eder højhelligt. 37 Den Røgelse, du tilbereder i denne Blanding, må I ikke tilberede til eget Brug. Hellig skal den være dig for Herren. 38 Den, der tilbereder lignende Røgelse for at nyde dens Duft, skal udryddes af sin Slægt.
31 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 Se, jeg har kaldet Bezalel, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas Stamme 3 og fyldt ham med Guds Ånd, med Kunstsnilde, Kløgt og Indsigt i alskens Arbejde 4 til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv og Kobber 5 og med Udskæring af Sten til Indfatning og med Træskærerarbejde, kort sagt til at udføre alskens Arbejde. 6 Og se, jeg har givet ham Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme til Medhjælper, og alle kunstforstandige Mænds Hjerte har jeg udrustet med Kunstsnilde, for at de kan udføre alt, hvad jeg har pålagt dig, 7 Åbenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, Sonedækket derpå og alt Teltets Tilbehør, 8 Bordet med dets Tilbehør, Lysestagen af purt Guld med alt dens Tilbehør, Røgelsealteret, 9 Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke, 10 Pragtklæderne, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans Sønners Klædet til Brug ved Præstetjenesten, 11 Salveolien og den vellugtende Røgelse til Helligdommen. Ganske som jeg har pålagt dig, skal de udføre det.
12 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 13 Du skal tale til Israeliterne og sige: Fremfor alt skal I holde mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra Slægt til Slægt, for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder. 14 I skal holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; den, som vanhelliger den, skal lide Døden, ja enhver, som udfører noget Arbejde på den, det Menneske skal udryddes af sin Slægt. 15 I seks Dage må der arbejdes, men på den syvende Dag skal I holde en fuldkommen Hviledag, helliget Herren; enhver, som udfører Arbejde på Sabbatsdagen, skal lide Døden. 16 Israeliterne skal holde Sabbaten, så at de fejrer Sabbaten fra Slægt til Slægt som en evig gyldig Pagt: 17 Den skal være et Tegn til alle Tider mellem mig og Israeliterne. Thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig.
18 Da han nu var færdig med at tale til Moses på Sinaj Bjerg, overgav han ham Vidnesbyrdets to Tavler, Stentavler, der var beskrevet med Guds Finger.
32 Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!" 2 Da sagde Aron til dem: "Riv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!" 3 Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron. 4 Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!" 5 Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: "I Morgen er det Højtid for Herren!" 6 Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.
7 Da sagde Herren til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; 8 hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!" 9 Og Herren sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk. 10 Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!" 11 Men Moses bønfaldt Herren sin Gud og sagde: "Hvorfor Herre skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd? 12 Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk! 13 Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!" 14 Da angrede Herren den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.
15 Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet. 16 Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne. 17 Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!" 18 Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!" 19 Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod. 20 Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Israeliterne drikke det. 21 Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?" 22 Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde, 23 og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten! 24 Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!"
25 Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler, 26 stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er for Herren, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ham, 27 og han sagde til dem: "Så siger Herren, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!" 28 Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand. 29 Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for Herren, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag."
30 Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ; men nu vil jeg stige op til Herren, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!" 31 Derpå gik Moses atter til Herren og sagde: "Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld. 32 Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!" 33 Herren svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog! 34 Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!" 35 Og Herren slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.
2 Mosebog 30-32
Bibelen på hverdagsdansk
2 Mosebog 30-32
Bibelen på hverdagsdansk
Røgelsesalteret
30 Lav et alter af akacietræ til at brænde røgelse på. 2 Alteret skal have en kvadratisk grundflade, 45 cm langt, 45 cm bredt og 90 cm højt, med horn i hjørnerne, som er udskåret i ét stykke med hjørnestolperne. 3 Belæg alterets top, sider og horn med rent guld og sæt en pynteliste af guld hele vejen rundt. 4 Under listen skal du fastgøre to guldringe på hver af de to sider til at sætte bærestængerne igennem. 5 Stængerne skal laves af akacietræ og belægges med guld. 6 Placer alteret lige uden for forhænget, som hænger foran pagtens ark med forsoningsstedet, hvor jeg vil åbenbare mig for dig.
