Add parallel Print Page Options

Elihu Asks Job to Hear and Respond

33 “However now, Job, please (A)hear my speech,
And give ear to all my words.
Behold now, I open my mouth;
My tongue in my [a]mouth speaks.
My words are from the uprightness of my heart,
And my lips speak (B)knowledge sincerely.
The (C)Spirit of God has made me,
And the (D)breath of [b]the Almighty gives me life.
(E)Respond to me if you can;
Arrange yourselves before me, take your stand.
Behold, I belong to God like you;
I too have been [c]formed out of the (F)clay.
Behold, (G)no dread of me should terrify you,
Nor should my pressure weigh heavily on you.

“Surely you have spoken in my hearing,
And I have heard the sound of your speech:
‘I am (H)pure, (I)without transgression;
I am innocent, and there (J)is no guilt in me.
10 Behold, He finds reasons for opposition against me;
He (K)counts me as His enemy.
11 He (L)puts my feet in the stocks;
He keeps watch over all my paths.’
12 Behold, let me answer you; (M)you are not right in this,
For God is greater than mortal man.

13 “Why do you (N)contend against Him?
For He does not give an answer for all His doings.
14 Indeed (O)God speaks once,
Or twice, yet no one perceives it.
15 In a (P)dream, a vision of the night,
When deep sleep falls on men,
While they slumber in their beds,
16 Then (Q)He opens the ears of men,
And seals in their discipline,
17 That He may turn man aside from his conduct,
And [d]keep man from pride;
18 He (R)holds back his soul from the pit,
And his life from passing over [e]to death (S)by a weapon.

19 [f]Man is also reproved with (T)pain on his bed,
And with unceasing contention in his bones,
20 So that his life (U)loathes bread,
And his soul favorite food.
21 His (V)flesh wastes away from sight,
And his (W)bones which were not seen stick out.
22 Then (X)his soul draws near to the pit,
And his life to those who bring death.

23 “If there is an angel as (Y)mediator for him,
One out of a thousand,
To declare to a man what is [g]right for him,
24 Then let him be gracious to him, and say,
‘Deliver him from (Z)going down to the pit;
I have found (AA)atonement’;
25 Let his flesh become fresher than in youth,
Let him return to the days of his youthful vigor;
26 Then he will (AB)entreat God, and He will accept him,
And (AC)he will see His face with joyful shouts,
And He may restore His righteousness to man.
27 He will sing to men and say,
‘I (AD)have sinned and perverted what is right,
But He has not done (AE)what is due to me.
28 He has redeemed my soul from passing into the pit,
And my life shall (AF)see the light.’

29 “Behold, God does (AG)all these things twice, three times with men,
30 To (AH)bring back his soul from the pit,
That he may be enlightened with the light of life.
31 Pay attention, O Job, listen to me;
Keep silent, and I will speak.
32 Then if [h]you have any speech, respond to me;
Speak, for I desire to prove you righteous.
33 If not, (AI)listen to me;
Keep silent, and I will teach you wisdom.”

Footnotes

  1. Job 33:2 Lit palate
  2. Job 33:4 Heb Shaddai
  3. Job 33:6 Lit cut out of
  4. Job 33:17 Lit hide
  5. Job 33:18 Or Sheol
  6. Job 33:19 Lit He
  7. Job 33:23 Lit his uprightness
  8. Job 33:32 Lit there are words

Elihu irettesætter Job

33 Hør nu her, Job, hvad jeg har at sige.
    Lyt omhyggeligt til alle mine ord.
Nu, da jeg har taget bladet fra munden,
    og ordene ligger mig på tungen,
så lad mig sige, hvad jeg har på hjerte.
    Jeg taler ærligt og oprigtigt.
Det var Guds Ånd, der skabte mig.
    Den Almægtiges åndepust gav mig liv.
Gør dig parat til at svare, hvis du kan,
    kom bare med dine argumenter.
Overfor Gud er vi lige, du og jeg.
    Vi er begge skrøbelige mennesker.
Du behøver ikke at være bange,
    for jeg ønsker ikke at genere dig.

Mens jeg sad og lyttede,
    hørte jeg, at du sagde:
‚Jeg er uskyldig og uden synd.
    Jeg har en ren samvittighed.
10 Men Gud har fundet et påskud for at straffe mig,
    han behandler mig som en fjende.
11 Han har lagt mine fødder i lænker,
    han holder øje med alt, hvad jeg foretager mig.’

12 Men dertil må jeg sige, at du tager fejl,
    for Gud er større end noget menneske.
13 Hvilken ret har du til at påstå,
    at han ikke svarer på dine spørgsmål?

14 Gud taler på mange måder,
    men tit hører vi ikke, hvad han siger.
15 Han taler gennem drømme og syner,
    mens vi ligger i vores senge om natten.
16 Han hvisker os formaninger i øret,
    viser os skræmmende billeder,
17 så vi ikke skal komme på gale veje
    eller blive stolte og hovmodige.
18 Han ønsker nemlig at advare os,
    så vi ikke går i dødens fælde.

19 Andre gange straffes et menneske med smerter,
    så han ligger bundet til sengen i konstant pine.
20 Så mister han fuldstændig appetitten
    og har ikke engang lyst til lækker mad.
21 Han taber sig og bliver en skygge af sig selv,
    ender som det rene skind og ben.
22 Han hører dødens kalden
    og nærmer sig gravens rand.
23 Men hvis en engel går i forbøn for ham,
    hvis et af Guds tusinde sendebud
        fortæller ham, hvad han bør gøre,
24 og hvis Gud derefter er nådig imod ham
    og siger: ‚Løs ham! Han skal ikke dø,
        for jeg har modtaget en løsesum,’
25 da får han sit helbred igen,
    han får sin ungdoms styrke tilbage.
26 For når han beder Gud om nåde,
    bliver han også taget til nåde.
Så bliver han forsonet med Gud
    og kan igen tænke på ham med glæde.
27 Derefter kan han fortælle sine venner:
‚Jeg syndede og gjorde oprør mod Gud,
    men han var nådig imod mig.
28 Han betalte løsesummen og reddede mig fra døden,
    så nu kan jeg atter glædes ved livet.’
29 Ja, sådan gør Gud ofte:
    Han giver os en chance til.
30 Han redder os på tærsklen til døden,
    så vi atter kan glædes ved livet.

31 Hører du, hvad jeg siger, Job?
    Du behøver ikke at svare endnu.
32 Men har du noget at sige, så kom bare med det,
    for jeg ønsker at se dig blive genoprettet.
33 Hvis ikke, så lyt til mig lidt endnu.
    Vær stille, så jeg kan lære dig visdom.”