Add parallel Print Page Options

Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme. Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge. Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler. Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort. Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem." Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.

Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde; men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden. Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.

10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda. 11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom. 12 Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted." 13 Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde." 14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver." 15 Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned. 16 Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren. 17 Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.

18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?" 19 Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden." 20 Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus." 21 Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen, 22 idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."

23 Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig; 24 thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det. 25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv? 26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed. 27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."

28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede. 29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende. 30 Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias, 31 som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem. 32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham. 33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde. 34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen. 35 Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!" 36 Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.

37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare. 38 Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne. 39 Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham; 40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke." 41 Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!" 42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage. 43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:

44 "Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder." 45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.

46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem. 47 Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig. 48 Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."

49 Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os." 50 Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."

51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem. 52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge. 53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem. 54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?" 55 Men han vendte sig og irettesatte dem. 56 Og de gik til en anden Landsby.

57 Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen." 58 Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved." 59 Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader." 60 Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!" 61 Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus." 62 Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."

The Twelve Disciples Sent Out

(A)And calling the twelve together, He gave them power and authority over all the demons and to heal diseases. And He sent them out to (B)preach the kingdom of God and to heal the sick. And He said to them, (C)Take nothing for your journey, (D)neither a staff, nor a [a]bag, nor bread, nor money; nor have two [b]tunics apiece. And whatever house you enter, stay there [c]until you leave that city. And as for those who do not receive you, as you go out from that city, (E)shake the dust off your feet as a testimony against them.” And departing, they were going [d]throughout the villages, (F)proclaiming the gospel and healing everywhere.

(G)Now (H)Herod the tetrarch heard of all that was happening, and he was greatly perplexed, because it was said by some that (I)John had risen from the dead, and by some that (J)Elijah had appeared, and by others that one of the prophets of old had risen again. And Herod said, “I myself had John beheaded, but who is this man about whom I hear such things?” And (K)he kept trying to see Him.

10 (L)And when the apostles returned, they recounted to Him all that they had done. (M)Taking them with Him, He slipped away by Himself to a city called (N)Bethsaida. 11 But when the crowds became aware of this, they followed Him; and welcoming them, He began speaking to them about the kingdom of God and curing those who had need of healing.

Jesus Feeds Five Thousand

12 Now the day [e]was ending, and the twelve came and said to Him, “Send the crowd away, that they may go into the surrounding villages and countryside and obtain lodging and find provisions, for here we are in a desolate place.” 13 But He said to them, “You give them something to eat!” And they said, “We have no more than five loaves and two fish, unless perhaps we go and buy food for all these people.” 14 (For there were about five thousand men.) And He said to His disciples, “Have them [f]sit down (O)in groups of about fifty each.” 15 And they did so, and had them all [g]sit down. 16 Then He took the five loaves and the two fish, and looking up to heaven, He blessed them. And He broke them and kept giving them to the disciples to set before the crowd. 17 And they all ate and were satisfied; and [h]the broken pieces which they had left over were picked up, twelve (P)baskets full.

Peter Confesses Jesus Is the Christ

18 (Q)And it happened that while He was (R)praying alone, the disciples were with Him, and He questioned them, saying, “Who do the crowds say that I am?” 19 And they answered and said, “John the Baptist, and others say Elijah, but others, that one of the prophets of old has risen again.” 20 And He said to them, “But who do you say that I am?” And Peter answered and said, “(S)The [i]Christ of God.” 21 But He [j](T)warned them and directed them not to tell this to anyone, 22 (U)saying, (V)The Son of Man must suffer many things and be rejected by the elders and chief priests and scribes, and be killed and be raised up on the third day.”

Take Up Your Cross

23 And He was saying to them all, (W)If anyone wishes to come after Me, let him deny himself, and take up his cross daily and follow Me. 24 For (X)whoever wishes to save his [k]life will lose it, but whoever loses his [l]life for My sake, he is the one who will save it. 25 For what is a man profited if he gains the whole world, and (Y)loses or forfeits himself? 26 (Z)For whoever is ashamed of Me and My words, the Son of Man will be ashamed of him when He comes in His glory, and the glory of the Father and of the holy angels. 27 But I say to you truthfully, (AA)there are some of those standing here who will not taste death until they see the kingdom of God.”

The Transfiguration

28 (AB)Now it happened some eight days after these words, that taking along (AC)Peter and John and James, He (AD)went up on the mountain (AE)to pray. 29 And it happened that while He was (AF)praying, the appearance of His face (AG)became different, and His clothing became white and [m]gleaming. 30 And behold, two men were talking with Him, and they were Moses and Elijah, 31 who, appearing in [n]glory, were speaking of His [o](AH)departure which He was about to fulfill at Jerusalem. 32 Now Peter and his companions (AI)had been overcome with sleep, but when they were fully awake, they saw His glory and the two men standing with Him. 33 And it happened that as they were leaving Him, Peter said to Jesus, “(AJ)Master, it is good for us to be here; (AK)let us make three [p]booths: one for You, and one for Moses, and one for Elijah”—(AL)not realizing what he was saying. 34 While he was saying this, a cloud [q]formed and began to overshadow them; and they were afraid as they entered the cloud. 35 Then (AM)a voice came out of the cloud, saying, “(AN)This is My Son, My Chosen One; listen to Him!” 36 And when the voice [r]had spoken, Jesus was found alone. And (AO)they kept silent, and reported to no one in those days any of the things which they had seen.