7 Hver morgen, når Aron kommer ind for at gøre lamperne i stand, skal han brænde vellugtende røgelse på alteret. 8 Og hver aften, når han gør lamperne i stand, skal han igen brænde røgelse for Herren. Dette ritual skal udføres fra slægt til slægt. 9 På det alter må I ikke ofre nogen anden form for røgelse, og heller ikke noget brændoffer, høstoffer eller drikoffer.
10 Én gang om året skal Aron foretage en rituel rensning af alteret ved at smøre blod fra forsoningsofferet på alterets horn. Det skal være en fast årlig begivenhed, også for kommende slægter, for det er Herrens højhellige alter.”
Løsepenge som en tempelskat
11 Endvidere sagde Herren til Moses: 12 „Når du holder folketælling over Israels folk, skal alle registrerede personer give en løsesum for deres liv. På den måde undgår I at blive ramt af nogen katastrofe, når du tæller dem. 13 Enhver, der registreres, skal betale ½ shekel,[a] som afvejes på officiel vægt. Det skal være en personlig afgift til Herren. 14 Alle mænd over 20 år skal give Herren et sådant offer. 15 De, som er rige, skal ikke betale mere, og de, som er fattige, skal ikke betale mindre end det fastsatte beløb, for det er et personligt forsoningsoffer til Herren. 16 Brug de indkomne penge til at betale udgifterne ved tjenesten i åbenbaringsteltet. Det skal minde Herren om, at de har betalt løsesum for deres liv.”
Vaskefadet
17 Herren fortsatte sin tale til Moses: 18 „Lav et bronzefad med tilhørende stativ af bronze. Placer fadet mellem åbenbaringsteltet og brændofferalteret og fyld vand i det. 19 Der skal Aron og hans sønner vaske deres hænder og fødder, 20 før de går ind i åbenbaringsteltet, og før de ofrer brændofre til Herren. 21 De skal altid vaske sig inden, og hvis ikke de gør det, skal de dø. Det er en vedvarende ordning, der skal gælde fra slægt til slægt for præsterne, der nedstammer fra Aron.”
Olien til brug ved salvningen
22 Derpå sagde Herren til Moses: 23 „Du skal samle de mest udsøgte aromatiske stoffer: seks kilo ren myrra, tre kilo vellugtende kanel, tre kilo citrongræs, 24 seks kilo kassia (alt sammen afvejet efter officiel tempelvægt) samt fire liter olivenolie. 25 Deraf skal du lave den aromatiske salveolie til brug i helligdommen. 26 Med den skal du salve åbenbaringsteltet, pagtens ark, 27 bordet og alle genstandene på det, lysestagen og de redskaber, der hører til betjeningen af lamperne, røgelsesalteret, 28 brændofferalteret og alle de redskaber, der bruges ved ofringerne, samt bronzefadet og stativet. 29 Derved bliver alle tingene indviet til Herren, og kun de indviede personer må røre ved dem. 30 Også Aron og hans sønner skal salves med den særlige olie og på den måde indvies til præstetjenesten.
31 Salveolien er hellig og skal bruges fra slægt til slægt. 32 Den må kun bruges af præsterne, og I må ikke fremstille salveolie efter samme opskrift til privat brug. Olien er hellig og skal bruges som sådan.
33 Hvis nogen tilbereder en lignende olie eller bruger en sådan olie på personer, der ikke er præsteviet, skal han udstødes af samfundet.”
Røgelsen
34 Så sagde Herren til Moses: „Tag lige dele af aromatiske ekstrakter fra myrra, mollusk, gummiharpiks og virak, 35 og lav en krydret røgelse efter røgelsesblandernes metode, saltet og indviet til helligt brug. 36 Noget af røgelsen skal du støde til fint pulver og lægge det foran arken i åbenbaringsteltet, dér, hvor jeg vil vise mig for dig. Denne røgelse er højhellig. 37 Lav aldrig en lignende røgelse efter samme opskrift til eget brug, for denne røgelse er udelukkende til brug for Herren. 38 Hvis nogen laver en sådan røgelse for selv at nyde duften af den, skal han udstødes af samfundet.”
