Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
102 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for Herren.
2 Herre, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig, 3 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig! 4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild; 5 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød. 6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden; 7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder; 8 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget; 9 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig. 10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer 11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort; 12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 Men du troner evindelig, Herre, du ihukommes fra Slægt til Slægt; 14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde; 15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe. 16 Og Herrens Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger; 17 thi Herren opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
15 Thi således sagde Herren, Israels Gud, til mig: "Tag dette Bæger med min Vredes Vin af min Hånd og giv alle de Folk, jeg sender dig til, at drikke deraf; 16 de skal drikke og rave og rase for Sværdet, jeg sender iblandt dem!" 17 Og jeg tog Bægeret af Herrens Hånd og gav alle de Folk, han sendte mig til, at drikke deraf: 18 Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for at gøre dem til Ørk og Øde, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, som det er på denne Dag; 19 Farao, Ægypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og alt hans Folk, 20 alt Blandingsfolket og alle konger i Uz og Filisterland, Askalon, Gaza og Ekron og Asdods Rest; 21 Edom, Moab og Ammoniterne; 22 alle Tyruss og Zidons Konger og den fjerne strands Konger hinsides Havet; 23 Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet Hår; 24 alle Arabernes konger og alle Blandingsfolkets Konger, som hor i Ørkenen; 25 alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Konger; 26 alle Nordens Konger, nær og fjern, den ene efter den anden. alle Riger på Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikke efter dem. 27 Og du skal sige til dem: Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for Sværdet jeg sender iblandt eder! 28 Og hvis de vægrer sig ved at tage Bægeret af din Hånd og drikke, skal du sige til dem: Så siger Hærskarers Herre: Drikke skal I! 29 Thi se, med den By, mit Navn er nævnet over, begynder jeg at handle ilde, og så skulde I gå fri! Nej, I går ikke fri; thi jeg kalder Sværdet hid mod alle dem, som bor på Jorden, lyder det fra Hærskarers Herre.
30 Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: Herren brøler fra det høje, løfter sin Røst fra sin hellige Bolig; han brøler over sin Græsgang, istemmer Vinperserråbet over alle, som bor på Jorden. 31 Drønet når til Jordens Ende, thi Herren går i Rette med Folkene; over alt Kød holder han Dom, de gudløse giver han til Sværdet, lyder det fra Herren. 32 Thi så siger Hærskarers Herre: Se, Ulykken går fra det ene Folk til det andet, et vældigt Vejr bryder løs fra Jordens Rand.
5 Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: "Går ikke hen på Hedningers Vej, og går ikke ind i Samaritaners By! 6 Men går hellere hen til de fortabte Får af Israels Hus! 7 Men på eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær. 8 Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Ånder! I have modtaget det for intet, giver det for intet! 9 Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter; 10 ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd. 11 Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort. 12 Men når I gå ind i Huset, da hilser det; 13 og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder! 14 Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da går ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder! 15 Sandelig, siger jeg eder, det skal gå Sodomas og Gomorras Land tåleligere på Dommens Dag end den By.