Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
En takkesang ved høstfesten
65 Til korlederen: En lovsang af David.
2 Zions Gud, vi vil lovprise dig,
vi vil indfri vore løfter til dig.
3 Du er en Gud, der hører bøn,
og vi kommer alle til dig.
4 Når vi indrømmer vores synd,
oplever vi din nådige tilgivelse.
5 Lykkelige er de, du lader leve i din nærhed.
Vi jubler over alt det gode, du giver os.
6 Du er vores frelser, Gud,
du redder os ved dine mægtige undere.
Du kan give håb til alle og enhver,
hvor de end bor i den vide verden.
7 Du er den almægtige Gud.
Du formede de enorme bjerge,
8 du dæmper bølgernes brusen
og standser nationernes oprør.
9 Alle folkeslag forundres over dine vældige gerninger,
du bliver lovprist både i øst og i vest.
10 Du vander jorden og gør den frugtbar,
du fylder floderne med enorme vandmasser.
Du sørger for væde til jorden,
så der bliver en god høst.
11 Du sender regn til de pløjede marker,
så furerne fyldes med vand.
Du blødgør jorden med regn
og giver grobund for den sæd, der er sået.
12 Når høsten er omme, er laderne fulde,
din velsignelse betyder overflod.
13 Græsgangene i ødemarken glinser af væde,
bakkerne blomstrer af fryd.
14 Fårene flokkes på de frodige enge,
dalene klædes i korn.
Hele dit skaberværk synger af glæde.
Et kald til omvendelse
12 Herren siger: „Vend om til mig, mens der endnu er tid! Søg mig af hele jeres hjerte med anger, gråd og faste. 13 Sønderriv jeres hjerter, ikke jeres tøj.”[a]
Vend om til Herren, jeres Gud, for han er nådig og barmhjertig. Der skal meget til, før han bliver vred, og han omslutter jer med sin trofaste kærlighed. Han er parat til at eftergive straffen. 14 Hvem ved? Det kan være, han standser straffen og velsigner jer i stedet, så der igen kan bringes afgrødeofre og drikofre til Herren, jeres Gud.
15 Blæs nu I vædderhornet fra Zions bjerg! Kald folket sammen til faste og bod. 16 Alle skal samles, både gamle og børn, ja selv spædbørn. Lad brudepar afbryde deres fest for at komme herhen.
17 Guds tjenere, præsterne, skal stille sig op mellem indgangen til templet og alteret, så de grædende kan gå i forbøn for landet. „Herre, skån dit folk,” skal de bede. „Lad ikke de andre folkeslag håne os og sige: ‚Hvor er jeres Gud, som skulle hjælpe jer?’ ”
Herren griber ind
18 Da de havde gjort det, fik Herren medlidenhed med sit folk, og viste sin nidkærhed for det land, han havde givet dem. 19 Han svarede på sit folks bøn og sagde: „Jeg vil give jer korn, olivenolie og vin, så der er rigeligt til alle. I skal ikke længere hånes af de andre folkeslag. 20 Jeg vil fjerne hæren af græshopper fra nord. Størsteparten drives ud i ørkenen, mens fortropperne drukner i Det Døde Hav og bagtropperne i Middelhavet. Der bliver en voldsom stank af død.”
Herren har gjort store ting! 21 Nu skal alle glæde og fryde sig, for Herren har gjort store ting for os. 22 Dyrene glæder sig, for græsset bliver grønt, og træerne bærer frugt. Figentræer og vinstokke giver igen en rigelig høst.
Marias lovprisning
46 Maria brød nu ud i en lovprisning til Gud:
„Jeg priser Herren af hele mit hjerte!
47 Jeg fryder mig over Gud, min Frelser,
48 for han har udvalgt mig, sin ringe tjener.
Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet,
49 for den Almægtige har gjort store ting mod mig.
Han er en hellig Gud,
50 og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham.
51 Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,
og spreder dem for alle vinde.
52 Verdens fyrster styrter han fra tronen,
men de ydmyge ophøjer han.
53 De sultne mætter han med alt godt,
men de rige sender han tomhændet bort.
54 Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel
ved at opfylde sit løfte om nåde,
55 det løfte, han gav vores forfædre,
om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.