Kunstnerne Betzalel og Oholiab
31 Herren sagde til Moses: 2 „Jeg har udvalgt Betzalel, som er søn af Hurs søn Uri fra Judas stamme, 3 og fyldt ham med min Ånd. Jeg har givet ham rige evner og kunstnerisk talent og forstand på alle mulige ting, 4 så han kan designe kunstværker og andre smukke ting i guld, sølv og bronze. 5 Han kan indgravere ædelsten og indfatte dem i guld, og han kan lave flotte udskæringer i træ. Han er en fremragende kunsthåndværker.
6 Ligeledes har jeg udvalgt Oholiab, Ahisamaks søn fra Dans stamme, til at være hans medhjælper. Og alle de andre kunsthåndværkere har jeg givet viden og håndelag til at lave de ting, jeg har befalet: 7 åbenbaringsteltet; arken med forsoningsstedet; 8 bordet med tilbehør; guldlysestagen og dens redskaber; røgelsesalteret; 9 brændofferalteret med tilbehør; vaskefadet med tilhørende stativ; 10 de prægtige dragter til Aron og hans sønner; 11 salveolien og den krydrede røgelse til helligdommen. Disse kunstnere skal nøje følge de anvisninger, jeg her har givet dig.”
Sabbatten
12 Herren sagde endvidere til Moses: 13 „Sig til Israels folk: I skal være omhyggelige med at overholde sabbatten. Den er et pagtstegn mellem jer og jeres Gud fra slægt til slægt, for at I skal huske, at jeg er Herren, og at I tilhører mig. 14 Lad jeres eget arbejde hvile på sabbatsdagen, for det skal være en hellig dag for jer. Den der vanhelliger sabbatten, skal dø. Den, der gør sit eget arbejde på sabbatten, skal fjernes fra mit folk. 15 I seks dage kan I arbejde, men den syvende dag skal være en total hviledag, indviet til mig. Den, som arbejder på den dag, skal dø. 16 Israels folk skal fra slægt til slægt holde sabbatsdagen hellig. 17 Det skal for altid være et tegn på min pagt med israelitterne. For på seks dage fuldendte jeg arbejdet med at skabe himlen og jorden. Men på den syvende dag hvilede jeg mig efter det fuldførte værk.”
18 Da Herren var færdig med at tale til Moses på Sinaibjerget, overrakte han ham de to stentavler, som Gud med egen hånd havde skrevet de ti bud på.
Guldkalven
32 Moses havde nu opholdt sig på bjerget i mange dage, og israelitterne mistede til sidst håbet om, at han nogensinde ville komme tilbage. Derfor gik de hen til Aron og sagde: „Lav os en gud, som kan føre os videre, for vi ved ikke, hvad der er blevet af den her Moses, som førte os ud af Egypten.”
2-3 „Jo, men så skal I bringe mig de guldøreringe, som jeres koner, sønner og døtre går med,” svarede Aron.
Så tog de alle deres øreringe af og bragte dem til Aron. 4 Aron smeltede guldet og støbte en afgud, som lignede en tyrekalv. Da folket så den, udbrød de: „Se her, alle sammen! Det er den gud, som førte os ud af Egypten!”
5 Da Aron så folkets begejstring, byggede han et alter foran tyrekalven og meddelte: „I morgen holder vi højtid for Herren!”
6 Tidligt næste morgen bragte de så brændofre og takofre på alteret foran guldkalven. De satte sig ned for at spise og drikke, og så stod de op for at danse foran afguden og more sig.
7 Da sagde Herren til Moses: „Skynd dig ned fra bjerget! Det folk, du førte ud af Egypten, har begået en stor synd. 8 De har allerede vendt sig bort fra mine befalinger og lavet sig en afgud i form af en tyrekalv. De har tilbedt den og ofret til den. De har oven i købet sagt: Det er den gud, som førte os ud af Egypten!”
9 Herren fortsatte: „Jeg kan se, at Israels folk er egenrådigt og ulydigt. 10 Nu kan det være nok! Jeg vil give min vrede frit løb. Jeg vil udrydde dem alle sammen. Og så vil jeg begynde forfra med dig, Moses, og gøre dig til et stort folk.”
