Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

76 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af Asaf. En Sang.

² Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel, ³ i Salem er hans Hytte, hans Bolig er på Zion. ⁴ Der brød han Buens Lyn, skjold og Sværd og Krigsværn. - Sela. ⁵ Frygtelig var du, herlig på de evige Bjerge. ⁶ De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper. ⁷ Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.

⁸ Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde? ⁹ Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav, ¹⁰ da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela. ¹¹ Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig. ¹² Aflæg Løfter og indfri dem for Herren eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver. ¹³ Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt.

66 Så siger Herren: Himlen er og Jorden mine Fødders Skammel Hvad for et Hus vil I bygge mig, og hvad for et Sted er min Bolig? ² Alt dette skabte min Hånd, så det fremkom, lyder det fra Herren. Jeg ser hen til den arme, til den, som har en sønderknust Ånd, og den, som bæver for mit Ord. ³ Den, som slagter Okse, er en Manddraber, den, som ofrer Lam, er en Hundemorder, den, som ofrer Afgrøde, frembærer Svineblod, den, som brænder Røgelse, hylder en Afgud. Som de valgte deres egne Veje og ynder deres væmmelige Guder, ⁴ så vælger og jeg deres Smerte, bringer over dem, hvad de frygter, fordi de ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.

⁵ Hør Herrens Ord, I, som bæver for hans Ord: Således siger eders Brødre, der hader eder og støder eder bort for mit Navns Skyld: "Lad Herren vise sig i sin Herlighed, så vi kan se eders Glæde!" Men de skal blive til Skamme! ⁶ Hør, hvor det drøner fra Byen, drøner fra Templet, hør, hvor Herren øver Gengæld imod sine Fjender! ⁷ Før hun er i Barnsnød, føder hun, før end Veer kommer over hende, har hun en Dreng. ⁸ Hvo hørte vel Mage dertil, hvo så vel sligt? Kommer et Land til Verden på en eneste Dag, fødes et Folk på et Øjeblik? Thi Zion kom i Barnsnød og fødte med det samme sine Børn. ⁹ Åbner jeg et Moderliv og hindrer det i Fødsel? siger Herren. Bringer jeg Fødsel og standser den? siger din Gud. ¹⁰ Glæd dig, Jerusalem! Der juble enhver, som har det kær, tag Del i dets Glæde, alle, som sørger over det, ¹¹ for at I må die dets husvalende Barm og mættes, for at I må drikke af dets fulde Bryst og kvæges.

¹² Thi så siger Herren: Se, jeg leder til hende Fred som en svulmende Flod og Folkenes Rigdom som en Strøm; hendes spæde skal bæres på Hofte, og Kærtegn får de på Skød; ¹³ som en Moder trøster sin Søn, således trøster jeg eder, i Jerusalem finder I Trøst.

²³ Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger. ²⁴ Ingen søge sit eget, men Næstens! ²⁵ Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn; ²⁶ thi Herrens er Jorden og dens Fylde. ²⁷ Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn. ²⁸ Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld. ²⁹ Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed? ³⁰ Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for? ³¹ Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære! ³² Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed, ³³ ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses. 11 ¹ Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!