Add parallel Print Page Options

48 Om Moab. Så siger Hærskares Herre, Israels Gud. Ve over Nebo, thi det er lagt øde, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim, med Skam er Borgen brudt ned. Der er ingen Lægedom mer for Moab, intet Fryderåb i Hesjbon; de oplægger onde Råd imod det: "Kom, lad os udrydde det af Folkenes Tal!" Også du, Madmen, skal omkomme, Sværdet skal forfølge dig. Hør Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud! Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar. Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skråning; ak, på Vejen til Horonajim hører de Jammerskrig. Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebærbusk i Ørkenen. Ja, fordi du stolede på dine Borge og Skatte, skal også du fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans, Præster og Fyrster til Hobe. Hærværksmænd skal komme over hver By, ingen By skal reddes; Dalen skal ødelægges og Højsletten hærges, som Herren har sagt. Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en Ørken, så ingen bor der. 10 Forbandet være den, der er lad til at gøre Herrens Værk, forbandet den, som holder sit Sværd fra Blod. 11 Moab var tryg fra sin Ungdom, lå roligt på sin Bærme; det hældtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed; derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke. 12 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra Herren, da jeg sender Vintappere, som skal tappe det og tømme dets Fade og knuse dets Dunke. 13 Da skal Moab få Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af Betel, som de stolede på. 14 Hvor kan I sige: "Helte er vi og djærve Folk til Krig?" 15 Moab skal hærges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er Hærskarers Herre. 16 Moabs Undergang er nær, dets Ulykke kommer såre hastigt. 17 Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig: Hvor knækkedes dog den stærke Stav, det herlige Spir! 18 Stig ned fra Æressædet, sæt dig i Skarnet, du, som bor der, Dibons Datter! Thi han, der hærger Moab, drager op imod dig, nedbryder dine Fæstninger. 19 Stå hen på Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, spørg Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: "Hvad er der sket?" 20 Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved Arnon, at Moab er hærget, 21 at Dommen er kommet over Højslettelandet, over Holon, Jaza, Mefaat, 22 Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim, 23 Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet Meon, 24 Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og nær. 25 Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra Herren. 26 Gør det drukkent! Thi det hovmodede sig mod Herren; og Moab skal falde omkuld i sit eget Spy, også det skal blive til Latter. 27 Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det måske grebet blandt Tyve, siden du bliver så ivrig, hver Gang du taler derom? 28 Kom fra Byerne og fæst Bo på Klippen, Moabs Indbyggere, vær som Duen, der bygger Rede hist ved Afgrundens Rand. 29 Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Stolthed. Overmod og Hovmod, dets opblæste Hjerte. 30 Jeg kender, lyder det fra Herren, dets Frækhed, dets tomme Snak, dets tomme Gerninger. 31 Derfor må jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over Mændene i Kir-Heres må jeg sukke. 32 Jazers Gråd græder jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud overskred Havet, nåede til Jazer; på din Frugt og din Høst slog Hærværksmanden ned. 33 Glæde og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen træder Vin. 34 Hesjbon og Elale skriger, det høres til Jahaz; Horonajim og Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver Ødemarker. 35 Jeg udrydder af Moab den, der stiger op på Offerhøjen og tænder Offerild for dets Guder, lyder det fra Herren. 36 Derfor klager mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte klager som Fløjter over Kir-Heress Mænd. Godset, de vandt, går derfor til Spilde. 37 Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Skæg revet af; i alle Hænder er der Rifter, over alle Lænder Sæk. 38 Alt er Klage på alle Moabs Tage og Torve; thi jeg sønderbryder Moab som et usselt Kar, lyder det fra Herren. 39 Hvor er Moab forfærdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab er blevet til Latter og Rædsel for alle sine Naboer. 40 Thi så siger Herren: Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Moab. 41 Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte. 42 Moab er ødelagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod Herren. 43 Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder det fra Herren; 44 den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der når op af Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres Hjemsøgelses År, lyder det fra Herren. 45 I Ly af Hesjbon står Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra Hesjbon, Ildsluefra Sihons Stad; den fortærer Moabs Tinding og de larmende Mænds isse.