11 Men Moses gik i forbøn for dem: „Åh, Herre, du må ikke være så vred på dit eget folk, som du selv førte ud af Egypten med vældig magt og mægtige undere. 12 Skal egypterne kunne sige, at Gud lokkede sit folk ud i bjergene bare for at udrydde dem? Lad dog din brændende vrede kølne af, så du ikke gør alvor af at udrydde dit folk. 13 Glem ikke dit løfte til Abraham, Isak og Jakob. Du svor jo ved dig selv, at du ville gøre deres efterkommere talrige som himlens stjerner og give dem det land i arv og eje, som du har lovet skal være deres for evigt.” 14 Da gjorde Herren ikke alvor af sin trussel, men skånede folket for den ulykke, han havde truet med.
15 Så vendte Moses sig og gik ned ad bjerget med de to stentavler, hvor pagtens bud var indskrevet på begge sider. 16 Tavlerne var Guds værk, og skriften var Guds egen skrift.
17 Da Moses og Josva var kommet et godt stykke ned af bjerget, kunne de høre råben og skrigen nede fra lejren. Forundret udbrød Josva: „Det lyder, som om der er krig i lejren!” 18 Men Moses svarede: „Nej, det er hverken sejrsråb eller klageskrig over et nederlag. De synger lystige viser!”
19 Da de var kommet endnu tættere på, og Moses så, hvordan folk dansede om tyrekalven, blev han så overvældet af vrede, at han slyngede stentavlerne mod jorden, så de knustes ved foden af bjerget. 20 Så tog han den tyrekalv, de havde lavet, og smeltede den i ilden. Da metallet var afkølet, knuste han det til støv og smed det ud i bækken, som folket fik deres drikkevand fra.
21 Så vendte han sig mod Aron og sagde: „Hvad har folket gjort dig, siden du har ført dem ud i så stor en synd?” 22 „Bliv ikke vred, Moses!” svarede Aron. „Du ved selv, hvordan folket griber enhver anledning til at gøre oprør. 23 De sagde til mig: ‚Moses førte os ud af Egypten, men nu er han åbenbart forsvundet. Kom og lav en gud til os, som kan føre os videre frem på vejen!’ 24 ‚Godt,’ svarede jeg, ‚så bring mig jeres guldsmykker!’ Det gjorde de, og jeg kastede smykkerne ind i ilden, og så kom der en guldkalv ud af det!”
25 Da Moses så, at Aron fuldstændig have mistet kontrollen over folket, og at de opførte sig tåbeligt i deres oprørskhed, 26 stillede han sig ved indgangen til lejren og råbte: „Alle dem af jer, som er på Herrens side, kom her over til mig!” Og alle levitterne kom over til ham.
27 Da sagde han til dem: „Herren, Israels Gud, siger: Tag jeres sværd og gå igennem lejren og dræb jeres landsmænd, som har gjort oprør.” 28 Det gjorde de, og den dag døde der omkring 3000 mand. 29 Moses sagde derefter til levitterne: „I dag har I indviet jer til tjeneste for Herren, fordi I adlød ham, også selv om det betød, at I måtte slå nogle af jeres egne brødre og sønner ihjel. Derfor skal I opleve stor velsignelse.”
30 Næste dag sagde Moses til folket: „I har begået en frygtelig synd, men jeg vil gå tilbage til Herren på bjerget. Måske jeg kan opnå tilgivelse for jeres synd.”
31 Så gik Moses tilbage til Herren og sagde: „Ak, Herre! Israels folk har begået en stor synd ved at lave sig en afgud af guld. 32 Men vil du ikke nok alligevel tilgive dem deres store synd? Hvis ikke du vil, så slet mit navn fra den bog, du fører![b]”
33 „Den, som har syndet imod mig, vil jeg slette af min bog,” svarede Herren. 34 „Men gå du nu tilbage til folket og før dem til det sted, jeg har befalet. Min engel skal gå foran dig. Men når tiden er inde, vil jeg straffe folket for dets synd.”
35 Og Herren sendte en plage over folket, fordi det havde fået Aron til at lave en tyrekalv.
Footnotes
- 30,13 Shekel var en vægtenhed på ca. 10-12 gram afhængig af tidspunktet. På den tid havde man ikke mønter, men afvejede sølv eller guldstykker efter vægt som betaling. Sølvstykker var mest almindelige.
- 32,32 Der er sikkert tale om „de levendes bog”, altså en liste over alle, som er i live eller har ret til at leve.