Jesus Casts Out a Demon

37 (AP)Now it happened on the next day, that when they came down from the mountain, a large crowd met Him. 38 And behold, a man from the crowd shouted, saying, “Teacher, I beg You to look at my son, for he is my [s]only one, 39 and behold, a spirit seizes him, and he suddenly screams, and it throws him into a convulsion with foaming at the mouth, and only with difficulty does it leave him, mauling him as it leaves. 40 And I begged Your disciples to cast it out, and they could not.” 41 And Jesus answered and said, “You unbelieving and perverse generation, how long shall I be with you and put up with you? Bring your son here.” 42 Now while he was still approaching, the demon [t]slammed him to the ground and threw him into a convulsion. But Jesus rebuked the unclean spirit and healed the boy and gave him back to his father. 43 And they were all astonished at the (AQ)majesty of God.

Jesus Foretells His Death and Resurrection

(AR)But while everyone was marveling at all that He was doing, He said to His disciples, 44 “Put these words into your ears; (AS)for the Son of Man is going to be [u]delivered into the hands of men.” 45 But (AT)they [v]did not understand this statement, and it was concealed from them so that they would not perceive it, and they were afraid to ask Him about this statement.

Who Is the Greatest?

46 (AU)Now an argument [w]started among them as to which of them might be the greatest. 47 But Jesus, (AV)knowing [x]what they were thinking in their heart, took a child and stood him by His side, 48 and said to them, (AW)Whoever receives this child in My name receives Me, and whoever receives Me receives Him who sent Me; (AX)for the one who is least among all of you, this is the one who is great.”

49 (AY)And John answered and said, “(AZ)Master, we saw someone casting out demons in Your name, and we tried to hinder him because he does not follow along with us.” 50 But Jesus said to him, “Do not hinder him, (BA)for he who is not against you is [y]for you.”

51 Now it happened that when the days for (BB)Him to be taken up were soon to be fulfilled, He set His face (BC)to go to Jerusalem; 52 and He sent messengers on ahead of Him, and they went and entered a village of the (BD)Samaritans to [z]make arrangements for Him. 53 But they did not receive Him, (BE)because [aa]He was journeying with His face toward Jerusalem. 54 And when His disciples (BF)James and John saw this, they said, “Lord, do You want us to (BG)command fire to come down from heaven and consume them?” 55 But He turned and rebuked them, [ab][and said, “You do not know what kind of spirit you are of, 56 for the Son of Man did not come to destroy men’s lives, but to save them.”] And they went on to another village.

The Cost of Following Jesus

57 (BH)And as they were going along the road, (BI)someone said to Him, “I will follow You wherever You go.” 58 And Jesus said to him, “The foxes have holes and the birds of the [ac]air have [ad]nests, but (BJ)the Son of Man has nowhere to lay His head.” 59 And He said to another, (BK)Follow Me.” But he said, “Lord, permit me first to go and bury my father.” 60 But He said to him, “Allow the dead to bury their own dead; but as for you, go and (BL)proclaim everywhere the kingdom of God.” 61 Another also said, “I will follow You, Lord, but (BM)first permit me to say farewell to those at home.” 62 But Jesus said to him, (BN)No one, after putting his hand to the plow and looking back, is fit for the kingdom of God.”

Footnotes

  1. Luke 9:3 Or knapsack, beggar’s bag
  2. Luke 9:3 Gr khiton, the garment worn next to the skin
  3. Luke 9:4 Lit and leave from there
  4. Luke 9:6 Or from village to village
  5. Luke 9:12 Lit began to decline
  6. Luke 9:14 Lit recline
  7. Luke 9:15 Lit recline
  8. Luke 9:17 Lit that which was left over to them of the broken pieces was
  9. Luke 9:20 Messiah
  10. Luke 9:21 Or strictly admonished
  11. Luke 9:24 Or soul
  12. Luke 9:24 Or soul
  13. Luke 9:29 Lit flashing like lightning
  14. Luke 9:31 Or splendor
  15. Luke 9:31 Or exodus, cf. 2 Pet 1:15
  16. Luke 9:33 Or tents, tabernacles, cf. Lev 23:34-43; Deut 16:13-15; Zech 14:16-19
  17. Luke 9:34 Lit occurred
  18. Luke 9:36 Lit occurred
  19. Luke 9:38 Or only begotten
  20. Luke 9:42 Or tore him
  21. Luke 9:44 Or betrayed
  22. Luke 9:45 Lit were not knowing
  23. Luke 9:46 Lit entered in
  24. Luke 9:47 Or the argument; lit the reasoning
  25. Luke 9:50 Or on your side
  26. Luke 9:52 Or prepare
  27. Luke 9:53 Lit His face was proceeding toward
  28. Luke 9:55 Early mss omit bracketed portion
  29. Luke 9:58 Or sky
  30. Luke 9:58 Or roosting places