46 Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosjs Folk. Thi dine Sønner slæbes i Fangenskab, dine Døtre ligeså. 47 Menjeg vender Moabs Skæbne i de sidste Dage, lyder det fra Herren. Så vidt Moabs Dom.

Profeti imod Moab

48 Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger om Moab:

„Byen Nebo er dømt, og den bliver snart jævnet med jorden. Samme skæbne venter byen Kirjatajim. Dens fæstninger bliver indtaget og ødelagt. Moabs storhedstid er forbi. I Heshbon lægges der planer om at udslette landet. ‚Kom,’ siger man, ‚lad os udrydde det folk!’ Byen Madmen bliver løbet over ende af den fremstormende hær. Der høres fortvivlede råb i Horonajim: ‚Åh, hvilken forfærdelig ødelæggelse!’ Moab vil blive lagt i ruiner, og børnene vil skrige af skræk. Flygtningene går grædende op over Luhits bakker. På vejen fra Horonajim hører de rædselsskrigene fra byen nedenfor. Flygt for livet. Løb som et vildæsel i ørkenen.[a] I stolede på jeres egen styrke og rigdom. Derfor skal I dø, og jeres gud, Kemosh, skal føres i eksil sammen med sine præster og stormænd.

Alle dalenes byer og landsbyerne i højlandet skal ødelægges, siger Herren. Rejs en gravsten for Moab,[b] for alle landets byer skal ligge øde og ubeboede hen. 10 Forbandet være de, som nægter at udføre Herrens befaling og ikke deltager i blodbadet.

11 Moabs befolkning har altid levet uforstyrret, som vin, der får lov at bundfælde sig uden at blive hældt fra fad til fad. Moab har aldrig været i eksil, men har kunnet nyde en stabil tilværelse. 12 Men nu er tiden kommet, siger Herren, hvor jeg sender soldater, der skal hælde vinen ud på jorden. De vælter beholderne omkuld og knuser dem. 13 Moab bliver skuffet over, at Kemosh ikke kan hjælpe, ligesom Israel blev skuffet over guldkalven i Betel.[c]

14 Moabs indbyggere plejer at prale med deres heltebedrifter i krig. 15 Men nu skal Moab ødelægges. Ødelæggeren er på vej for at slagte alle landets øvede krigere, siger Herren, den almægtige Konge. 16 Moabs undergang er uhyggeligt nær.

17 I, som er Moabs venner, sørg og græd over landets skæbne. Se, den stærke herskerstav, det prægtige scepter, ligger knust i støvet. 18 Kom ned fra hæderspladsen og sæt jer i støvet, Dibons indbyggere.[d] De, der kommer for at knuse Moab, vil også bryde igennem jeres fæstninger og rasere jeres by. 19 Aroers indbyggere står frygtsomme langs vejen og råber til de flygtende fra Moab: ‚Hvad er der sket?’ 20 Svaret lyder: ‚Græd og sørg! Moab blev ydmyget og ligger i ruiner. Råb det ud langs Arnonflodens bredder, at Moab er gået til grunde.’

21-24 Alle højslettens byer ligger i ruiner, både Holon, Jahatz, Mefa’at, Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim, Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet-Meon, Kerijot og Botzra, for Herrens dom har ramt samtlige Moabs byer.

25 Moabs storhedstid er forbi, hendes[e] styrke er brudt, hendes arme er brækket. 26 Fordi hun har sat sig op mod mig, Herren, skal hun tømme min vredes bæger. Hun raver beruset omkring, til hun falder og roder rundt i sit eget bræk. Hun vil blive hånet af alle, der ser det. 27 Var det ikke dig, der hånligt rystede på hovedet af Israel som af en gemen tyv?

