Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 76

76 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af Asaf. En Sang.

Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel, i Salem er hans Hytte, hans Bolig er på Zion. Der brød han Buens Lyn, skjold og Sværd og Krigsværn. - Sela. Frygtelig var du, herlig på de evige Bjerge. De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper. Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.

Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde? Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav, 10 da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela. 11 Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig. 12 Aflæg Løfter og indfri dem for Herren eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver. 13 Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt.

Esajas 66:14-24

14 I skal se det med Hjertens Glæde, eders Ledemod skal spire som Græs. Hos Herrens Tjenere kendes hans Hånd, men hos hans Fjender Vrede. 15 Thi se, som Ild kommer Herren, og hans Vogne er som et Stormvejr, han vil vise sin Harme i Gløder, sin Trussel i flammende Luer; 16 thi med Ild og med sit Sværd skal Herren dømme alt Kød, og mange er Herrens slagne. 17 De, som helliger og vier sig for Lundene, følgende en i deres Midte, de, som æder Svinekød og Kød af Kryb og Mus, deres Gerninger og deres Tanker skal forgå til Hobe, lyder det fra Herren.

18 Jeg kommer for at samle alle Folk og Tungemål, og de skal komme og se min Herlighed. 19 Jeg fuldbyrder et Under i blandt dem og sender undslupne af dem til Folkene, Tarsis, Pul, Lud, Mesjek, Rosj, Tujal, Javan, de fjerne Strande, som ikke har hørt mit Ry eller set min Herlighed; og de skal forkynde min Herlighed blandt Folkene. 20 Og de skal bringe alle eders Brødre fra alle Folk som Gave til Herren, til Hest, til Vogns, i Bærestol, på Muldyr og Kameler til mit hellige Bjerg Jerusalem, siger Herren, som når Israelitterne bringer Offergaver i rene Kar til Herrens Hus. 21 Også af dem vil jeg udtage Levitpræster, siger Herren.

22 Thi ligesom de nye Himle og den ny Jord, som jeg skaber, skal bestå for mit Åsyn, lyder det fra Herren, således skal eders Afkom og Navn bestå.

23 Hver Måned på Nymånedagen og hver Uge på Sabbatten skal alt Kød komme og tilbede for mit Åsyn, siger Herren, 24 og man går ud for at se på Ligene af de Mænd, der faldt fra mig; thi deres Orm dør ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt Kød en Gru.

Matthæus 23:37-24:14

37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke. 38 Se, eders Hus lades eder øde! 39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"

24 Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger. Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes." Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?" Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder! Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange. Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der. Men alt dette er Veernes Begyndelse. Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld. 10 Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre. 11 Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange. 12 Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste. 13 Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses. 14 Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.