Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Lukas 1:46-55

46 Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren; 47 og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser; 48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig, 49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt; 50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham. 51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke. 52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe. 53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort. 54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed 55 imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre."

2 Samuel 7:18

18 Da gik Kong David ind og dvælede for Herrens Åsyn og sagde: "Hvem er jeg, Herre, Herre, og hvad er mit Hus, at du har bragt mig så vidt?

2 Samuel 7:23-29

23 Og hvor på Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk. som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig et Navn og udføre store og frygtelige Gerninger for dem ved at drive andre Folkeslag med deres Guder bort foran sit Folk, det, du udfriede fra Ægypten? 24 Du har grundfæstet dit Folk Israel som dit Folk til evig Tid, og du, Herre, er blevet deres Gud. 25 Så opfyld da, Herre, Gud, til evig Tid den Forjættelse, du udtalte om din Tjener og hans Hus og gør, som du sagde! 26 Da skal dit Navn blive stort til evig Tid, så man siger: Hærskarers Herre, Gud over Israel! Og din Tjener Davids Hus skal stå fast for dit Åsyn. 27 Thi du, Hærskarers Herre, Israels Gud, har åbenbaret for din Tjener: Jeg vil bygge dig et Hus! Derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til af bede denne Bøn til dig. 28 Derfor, Herre, Herre, du er Gud, og dine Ord er Sandhed! Du har givet din Tjener denne Forjættelse, 29 så lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til evig Tid må stå fast for dit Åsyn. Thi du, Herre, Herre, har talt, og med din Velsignelse skal din Tjeners Hus velsignes evindelig!"

Galaterne 3:6-14

ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed". Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn. Men da Skriften forudså, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig skulle alle Folkeslagene velsignes", så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.

10 Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, så han gør dem." 11 Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er åbenbart, thi "deri retfærdige skal leve af Tro." 12 Men Loven beror ikke på Tro; men: "Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem." 13 Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den, som hænger på et Træ"), 14 for at Abrahams Velsignelse måtte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde få Åndens Forjættelse ved Troen.