Exodus 30-32
New International Version
Exodus 30-32
New International Version
The Altar of Incense(A)
30 “Make an altar(B) of acacia wood for burning incense.(C) 2 It is to be square, a cubit long and a cubit wide, and two cubits high[a]—its horns(D) of one piece with it. 3 Overlay the top and all the sides and the horns with pure gold, and make a gold molding around it.(E) 4 Make two gold rings(F) for the altar below the molding—two on each of the opposite sides—to hold the poles used to carry it. 5 Make the poles of acacia wood and overlay them with gold.(G) 6 Put the altar in front of the curtain that shields the ark of the covenant law—before the atonement cover(H) that is over the tablets of the covenant law—where I will meet with you.
7 “Aaron must burn fragrant incense(I) on the altar every morning when he tends the lamps. 8 He must burn incense again when he lights the lamps at twilight so incense will burn regularly before the Lord for the generations to come.(J) 9 Do not offer on this altar any other incense(K) or any burnt offering or grain offering, and do not pour a drink offering on it. 10 Once a year(L) Aaron shall make atonement(M) on its horns. This annual atonement must be made with the blood of the atoning sin offering[b](N) for the generations to come.(O) It is most holy to the Lord.”
Atonement Money
11 Then the Lord said to Moses, 12 “When you take a census(P) of the Israelites to count them, each one must pay the Lord a ransom(Q) for his life at the time he is counted. Then no plague(R) will come on them when you number them. 13 Each one who crosses over to those already counted is to give a half shekel,[c] according to the sanctuary shekel,(S) which weighs twenty gerahs. This half shekel is an offering to the Lord. 14 All who cross over, those twenty years old or more,(T) are to give an offering to the Lord. 15 The rich are not to give more than a half shekel and the poor are not to give less(U) when you make the offering to the Lord to atone for your lives. 16 Receive the atonement(V) money from the Israelites and use it for the service of the tent of meeting.(W) It will be a memorial(X) for the Israelites before the Lord, making atonement for your lives.”
Basin for Washing
17 Then the Lord said to Moses, 18 “Make a bronze basin,(Y) with its bronze stand, for washing. Place it between the tent of meeting and the altar, and put water in it. 19 Aaron and his sons are to wash their hands and feet(Z) with water(AA) from it. 20 Whenever they enter the tent of meeting, they shall wash with water so that they will not die.(AB) Also, when they approach the altar to minister by presenting a food offering to the Lord, 21 they shall wash their hands and feet so that they will not die. This is to be a lasting ordinance(AC) for Aaron and his descendants for the generations to come.”(AD)
Anointing Oil
22 Then the Lord said to Moses, 23 “Take the following fine spices:(AE) 500 shekels[d] of liquid myrrh,(AF) half as much (that is, 250 shekels) of fragrant cinnamon,(AG) 250 shekels[e] of fragrant calamus,(AH) 24 500 shekels(AI) of cassia(AJ)—all according to the sanctuary shekel—and a hin[f] of olive oil. 25 Make these into a sacred anointing oil, a fragrant blend, the work of a perfumer.(AK) It will be the sacred anointing oil.(AL) 26 Then use it to anoint(AM) the tent of meeting, the ark of the covenant law, 27 the table and all its articles, the lampstand and its accessories, the altar of incense, 28 the altar of burnt offering and all its utensils, and the basin with its stand. 29 You shall consecrate them(AN) so they will be most holy, and whatever touches them will be holy.(AO)
30 “Anoint Aaron and his sons and consecrate(AP) them so they may serve me as priests.(AQ) 31 Say to the Israelites, ‘This is to be my sacred anointing oil(AR) for the generations to come.(AS) 32 Do not pour it on anyone else’s body and do not make any other oil using the same formula. It is sacred, and you are to consider it sacred.(AT) 33 Whoever makes perfume like it and puts it on anyone other than a priest must be cut off(AU) from their people.’”
Incense
34 Then the Lord said to Moses, “Take fragrant spices(AV)—gum resin, onycha and galbanum—and pure frankincense, all in equal amounts, 35 and make a fragrant blend of incense,(AW) the work of a perfumer.(AX) It is to be salted and pure and sacred. 36 Grind some of it to powder and place it in front of the ark of the covenant law in the tent of meeting, where I will meet(AY) with you. It shall be most holy(AZ) to you. 37 Do not make any incense with this formula for yourselves; consider it holy(BA) to the Lord. 38 Whoever makes incense like it to enjoy its fragrance must be cut off(BB) from their people.”
