Mateus 9
O Livro
Jesus cura o paralítico
(Mc 2.3-12; Lc 5.18-26)
9 Depois, Jesus meteu-se num barco e atravessou o lago para Cafarnaum que era a sua cidade. 2 Logo alguns homens lhe trouxeram, numa esteira, um paralítico. Quando Jesus viu a fé de que davam provas, disse ao doente: “Coragem, filho, os teus pecados estão perdoados!”
3 Alguns dos especialistas na Lei que ali estavam diziam no seu íntimo: “Ele está a blasfemar!”
4 Jesus soube o que eles pensavam: “Porque são tão ruins os vossos pensamentos? 5 O que é mais fácil dizer: ‘os teus pecados são perdoados’ ou ‘levanta-te e anda?’ 6 Portanto, vou provar-vos que o Filho do Homem tem autoridade para perdoar os pecados.” E voltando-se para o paralítico disse-lhe: “Levanta-te, enrola a tua esteira e vai para casa!”
7 O homem pôs-se em pé e foi para casa. 8 Ao ver isto acontecer, um clamor de espanto percorreu a multidão que glorificava Deus por ter dado tal autoridade aos homens.
A chamada de Mateus
(Mc 2.14-17; Lc 5.27-32)
9 Ia Jesus a passar quando viu um cobrador de impostos chamado Mateus, sentado num balcão de cobrança: “Vem comigo e sê meu discípulo!” Mateus levantou-se e seguiu-o.
10 Mais tarde, estava Jesus a comer em casa dele, veio também sentar-se à mesa com ele e os seus discípulos um bom número de cobradores de impostos e outros pecadores. 11 Os fariseus, ao verem aquilo, perguntaram aos discípulos: “Porque come o vosso mestre com cobradores de impostos e outros pecadores?”
12 Ao ouvi-los, Jesus respondeu: “Quem precisa de médico são os doentes, não os que têm saúde! 13 Têm de aprender o que significam estas palavras: ‘Mais do que os vossos sacrifícios, quero a vossa misericórdia.’ Não vim chamar os justos, mas os pecadores.”[a]
Jesus é interrogado sobre jejum
(Mc 2.18-22; Lc 5.33-39)
14 Um dia, os discípulos de João Batista foram ter com Jesus: “Por que razão é que os teus discípulos não jejuam como nós fazemos e como fazem também os fariseus?”
15 Jesus respondeu: “Podem os convidados do noivo ficar tristes enquanto o noivo ainda está com eles? Lá virá o tempo em que lhes será tirado. Então, sim, jejuarão. 16 É como remendar roupa velha com um pedaço de pano que ainda não encolheu. O remendo repuxa o tecido e o buraco fica pior do que antes. 17 Sabem que não convém pôr vinho novo em odres velhos, se não estes rebentam. O vinho espalha-se e os odres ficam estragados. Para vinho novo, odres novos. Assim ambos se conservam.”
Uma menina morta e uma mulher doente
(Mc 5.22-43; Lc 8.41-56)
18 Enquanto falava deste modo, um dos líderes da sinagoga local aproximou-se e adorou-o: “A minha filha acaba de morrer, mas se vieres impor-lhe as mãos, ela ficará viva!”
19 Jesus levantou-se e acompanhou-o, e com ele os seus discípulos. 20 Uma mulher, que havia doze anos sofria de uma hemorragia contínua, aproximou-se dele por trás e tocou-lhe na borda do manto, 21 pois dizia consigo própria: “Se ao menos eu lhe tocar no manto, ficarei curada.”
22 Jesus voltou-se e disse à mulher: “Filha, está tudo bem; a tua fé te curou!” E a mulher ficou boa a partir daquele momento.
23 Quando chegou a casa do líder da sinagoga, viu a multidão agitada e ouviu a música fúnebre, 24 ordenou: “Saiam todos lá para fora, porque a menina não está morta; apenas dorme!” Mas riram-se dele. 25 Quando toda aquela gente saiu, Jesus entrou no aposento onde a menina estava deitada, pegou-lhe na mão e ela levantou-se. 26 A notícia deste milagre correu toda a região.
