Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

145 Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn. ² Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn. ³ Stor og højlovet er Herren, hans Storhed kan ikke ransages. ⁴ Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger. ⁵ De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere;

¹⁷ Retfærdig er Herren på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger. ¹⁸ Nær er Herren hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed. ¹⁹ Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb og frelser dem, ²⁰ Herren vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud. ²¹ Min Mund skal udsige Herrens Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid.

1 I Kong Dariun's andet Regeringsår på den første Dag i den sjette Måned kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj således: Sig til Judas Statholder Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og til Ypperstepræsten Josua, Jozadaks Søn: ² Så siger Hærskarers Herre: Dette Folk siger: "Endnu er det ikke Tid at bygge Herrens Hus." ³ Og Herrens Ord kom ved Profeten Haggaj således: ⁴ Er det da Tid for eder at bo i Huse med træklædte Vægge, når dette Hus ligger øde? ⁵ Derfor, så siger Hærskarers Herre: Læg Mærke til, hvorledes det går eder! ⁶ I sår meget, men bringer lidet i Hus; I spiser, men mættes ikke; I drikker, men får ikke Tørsten slukket; I klæder eder på, men bliver ikke varme; og Daglejerens Løn går i en hullet Pung. ⁷ Så siger Hærskarers Herre: Læg Mærke til, hvorledes det går eder! ⁸ Gå op i Bjergene, hent Tømmer og byg Templet, så jeg kan have Glæde deraf og blive æret, siger Herren. ⁹ I venter rig Høst, men det bliver kun til lidt; og når I bringer det i Hus, blæser jeg derpå. Hvorfor? lyder det fra Hærskarers Herre. Fordi mit Hus ligger øde, medens enhver af eder har travlt med sit eget Hus. ¹⁰ Derfor holder Himmelen sin Dug og Jorden sin Afgrøde tilbage; ¹¹ og jeg har kaldt Tørke hid over Land og Bjerge, over Korn, Most og Olie, over alt, hvad Jorden frembringer, over Folk og Fæ, over alt, hvad Hænder virker.

¹² Og Zerubbabel, Sjaltiels Søn, og Ypperstepræsten Josua, Jozadaks Søn, og hele Resten af Folket adlød Herren deres Guds Røst og Profeten Haggajs Ord, eftersom Herren havde sendt ham til dem, og Folket frygtede Herren. ¹³ Da sagde Haggaj, Herrens Sendebud, i Herrens Ærinde til Folket: Jeg er med eder, lyder det fra Herren. ¹⁴ Og Herren vakte Ånden i Judas Statholder Zerubbabel, Sjaltiels Søn, og i Ypperstepræsten Josua, Jozadaks Søn, og i hele Resten at Folkef, så de kom og tog fat på Arbejdet med deres Guds, Hærskarers Herres, Hus ¹⁵ på den fire og tyvende Dag i den sjette Måned i Kong Darius's andet Regeringsår.

20 Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham. ² Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?" ³ Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det: ⁴ Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?" ⁵ Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke? ⁶ Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet." ⁷ Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra. ⁸ Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."