28 Moabs folk, flygt fra jeres byer og slå jer ned i bjerghulerne som duer, der bygger rede i klippespalterne. 29 Det er velkendt, hvor utrolig indbildsk, overmodig, selvsikker og overlegen Moab er. 30 Jeg kender jeres indbildskhed, siger Herren. Men jeres pral er tomme ord, for der er ingen basis for jeres selvsikkerhed. 31 Jeg må græde over Moab og sørge over befolkningen i Kir-Heres.

32 Jeg sørger over Jazer og ikke mindst over ødelæggelsen af Sibmas vingårde. For vinen fra Sibma var så udsøgt, at den nåede længere end til Jazer, ja, helt til den anden side af havet.[f] Men nu bliver både vinplanter og figentræer fuldstændigt ødelagte. 33 Der er ingen glæde mere i Moabs frugtplantager. Vinpersen står ubrugt. Ingen træder druer i takt med den glade sang. 34 I stedet høres rædselsskrig over hele landet, fra Heshbon helt over til Elale og Jahatz, fra Zoar til Horonajim og Eglat-Shelishija. Selv Nimris bæk er udtørret.

35 Jeg gør ende på Moab, siger Herren, for de bringer ofre på afgudsaltrene og brænder røgelse for deres falske guder. 36 Jeg sørger over Moab og Kir-Heres’ folk som en fløjtespiller, der udtrykker sin sorg over de tabte rigdomme med en klagesang. 37 Alle indbyggerne vil i fortvivlelse rage hår og skæg af, skære rifter i hænderne og klæde sig i sæk og aske. 38 På alle de flade tage og på torvene i Moab vil der lyde gråd og klage, for jeg knuser Moab som en ubrugelig lerskål. 39 Ja, Moab vil blive fuldstændigt knust, ydmyget ved fjendernes hån, et afskrækkende eksempel for alle dets naboer.

40 Fjenden kredser over Moabs land som en ørn, siger Herren, klar til at slå ned på dem. 41 Byerne vil falde, og fæstningerne blive brudt ned. Selv den tapreste kriger ryster af skræk som en fødende kvinde. 42 Moab er færdig som nation, for hun satte sig op mod Herren. 43 Moabs indbyggere kan se frem til frygt, fælder og fangenskab, siger Herren. 44 De, som flygter på grund af frygt, vil gå i fælden, og de, som slipper fri af fælden, vil senere blive fanget. Nu er dommens time kommet for Moabs land, siger Herren. 45 De, der flygter mod Heshbon, vil miste alt håb, for den prægtige Sihons by står i flammer. Fra Heshbon spreder ødelæggelsen sig ud over hele landet, og Moabs stærkeste byer bliver lagt i ruiner.

46 Stakkels Moab, det er ude med dig. Det folk, som tilbad Kemosh, skal udryddes, deres sønner og døtre føres bort som slaver. 47 Men engang i fremtiden vil jeg genrejse Moabs folk,” siger Herren. Det var domsprofetien over Moab.

Footnotes

  1. 48,6 Efter LXX. Den hebraiske tekst er uklar.
  2. 48,9 Teksten er uklar. Måske: „Giv et tegn til Moab”, eller: „Lad Moab flyve væk”.
  3. 48,13 Den guldkalv, som Jeroboam satte op, jf. 1.Kong. 12,25ff.
  4. 48,18 Dibon var sandsynligvis den største by i Moab.
  5. 48,25 Byer personificeres på hebraisk som kvinder.
  6. 48,32 Teksten er usikker, men kan sammenlignes med Es. 16,6-10.