Bezalel and Oholiab(BC)
31 Then the Lord said to Moses, 2 “See, I have chosen Bezalel(BD) son of Uri, the son of Hur,(BE) of the tribe of Judah, 3 and I have filled him with the Spirit of God, with wisdom, with understanding, with knowledge(BF) and with all kinds of skills(BG)— 4 to make artistic designs for work in gold, silver and bronze, 5 to cut and set stones, to work in wood, and to engage in all kinds of crafts. 6 Moreover, I have appointed Oholiab(BH) son of Ahisamak, of the tribe of Dan,(BI) to help him. Also I have given ability to all the skilled workers(BJ) to make everything I have commanded you: 7 the tent of meeting,(BK) the ark of the covenant law(BL) with the atonement cover(BM) on it, and all the other furnishings of the tent— 8 the table(BN) and its articles, the pure gold lampstand(BO) and all its accessories, the altar of incense,(BP) 9 the altar of burnt offering(BQ) and all its utensils, the basin(BR) with its stand— 10 and also the woven garments(BS), both the sacred garments for Aaron the priest and the garments for his sons when they serve as priests, 11 and the anointing oil(BT) and fragrant incense(BU) for the Holy Place. They are to make them just as I commanded(BV) you.”
The Sabbath
12 Then the Lord said to Moses, 13 “Say to the Israelites, ‘You must observe my Sabbaths.(BW) This will be a sign(BX) between me and you for the generations to come,(BY) so you may know that I am the Lord, who makes you holy.(BZ)
14 “‘Observe the Sabbath, because it is holy to you. Anyone who desecrates it is to be put to death;(CA) those who do any work on that day must be cut off from their people. 15 For six days work(CB) is to be done, but the seventh day is a day of sabbath rest,(CC) holy to the Lord. Whoever does any work on the Sabbath day is to be put to death. 16 The Israelites are to observe the Sabbath,(CD) celebrating it for the generations to come as a lasting covenant. 17 It will be a sign(CE) between me and the Israelites forever, for in six days the Lord made the heavens and the earth, and on the seventh day he rested and was refreshed.(CF)’”(CG)
18 When the Lord finished speaking to Moses on Mount Sinai,(CH) he gave him the two tablets of the covenant law, the tablets of stone(CI) inscribed by the finger of God.(CJ)
The Golden Calf
32 When the people saw that Moses was so long in coming down from the mountain,(CK) they gathered around Aaron and said, “Come, make us gods[g] who will go before(CL) us. As for this fellow Moses who brought us up out of Egypt, we don’t know what has happened to him.”(CM)
2 Aaron answered them, “Take off the gold earrings(CN) that your wives, your sons and your daughters are wearing, and bring them to me.” 3 So all the people took off their earrings and brought them to Aaron. 4 He took what they handed him and made it into an idol(CO) cast in the shape of a calf,(CP) fashioning it with a tool. Then they said, “These are your gods,[h](CQ) Israel, who brought you up out of Egypt.”(CR)
5 When Aaron saw this, he built an altar in front of the calf and announced, “Tomorrow there will be a festival(CS) to the Lord.” 6 So the next day the people rose early and sacrificed burnt offerings and presented fellowship offerings.(CT) Afterward they sat down to eat and drink(CU) and got up to indulge in revelry.(CV)
7 Then the Lord said to Moses, “Go down, because your people, whom you brought up out of Egypt,(CW) have become corrupt.(CX) 8 They have been quick to turn away(CY) from what I commanded them and have made themselves an idol(CZ) cast in the shape of a calf.(DA) They have bowed down to it and sacrificed(DB) to it and have said, ‘These are your gods, Israel, who brought you up out of Egypt.’(DC)
9 “I have seen these people,” the Lord said to Moses, “and they are a stiff-necked(DD) people. 10 Now leave me alone(DE) so that my anger may burn against them and that I may destroy(DF) them. Then I will make you into a great nation.”(DG)
11 But Moses sought the favor(DH) of the Lord his God. “Lord,” he said, “why should your anger burn against your people, whom you brought out of Egypt with great power and a mighty hand?(DI) 12 Why should the Egyptians say, ‘It was with evil intent that he brought them out, to kill them in the mountains and to wipe them off the face of the earth’?(DJ) Turn from your fierce anger; relent and do not bring disaster(DK) on your people. 13 Remember(DL) your servants Abraham, Isaac and Israel, to whom you swore by your own self:(DM) ‘I will make your descendants as numerous as the stars(DN) in the sky and I will give your descendants all this land(DO) I promised them, and it will be their inheritance forever.’” 14 Then the Lord relented(DP) and did not bring on his people the disaster he had threatened.