Jesus cura cegos e mudos
27 Ia Jesus a sair da casa da menina, quando dois cegos se puseram a segui-lo, clamando: “Filho de David, tem misericórdia de nós!”
28 E entraram mesmo na casa onde ele ficava, até que Jesus lhes perguntou: “Creem que vos posso dar de novo a vista?” E responderam: “Sim, Senhor, cremos.”
29 Então, pousando a mão sobre os seus olhos, Jesus disse: “Assim será, pela fé de que deram provas!” 30 E no mesmo instante os olhos deles se abriram. Jesus, no entanto, recomendou-lhes rigorosamente: “Olhem, não contem nada a ninguém.” 31 Mas eles espalharam a sua fama por toda a região.
32 Deixando aquele lugar, trouxeram a Jesus um homem mudo possuído de um demónio. 33 Tendo Jesus expulsado o demónio, o mudo recuperou a fala e as multidões ficaram maravilhadas: “Nunca se viu uma coisa assim em Israel!”
34 Mas os fariseus diziam: “É pelo líder dos demónios que ele expulsa os demónios.”
Os trabalhadores são poucos
35 Jesus andava por todas as cidades e aldeias da região, ensinando nas sinagogas e pregando as boas novas do reino. E curava toda a casta de doenças e enfermidades. 36 Ao ver as multidões, sentiu grande compaixão, pois não sabiam o que fazer nem onde procurar auxílio. Eram como ovelhas sem pastor.
37 Então disse aos seus discípulos: “A seara é vasta e os trabalhadores são poucos. 38 Roguem ao Senhor da seara que envie trabalhadores para ela.”
Matthew 9
World English Bible
9 He entered into a boat and crossed over, and came into his own city. 2 Behold, they brought to him a man who was paralyzed, lying on a bed. Jesus, seeing their faith, said to the paralytic, “Son, cheer up! Your sins are forgiven you.”
3 Behold, some of the scribes said to themselves, “This man blasphemes.”
4 Jesus, knowing their thoughts, said, “Why do you think evil in your hearts? 5 For which is easier, to say, ‘Your sins are forgiven;’ or to say, ‘Get up, and walk’? 6 But that you may know that the Son of Man has authority on earth to forgive sins—” (then he said to the paralytic), “Get up, and take up your mat, and go to your house.”
7 He arose and departed to his house. 8 But when the multitudes saw it, they marveled and glorified God, who had given such authority to men.
9 As Jesus passed by from there, he saw a man called Matthew sitting at the tax collection office. He said to him, “Follow me.” He got up and followed him. 10 As he sat in the house, behold, many tax collectors and sinners came and sat down with Jesus and his disciples. 11 When the Pharisees saw it, they said to his disciples, “Why does your teacher eat with tax collectors and sinners?”
12 When Jesus heard it, he said to them, “Those who are healthy have no need for a physician, but those who are sick do. 13 But you go and learn what this means: ‘I desire mercy, and not sacrifice,’(A) for I came not to call the righteous, but sinners to repentance.”[a]
14 Then John’s disciples came to him, saying, “Why do we and the Pharisees fast often, but your disciples don’t fast?”
15 Jesus said to them, “Can the friends of the bridegroom mourn as long as the bridegroom is with them? But the days will come when the bridegroom will be taken away from them, and then they will fast. 16 No one puts a piece of unshrunk cloth on an old garment; for the patch would tear away from the garment, and a worse hole is made. 17 Neither do people put new wine into old wineskins, or else the skins would burst, and the wine be spilled, and the skins ruined. No, they put new wine into fresh wineskins, and both are preserved.”
18 While he told these things to them, behold, a ruler came and worshiped him, saying, “My daughter has just died, but come and lay your hand on her, and she will live.”
19 Jesus got up and followed him, as did his disciples. 20 Behold, a woman who had a discharge of blood for twelve years came behind him, and touched the fringe[b] of his garment; 21 for she said within herself, “If I just touch his garment, I will be made well.”