A Message About Moab(A)

48 Concerning Moab:(B)

This is what the Lord Almighty, the God of Israel, says:

“Woe to Nebo,(C) for it will be ruined.
    Kiriathaim(D) will be disgraced and captured;
    the stronghold[a] will be disgraced and shattered.
Moab will be praised(E) no more;
    in Heshbon[b](F) people will plot her downfall:
    ‘Come, let us put an end to that nation.’(G)
You, the people of Madmen,[c] will also be silenced;
    the sword will pursue you.
Cries of anguish arise from Horonaim,(H)
    cries of great havoc and destruction.
Moab will be broken;
    her little ones will cry out.[d]
They go up the hill to Luhith,(I)
    weeping bitterly as they go;
on the road down to Horonaim(J)
    anguished cries over the destruction are heard.
Flee!(K) Run for your lives;
    become like a bush[e] in the desert.(L)
Since you trust in your deeds and riches,(M)
    you too will be taken captive,
and Chemosh(N) will go into exile,(O)
    together with his priests and officials.(P)
The destroyer(Q) will come against every town,
    and not a town will escape.
The valley will be ruined
    and the plateau(R) destroyed,
    because the Lord has spoken.
Put salt(S) on Moab,
    for she will be laid waste[f];(T)
her towns will become desolate,
    with no one to live in them.

10 “A curse on anyone who is lax in doing the Lord’s work!
    A curse on anyone who keeps their sword(U) from bloodshed!(V)

11 “Moab has been at rest(W) from youth,
    like wine left on its dregs,(X)
not poured from one jar to another—
    she has not gone into exile.
So she tastes as she did,
    and her aroma is unchanged.
12 But days are coming,”
    declares the Lord,
“when I will send men who pour from pitchers,
    and they will pour her out;
they will empty her pitchers
    and smash her jars.
13 Then Moab will be ashamed(Y) of Chemosh,(Z)
    as Israel was ashamed
    when they trusted in Bethel.(AA)

14 “How can you say, ‘We are warriors,(AB)
    men valiant in battle’?
15 Moab will be destroyed and her towns invaded;
    her finest young men(AC) will go down in the slaughter,(AD)
    declares the King,(AE) whose name is the Lord Almighty.(AF)
16 “The fall of Moab is at hand;(AG)
    her calamity will come quickly.
17 Mourn for her, all who live around her,
    all who know her fame;(AH)
say, ‘How broken is the mighty scepter,(AI)
    how broken the glorious staff!’

18 “Come down from your glory
    and sit on the parched ground,(AJ)
    you inhabitants of Daughter Dibon,(AK)
for the one who destroys Moab
    will come up against you
    and ruin your fortified cities.(AL)
19 Stand by the road and watch,
    you who live in Aroer.(AM)
Ask the man fleeing and the woman escaping,
    ask them, ‘What has happened?’
20 Moab is disgraced, for she is shattered.
    Wail(AN) and cry out!
Announce by the Arnon(AO)
    that Moab is destroyed.
21 Judgment has come to the plateau(AP)
    to Holon,(AQ) Jahzah(AR) and Mephaath,(AS)
22     to Dibon,(AT) Nebo(AU) and Beth Diblathaim,
23     to Kiriathaim,(AV) Beth Gamul and Beth Meon,(AW)
24     to Kerioth(AX) and Bozrah(AY)
    to all the towns(AZ) of Moab, far and near.
25 Moab’s horn[g](BA) is cut off;
    her arm(BB) is broken,”
declares the Lord.

26 “Make her drunk,(BC)
    for she has defied(BD) the Lord.
Let Moab wallow in her vomit;(BE)
    let her be an object of ridicule.(BF)
27 Was not Israel the object of your ridicule?(BG)
    Was she caught among thieves,(BH)
that you shake your head(BI) in scorn(BJ)
    whenever you speak of her?
28 Abandon your towns and dwell among the rocks,
    you who live in Moab.
Be like a dove(BK) that makes its nest
    at the mouth of a cave.(BL)

