Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

76 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af Asaf. En Sang.

² Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel, ³ i Salem er hans Hytte, hans Bolig er på Zion. ⁴ Der brød han Buens Lyn, skjold og Sværd og Krigsværn. - Sela. ⁵ Frygtelig var du, herlig på de evige Bjerge. ⁶ De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper. ⁷ Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.

⁸ Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde? ⁹ Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav, ¹⁰ da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela. ¹¹ Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig. ¹² Aflæg Løfter og indfri dem for Herren eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver. ¹³ Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt.

¹⁷ Guld sætter jeg i Stedet for Kobber og Sølv i Stedet for Jern, Kobber i Stedet for Træ og Jern i Stedet for Sten. Til din Øvrighed sætter jeg Fred, til Hersker over dig Retfærd. ¹⁸ Der høres ej mer i dit Land om Uret, om Vold og Ufærd inden dine Grænser; du kalder Frelse dine Mure og Lovsang dine Porte. ¹⁹ Ej mer skal Solen være dit Lys eller Månen Skinne for dig:. Herren skal være dit Lys for evigt, din Gud skal være din Herlighed. ²⁰ Din Sol skal ej mer gå ned, din Måne skal ej tage af; thi Herren skal være dit Lys for evigt, dine Sørgedage har Ende. ²¹ Enhver i dit Folk er retfærdig, evigt ejer de Landet, et Skud, som Herren har plantet, hans Hænders Værk, til hans Ære. ²² Den mindste bliver en Stamme, den ringeste et talrigt Folk. Jeg er Herren; når Tid er inde, vil jeg fremme det i Hast.

²⁵ Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer. ²⁶ Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse; ²⁷ giver ikke heller Djævelen Rum! ²⁸ Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang. ²⁹ Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå; ³⁰ og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag. ³¹ Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab! ³² Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

5 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn, ² og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.