Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

⁹⁷ Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den. ⁹⁸ Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit. ⁹⁹ Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd. ¹⁰⁰ Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud. ¹⁰¹ Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord. ¹⁰² Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig. ¹⁰³ Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund. ¹⁰⁴ Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.

¹⁶ Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og Profeterne: "Denne Mand har ikke gjort halsløs Gerning, men talt til os i Herren vor Guds Navn." ¹⁷ Og nogle af Landets Ældste trådte frem og sagde til hele Folkets Forsamling: ¹⁸ "Mika fra Moresjet profeterede på Kong Ezekias af Judas Tid og sagde til alt Judas Folk: Så siger Hærskarers Herre: Zion skal pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj. ¹⁹ Mon Kong Ezekias af Juda og hele Juda dræbte ham? Frygtede de ikke Herren og bad ham om Nåde, så Herren angrede det onde, han havde truet dem med? Vi er ved at bringe stor Ulykke over vore Sjæle."

²⁰ Der var også en anden Mand, som profeterede i Herrens Navn, Urija, Sjemajas Søn, fra Kirjat Jearim; og han profeterede mod denne By og dette Land med de samme Ord som Jeremias. ²¹ Da Kong Jojakim og alle hans Krigsfolk og alle Fyrsterne hørte hans Ord, stod han ham efter Livet; og da Urija hørte det, blev han bange og flygtede og kom til Ægypten. ²² Men Kong Jojakim sendte Folk til Ægypten; han sendte Elnatan, Akbors Søn, og nogle andre til Ægypten, ²³ og de bragte Urija hjem fra Ægypten og førte ham til Kong Jojakim, som lod ham hugge ned med Sværdet og hans Lig kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave. ²⁴ Men Ahikam, Sjafans Søn, holdt Hånden over Jeremias, så han ikke blev overgivet i Folkets Hånd og dræbt.

¹⁴ påmind om disse Ting, idet du besværger dem for Herrens Åsyn, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Ødelæggelse for dem, som høre derpå. ¹⁵ Gør dig Flid for at fremstille dig selv som prøvet for Gud, som en, Arbejder, der ikke behøver at skamme sig, som rettelig lærer Sandhedens Ord. ¹⁶ Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi sådanne ville stedse gå videre i Ugudelighed, ¹⁷ og deres Ord vil æde om sig som Kræft. Iblandt dem ere Hymenæus og Filetus, ¹⁸ som ere afvegne fra Sandheden, idet de sige, at Opstandelsen er allerede sket, og de forvende Troen hos nogle.

¹⁹ Dog, Guds faste Grundvold står og har dette Segl: "Herren kender sine" og: "Hver den, som nævner Herrens Navn, afstå fra Uretfærdighed." ²⁰ Men i et stort Hus er der ikke alene Kar af Guld og Sølv, men også af Træ og Ler, og nogle til Ære, andre til Vanære. ²¹ Dersom da nogen holder sig ren fra disse, han skal være et Kar til Ære, helliget, Husbonden nyttigt, tilberedt til al god Gerning.

²² Men fly de ungdommelige Begæringer; jag derimod efter Retfærdighed, Troskab, Kærlighed og Fred sammen med dem, som påkalde Herren af et rent Hjerte; ²³ og afvis de tåbelige og uforstandige Stridigheder, efterdi du ved, at de avle Kampe, ²⁴ men en Herrens Tjener bør ikke strides, men være mild imod alle, dygtig til at lære, i Stand til at tåle ondt, ²⁵ med Sagtmodighed irettesættende dem, som modsætte sig, om Gud dog engang vilde give dem Omvendelse til Sandheds Erkendelse, ²⁶ og de kunde blive ædru igen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til at gøre hans Villie.