Jesus kæmper i bøn i Getsemane^(A)

³² De kom nu til et sted, der hedder Getsemane. „Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus. ³³ Dog tog han Peter, Jakob og Johannes med sig lidt længere frem. Hans ansigt afspejlede smerte og uro. ³⁴ „Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. „Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder.”

³⁵ Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad om—hvis det var muligt—at blive fri for det frygtelige, der ventede ham. ³⁶ „Far,” bad han, „alt er muligt for dig. Kan du ikke tage det her lidelsens bæger fra mig? Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”

³⁷ Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. „Simon, sover du?” sagde han. „Kunne du ikke holde dig vågen bare én time for min skyld? ³⁸ Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”

³⁹ Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad på samme måde som før. ⁴⁰ Noget efter vendte han tilbage og så, at de tre disciple var faldet i søvn igen. Deres øjenlåg føltes tunge som bly, og de havde intet at sige til deres forsvar.

⁴¹ Da Jesus for tredje gang gik hen for at bede og derefter kom tilbage, udbrød han: „Nå, I sover stadig og hviler jer! Men nok om det. Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal overgives i onde menneskers vold. ⁴² Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”

Jesus kæmper i bøn i Getsemane^(A)

³⁹ Sammen med disciplene gik Jesus nu som så ofte før ud til Olivenbjerget. ⁴⁰ Der sagde han til dem: „Bed Gud om hjælp til ikke at bukke under for fristelserne.”

⁴¹ Så gik han så langt som et stenkast fra dem, knælede ned og bad: ⁴² „Far, hvis du er villig til det, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Men din vilje ske, ikke min!” ⁴³ Da viste en engel sig for ham og styrkede ham. ⁴⁴ Han var i en sådan dødsangst, at hans sved faldt som bloddråber på jorden, mens han bad mere og mere indtrængende.^[a]

⁴⁵ Da han rejste sig og gik hen til disciplene, var de faldet i søvn af træthed og fortvivlelse. ⁴⁶ „Hvordan kan I sove?” sagde han. „Rejs jer op og bed, så I ikke bukker under for fristelserne.”