Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde^(A)

²¹ Så snart Jesus var nået tilbage over søen og gået i land, samledes en stor skare mennesker omkring ham. Mens han endnu stod nede på søbredden, ²² kom en synagogeforstander derhen. Hans navn var Jairus. Da han kom hen til Jesus, faldt han på knæ foran ham ²³ og bad indtrængende: „Min lille datter ligger for døden derhjemme! Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, så vil hun blive rask og leve!”

²⁴ Jesus gik med ham, men en vældig masse mennesker trængtes stadig om ham. ²⁵ Mellem de mange mennesker var der en kvinde, som igennem 12 år havde lidt af vedvarende blødninger. ²⁶ I alle de år havde hun gennemgået meget hos forskellige læger, og selv om hun havde brugt alle sine penge i håb om at blive rask, var hendes tilstand ikke blevet bedre—tværtimod. ^27-28 Hun havde hørt, hvad folk fortalte om Jesus, og hun trængte sig nu frem gennem mængden for at nå hen til ham. „Hvis bare jeg får rørt ved hans bedesjal, bliver jeg helbredt,” tænkte hun. Forsigtigt rørte hun bagfra ved sjalet. ²⁹ Straks standsede blødningerne, og hun kunne mærke, at hun var blevet rask.

³⁰ Jesus standsede op og vendte sig om, for han havde mærket, at en helbredende kraft var strømmet ud fra ham. „Hvem var det, der rørte ved mit sjal?” spurgte han.

³¹ „Hele mængden maser jo ind på dig,” indvendte disciplene. „Og så spørger du, hvem der har rørt ved dig?”

³² Jesus blev imidlertid stående og så sig omkring for at få øje på den, der havde gjort det.

³³ Den forskrækkede kvinde kom frem. Hun rystede af sindsbevægelse, for hun vidste jo, hvad der var sket. „Det var mig,” sagde hun og faldt på knæ foran ham. Og så fortalte hun det hele. ³⁴ „Min ven, det var din tro, der reddede dig,” sagde Jesus. „Gå med fred! Du er nu fuldstændig helbredt.”

³⁵ Mens han endnu stod og talte med hende, kom der nogle til Jairus med en besked fra hans hjem: „Din datter er død,” sagde de til ham. „Der er ingen grund til at ulejlige mesteren mere.” ³⁶ Jesus hørte, hvad der blev sagt, og sagde henvendt til Jairus: „Vær ikke bange. Du skal bare tro på mig.”

³⁷ Jesus ville ikke have andre med sig hen til Jairus’ hjem end Peter, Jakob og dennes bror Johannes. ³⁸ Da de kom derhen, var der en vældig larm. Folk græd og jamrede højlydt inde i huset. ³⁹ Jesus og disciplene gik indenfor. „Hvorfor græder og jamrer I sådan?” spurgte han. „Den lille pige er ikke død. Hun sover bare.” ⁴⁰ De lo ad ham, men han bad dem alle gå udenfor og tog kun den lille piges far og mor og de tre disciple med ind i det værelse, hvor hun lå.

⁴¹ Han gik hen til sengen, tog pigens hånd og sagde: „Stå op, min pige!” ⁴² Straks rejste hun sig op og begyndte at gå omkring. Hun var 12 år gammel. Forældrene stod og stirrede med åben mund. ⁴³ „I må ikke sige det til nogen,” sagde Jesus strengt, „og sørg for, at hun får noget at spise.”

Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde^(A)

⁴⁰ Da Jesus nåede tilbage over søen, tog folkeskaren imod ham med åbne arme, for de havde ventet ham med længsel. ⁴¹ En synagogeforstander ved navn Jairus nærmede sig, knælede ned foran ham og bad ham følge med hjem, ⁴² for hans eneste datter lå for døden. Hun var 12 år gammel.

Mens Jesus fulgte med ham, masede mængden sig ind på ham fra alle sider.

⁴³ Nu var der en kvinde, som havde lidt af blødninger i 12 år, uden at nogen havde kunnet helbrede hende, selv om hun havde brugt alle sine penge på lægehjælp. ⁴⁴ Hun nærmede sig bagfra og rørte ved kvasten på hans bedesjal. Straks standsede blødningen.

⁴⁵ „Hvem var det, der rørte ved mig?” spurgte Jesus.

Da ingen meldte sig, sagde Peter: „Mester, folk maser jo ind på dig fra alle sider.”

⁴⁶ „Der var en, der rørte ved mig,” insisterede Jesus, „for jeg kunne mærke en kraft forlade mig.”

⁴⁷ Kvinden indså nu, at Jesus var klar over, hvad der var sket. Skælvende kom hun frem og faldt på knæ foran ham, og i hele mængdens påhør fortalte hun, hvorfor hun havde rørt ved ham, og at hun nu var rask.

⁴⁸ Jesus sagde da til hende: „Min ven, det er din tro, der har reddet^[a] dig! Fred være med dig!”

⁴⁹ Mens han endnu talte, kom en mand med besked til Jairus fra hans hjem: „Din datter er død. Du behøver ikke ulejlige mesteren mere.” ⁵⁰ Da Jesus hørte det, sagde han til Jairus: „Vær ikke bange! Tro på mig, så vil hun blive reddet!”

⁵¹ Da de nåede frem til huset, ville Jesus kun have Peter, Johannes, Jakob og den lille piges forældre med ind i det værelse, hvor hun lå. ⁵² Huset var fyldt med grædende og jamrende mennesker. „Lad være med at græde,” sagde Jesus. „Hun er ikke død. Hun sover bare.” ⁵³ Men de lo overbærende, for de vidste godt, at hun var død. ⁵⁴ Jesus gik hen og tog pigen i hånden. „Stå op, lille pige!” kaldte han. ⁵⁵ Da vendte hendes ånd tilbage, og hun stod straks op. Så sagde Jesus, at de skulle give hende noget at spise. ⁵⁶ Forældrene var ude af sig selv af undren, men Jesus sagde, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad der var sket.