29 “We have heard of Moab’s pride(BM)
    how great is her arrogance!—
of her insolence, her pride, her conceit
    and the haughtiness(BN) of her heart.
30 I know her insolence but it is futile,”
declares the Lord,
    “and her boasts(BO) accomplish nothing.
31 Therefore I wail(BP) over Moab,
    for all Moab I cry out,
    I moan for the people of Kir Hareseth.(BQ)
32 I weep for you, as Jazer(BR) weeps,
    you vines of Sibmah.(BS)
Your branches spread as far as the sea[h];
    they reached as far as[i] Jazer.
The destroyer has fallen
    on your ripened fruit and grapes.
33 Joy and gladness are gone
    from the orchards and fields of Moab.
I have stopped the flow of wine(BT) from the presses;
    no one treads them with shouts of joy.(BU)
Although there are shouts,
    they are not shouts of joy.

34 “The sound of their cry rises
    from Heshbon(BV) to Elealeh(BW) and Jahaz,(BX)
from Zoar(BY) as far as Horonaim(BZ) and Eglath Shelishiyah,
    for even the waters of Nimrim are dried up.(CA)
35 In Moab I will put an end
    to those who make offerings on the high places(CB)
    and burn incense(CC) to their gods,”
declares the Lord.
36 “So my heart laments(CD) for Moab like the music of a pipe;
    it laments like a pipe for the people of Kir Hareseth.(CE)
    The wealth they acquired(CF) is gone.
37 Every head is shaved(CG)
    and every beard(CH) cut off;
every hand is slashed
    and every waist is covered with sackcloth.(CI)
38 On all the roofs in Moab
    and in the public squares(CJ)
there is nothing but mourning,
    for I have broken Moab
    like a jar(CK) that no one wants,”
declares the Lord.
39 “How shattered(CL) she is! How they wail!
    How Moab turns her back in shame!
Moab has become an object of ridicule,(CM)
    an object of horror to all those around her.”

40 This is what the Lord says:

“Look! An eagle is swooping(CN) down,
    spreading its wings(CO) over Moab.
41 Kerioth[j](CP) will be captured
    and the strongholds taken.
In that day the hearts of Moab’s warriors(CQ)
    will be like the heart of a woman in labor.(CR)
42 Moab will be destroyed(CS) as a nation(CT)
    because she defied(CU) the Lord.
43 Terror(CV) and pit and snare(CW) await you,
    you people of Moab,”
declares the Lord.
44 “Whoever flees(CX) from the terror
    will fall into a pit,
whoever climbs out of the pit
    will be caught in a snare;
for I will bring on Moab
    the year(CY) of her punishment,”
declares the Lord.

45 “In the shadow of Heshbon
    the fugitives stand helpless,
for a fire has gone out from Heshbon,
    a blaze from the midst of Sihon;(CZ)
it burns the foreheads of Moab,
    the skulls(DA) of the noisy boasters.
46 Woe to you, Moab!(DB)
    The people of Chemosh are destroyed;
your sons are taken into exile
    and your daughters into captivity.

47 “Yet I will restore(DC) the fortunes of Moab
    in days to come,”
declares the Lord.

Here ends the judgment on Moab.

Footnotes

  1. Jeremiah 48:1 Or captured; / Misgab
  2. Jeremiah 48:2 The Hebrew for Heshbon sounds like the Hebrew for plot.
  3. Jeremiah 48:2 The name of the Moabite town Madmen sounds like the Hebrew for be silenced.
  4. Jeremiah 48:4 Hebrew; Septuagint / proclaim it to Zoar
  5. Jeremiah 48:6 Or like Aroer
  6. Jeremiah 48:9 Or Give wings to Moab, / for she will fly away
  7. Jeremiah 48:25 Horn here symbolizes strength.
  8. Jeremiah 48:32 Probably the Dead Sea
  9. Jeremiah 48:32 Two Hebrew manuscripts and Septuagint; most Hebrew manuscripts as far as the Sea of
  10. Jeremiah 48:41 Or The cities