22 But Jesus, turning around and seeing her, said, “Daughter, cheer up! Your faith has made you well.” And the woman was made well from that hour.
23 When Jesus came into the ruler’s house and saw the flute players and the crowd in noisy disorder, 24 he said to them, “Make room, because the girl isn’t dead, but sleeping.”
They were ridiculing him. 25 But when the crowd was sent out, he entered in, took her by the hand, and the girl arose. 26 The report of this went out into all that land.
27 As Jesus passed by from there, two blind men followed him, calling out and saying, “Have mercy on us, son of David!” 28 When he had come into the house, the blind men came to him. Jesus said to them, “Do you believe that I am able to do this?”
They told him, “Yes, Lord.”
29 Then he touched their eyes, saying, “According to your faith be it done to you.” 30 Then their eyes were opened. Jesus strictly commanded them, saying, “See that no one knows about this.” 31 But they went out and spread abroad his fame in all that land.
32 As they went out, behold, a mute man who was demon possessed was brought to him. 33 When the demon was cast out, the mute man spoke. The multitudes marveled, saying, “Nothing like this has ever been seen in Israel!”
34 But the Pharisees said, “By the prince of the demons, he casts out demons.”
35 Jesus went about all the cities and the villages, teaching in their synagogues and preaching the Good News of the Kingdom, and healing every disease and every sickness among the people. 36 But when he saw the multitudes, he was moved with compassion for them because they were harassed[c] and scattered, like sheep without a shepherd. 37 Then he said to his disciples, “The harvest indeed is plentiful, but the laborers are few. 38 Pray therefore that the Lord of the harvest will send out laborers into his harvest.”
Matthæus 9
Bibelen på hverdagsdansk
Jesus viser sin magt til at tilgive synder(A)
9 Jesus og disciplene gik derpå op i båden og sejlede hjem til Kapernaum. 2 Efter at de var nået i land, kom nogle mænd bærende med en lam mand på en båre. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: „Fat mod, min ven! Dine synder er dig tilgivet.”
3 „Hvad bilder han sig ind?” tænkte nogle af de skriftlærde. „Det er da en hån imod Gud.”
4 Men Jesus kendte deres tanker og sagde: „Hvorfor tænker I ondt? 5 Hvad er lettest at sige: ‚dine synder er tilgivet’ eller: ‚rejs dig op og gå på dine ben’? 6 Jeg vil nu vise jer, at Menneskesønnen[a] har magt på jorden til at tilgive synder. Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: ‚Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!’ ” 7 Manden rejste sig da og gik sin vej.
8 Da folk så det, blev de fyldt af ærefrygt og lovpriste Gud, som havde givet et menneske en sådan magt.
Jesus elsker dem, det religiøse samfund forkaster(B)
9 Da Jesus gik videre, fik han øje på en mand, der sad og opkrævede told til den romerske besættelsesmagt. Han hed Mattæus. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham. Mattæus rejste sig straks op og fulgte med ham som en af hans disciple.
10 Senere blev Jesus og disciplene inviteret til at spise i Mattæus’ hjem. Også en del skatteopkrævere og andre „syndere” var inviteret med. 11 Farisæerne var forargede og sagde til disciplene: „Hvordan kan jeres læremester få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”
12 Jesus hørte det og svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. 13 Tænk over, hvad det skriftord betyder: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre.’[b] Det er syndere, jeg er kommet for at invitere til at vende om fra deres synd. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”
Jesus kommer med en ny lære(C)
14 En dag kom Johannes Døbers disciple til Jesus og spurgte: „Hvorfor faster dine disciple ikke, når både vi og farisæerne gør det?”
15 Jesus svarede: „Brudgommens venner kan da ikke sørge og faste, så længe de er sammen med ham. Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.
16 Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at hvis man gjorde det, ville lappen krympe og rive det gamle tøj i stykker. 17 Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges, og vinen går til spilde. Nej, ny vin skal hældes på nye lædersække. På den måde bevares begge dele.”
Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde(D)
18 Mens Jesus talte, kom en af byens ledende mænd hen til ham, faldt på knæ foran ham og sagde: „Min datter er lige død. Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, vil hun blive levende igen.”
19 Jesus og disciplene rejste sig og gik med ham.
20 Undervejs skete det imidlertid, at der kom en kvinde bagfra og rørte ved kvasten på Jesu bedesjal. Hun havde lidt af vedvarende blødninger i 12 år, 21 og hun tænkte: „Hvis bare jeg får rørt ved hans sjal, bliver jeg helbredt.”
22 Jesus vendte sig om og sagde til hende: „Vær ved godt mod, min ven! Din tro har reddet[c] dig.” Fra det øjeblik var kvinden rask.
23 Da Jesus kom til lederens hjem og så det jamrende grædekor og hørte begravelsesmusikken, 24 sagde han: „Forsvind herfra! Pigen er ikke død. Hun sover bare.” De lo ad ham alle sammen. 25 Da flokken omsider var kommet udenfor, gik Jesus ind og tog pigen ved hånden, og hun rejste sig op, som om intet var hændt.
26 Nyheden om det mirakel gik som en løbeild over hele egnen.
To blinde mænds tro
27 Da Jesus gik derfra, fulgte to blinde mænd efter ham. De råbte: „Du Davids Søn,[d] hav barmhjertighed med os!” 28 De fulgte med helt ind i huset, hvor Jesus boede. „Tror I, at jeg kan gøre det mirakel for jer?” spurgte Jesus.
„Ja, Herre!” svarede de.
29 Så rørte han ved deres øjne og sagde: „Som I tror, skal det ske.” 30 Derefter kunne de begge se.
Jesus forbød dem at sige det til nogen, 31 men de gik alligevel ud og fortalte om ham i hele den egn.
Jesus helbreder en dæmonbesat mand, som ikke kunne tale
32 Da de var gået, kom der nogen med en mand, som ikke kunne tale, fordi han havde en dæmon i sig. 33 Jesus uddrev dæmonen, og straks kunne manden tale. Folk var slået af forundring. „Noget sådant har man aldrig før set i Israel!” sagde de. 34 Men farisæerne sagde: „Det er ikke ved Guds hjælp, men ved de onde ånders fyrste, at han driver dæmoner ud.”
Høsten er stor
35 Jesus gik nu omkring til alle byer og landsbyer i hele den egn. Hvor han end kom frem, underviste han i synagogerne og forkyndte de gode nyheder om Guds rige. Overalt helbredte han mennesker for alle slags sygdomme og lidelser. 36 Når han så på skarerne, blev han fyldt af medlidenhed, for de var mishandlede og nedbrudte. De var som får uden hyrde. 37 Og han sagde til sine disciple: „Høsten er stor, men arbejderne er få. 38 Bed derfor ham, der har ansvaret for høsten, om at sende flere arbejdere ud for at få høsten ind.”
Footnotes
- 9,6 „Menneskesønnen” er ikke den bedste oversættelse, men vi har holdt fast ved den på grund af traditionen. Udtrykket betegner en, der ligner et menneske uden at være et almindeligt menneske, og det henviser til synet i Daniels Bog 7,13-14, hvor Guds Søn, Messias, ses i Himlen i form af et menneske. Jesus bruger titlen „Menneskesøn” om sig selv for på en lidt kryptisk måde at betegne sig selv som den Messias, profetierne talte om skulle komme.
- 9,13 Hos. 6,6.
- 9,22 Det græske ords grundbetydning er „redning”, men ordet kan i forskellige sammenhænge indebære at blive helbredt eller at blive reddet i åndelig forstand, dvs. „frelst”.
- 9,27 Ved at bruge en af titlerne for Messias, nemlig Davidssønnen, viser de to blinde mænd deres tro på, at Jesus var den ventede Messias.
O Livro Copyright © 2000 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
by Public Domain. The name "World English Bible" is trademarked.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.