Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
65 Til Sangmesteren. En Salme af David. En Sang.
2 Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner; 3 alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger. 4 Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem. 5 Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
6 Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande, 7 du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft, 8 du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm, 9 så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.
10 Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn, 11 du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd. 12 Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme; 13 de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; 14 Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!
2 Stød i horn på Zion, blæs alarm på mit hellige Bjerg! Alle i landet skal bæve, thi Herrens Dag, den kommer; 2 ja, nær er Mulms og Mørkes Dag, Skyers og Tåges Dag. Et stort, et vældigt Folk er bredt som Gry over Bjerge. Dets Lige har aldrig været, skal aldrig komme herefter til fjerneste Slægters År. 3 Foran det æder Ild, og bag det flammer Lue; foran det er Landet som Eden og bag det en øde Ørk; fra det slipper ingen bort. 4 At se til er de som Heste, som Hingste farer de frem; 5 det lyder som raslende Vogne, når de hopper på Bjergenes Tinder, som knitrende Lue, der æder Strå, som en vældig Hær, der er rustet til Strid. 6 Folkeslag skælver for dem, alle Ansigter blusser. 7 Som Helte haster de frem, som Stridsmænd stormer de Mure; enhver går lige ud, de bøjer ej af fra vejen. 8 De trænger ikke hverandre, hver følger sin egen Sti. Trods Våbenmagt styrter de frem uden at lade sig standse, de kaster sig over Byen, 9 stormer Mulen i Løb; i Husene trænger de ind, gennem Vinduer kommer de som Tyve. 10 Foran dem skælver Jorden, Himlen bæver; Sol og Måne sortner, Stjernerne mister deres Glans. 11 Foran sin Stridsmagt løfter Herren sin Røst, thi såre stor er hans Hær, ja, hans Ords Fuldbyrder er vældig; thi stor er Herrens Dag og såre frygtelig; hvem holder den ud?
10 Du derimod har efterfulgt mig i Lære, i Vandel, i Forsæt, Tro, Langmodighed, Kærlighed, Udholdenhed, 11 i Forfølgelser, i Lidelser, sådanne, som ere komne over mig i Antiokia, i Ikonium, i Lystra, sådanne Forfølgelser, som jeg har udstået, og Herren har friet mig ud af dem alle. 12 Ja, også alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jesus, skulle forfølges. 13 Men onde Mennesker og Bedragere ville gå frem til det værre; de forføre og forføres.
14 Du derimod, bliv i det, som du har lært, og som du er bleven forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har lært det, 15 og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne gøre dig viis til Frelse ved Troen på Kristus Jesus.