15 Moses turned and went down the mountain with the two tablets of the covenant law(DQ) in his hands.(DR) They were inscribed(DS) on both sides, front and back. 16 The tablets were the work of God; the writing was the writing of God, engraved on the tablets.(DT)
17 When Joshua(DU) heard the noise of the people shouting, he said to Moses, “There is the sound of war in the camp.”
18 Moses replied:
“It is not the sound of victory,
it is not the sound of defeat;
it is the sound of singing that I hear.”
19 When Moses approached the camp and saw the calf(DV) and the dancing,(DW) his anger burned(DX) and he threw the tablets out of his hands, breaking them to pieces(DY) at the foot of the mountain. 20 And he took the calf the people had made and burned(DZ) it in the fire; then he ground it to powder,(EA) scattered it on the water(EB) and made the Israelites drink it.
21 He said to Aaron, “What did these people do to you, that you led them into such great sin?”
22 “Do not be angry,(EC) my lord,” Aaron answered. “You know how prone these people are to evil.(ED) 23 They said to me, ‘Make us gods who will go before us. As for this fellow Moses who brought us up out of Egypt, we don’t know what has happened to him.’(EE) 24 So I told them, ‘Whoever has any gold jewelry, take it off.’ Then they gave me the gold, and I threw it into the fire, and out came this calf!”(EF)
25 Moses saw that the people were running wild and that Aaron had let them get out of control and so become a laughingstock(EG) to their enemies. 26 So he stood at the entrance to the camp and said, “Whoever is for the Lord, come to me.” And all the Levites rallied to him.
27 Then he said to them, “This is what the Lord, the God of Israel, says: ‘Each man strap a sword to his side. Go back and forth through the camp from one end to the other, each killing his brother and friend and neighbor.’”(EH) 28 The Levites did as Moses commanded, and that day about three thousand of the people died. 29 Then Moses said, “You have been set apart to the Lord today, for you were against your own sons and brothers, and he has blessed you this day.”
30 The next day Moses said to the people, “You have committed a great sin.(EI) But now I will go up to the Lord; perhaps I can make atonement(EJ) for your sin.”
31 So Moses went back to the Lord and said, “Oh, what a great sin these people have committed!(EK) They have made themselves gods of gold.(EL) 32 But now, please forgive their sin(EM)—but if not, then blot me(EN) out of the book(EO) you have written.”
33 The Lord replied to Moses, “Whoever has sinned against me I will blot out(EP) of my book. 34 Now go, lead(EQ) the people to the place(ER) I spoke of, and my angel(ES) will go before you. However, when the time comes for me to punish,(ET) I will punish them for their sin.”
35 And the Lord struck the people with a plague because of what they did with the calf(EU) Aaron had made.
Footnotes
- Exodus 30:2 That is, about 1 1/2 feet long and wide and 3 feet high or about 45 centimeters long and wide and 90 centimeters high
- Exodus 30:10 Or purification offering
- Exodus 30:13 That is, about 1/5 ounce or about 5.8 grams; also in verse 15
- Exodus 30:23 That is, about 12 1/2 pounds or about 5.8 kilograms; also in verse 24
- Exodus 30:23 That is, about 6 1/4 pounds or about 2.9 kilograms
- Exodus 30:24 That is, probably about 1 gallon or about 3.8 liters
- Exodus 32:1 Or a god; also in verses 23 and 31
- Exodus 32:4 Or This is your god; also in verse 8
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
New International Version (NIV) 
Holy Bible, New International Version®, NIV® Copyright ©1973, 1978, 1984, 2011 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
NIV Reverse Interlinear Bible: English to Hebrew and English to Greek. Copyright © 2019 by Zondervan.