Jesus kæmper i bøn i Getsemane^(A)

³⁶ Jesus og disciplene kom nu til et sted, der hedder Getsemane. „Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus. ³⁷ Dog tog han Peter og de to sønner af Zebedæus med sig lidt længere frem. Han var sørgmodig og urolig. ³⁸ „Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. „Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder!”

³⁹ Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad: „Far, hvis det er muligt, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”

⁴⁰ Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. Han vækkede dem og sagde til Peter: „Kunne I ikke holde jer vågne bare én time for min skyld? ⁴¹ Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”

⁴² Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad for anden gang: „Far, hvis det her lidelsens bæger ikke kan tages fra mig, men jeg er nødt til at tømme det, så lad din vilje ske.”

⁴³ Da han kom tilbage til de tre disciple, sov de igen, for deres øjenlåg føltes tunge som bly. ⁴⁴ Så lod han dem være og gik for tredje gang alene tilbage for at bede den samme bøn igen.

⁴⁵ Da han derefter kom tilbage til disciplene, sagde han til dem: „Nå, I sover stadig og hviler jer! Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal gives i onde menneskers vold. ⁴⁶ Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”

Jesus kæmper i bøn i Getsemane^(A)

³⁹ Sammen med disciplene gik Jesus nu som så ofte før ud til Olivenbjerget. ⁴⁰ Der sagde han til dem: „Bed Gud om hjælp til ikke at bukke under for fristelserne.”

⁴¹ Så gik han så langt som et stenkast fra dem, knælede ned og bad: ⁴² „Far, hvis du er villig til det, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Men din vilje ske, ikke min!” ⁴³ Da viste en engel sig for ham og styrkede ham. ⁴⁴ Han var i en sådan dødsangst, at hans sved faldt som bloddråber på jorden, mens han bad mere og mere indtrængende.^[a]

⁴⁵ Da han rejste sig og gik hen til disciplene, var de faldet i søvn af træthed og fortvivlelse. ⁴⁶ „Hvordan kan I sove?” sagde han. „Rejs jer op og bed, så I ikke bukker under for fristelserne.”