Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
102 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for Herren.
2 Herre, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig, 3 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig! 4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild; 5 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød. 6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden; 7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder; 8 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget; 9 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig. 10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer 11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort; 12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 Men du troner evindelig, Herre, du ihukommes fra Slægt til Slægt; 14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde; 15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe. 16 Og Herrens Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger; 17 thi Herren opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
24 Til Nehelamiten Sjemaja skal du sige: 25 Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Fordi du i dit eget Navn har sendt alt Folket i Jerusalem og Præsten Zefanja, Maasejas Søn, og alle Præsterne et så lydende Brev: 26 "Herren har gjort dig til Præst i Præsten Jojadas Sted til i Herrens Hus at have Opsyn med alle gale og Folk i profetisk Henrykkelse, hvilke du skal lægge i Blok og Halsjern. 27 Hvorfor skrider du da ikke ind mod Jeremias fra Anatot, der profeterer hos eder? 28 Nu har han kunnet sende Bud til os i Babel og ladet sige: Det trækker i Langdrag! Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt!" 29 Dette Brev læste Præsten Zefanja for Profeten Jeremias. 30 Da kom Herrens Ord til Jeremias således: 31 Send Bud til alle de landflygtige og sig: Så siger Herren om Nehelamiten Sjemaja: Fordi Sjemaja har profeteret for eder, uden at jeg har sendt ham, og får eder til at slå Lid til Løgn, 32 derfor, så siger Herren: Se, jeg hjemsøger Nehelamiten Sjemaja og hans Efterkommere; han skal ingen have, der bor iblandt eder og oplever den Lykke, jeg giver eder, lyder det fra Herren, fordi han har prædiket Frafald fra Herren.
10 For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde! 11 Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb. 12 Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske. 13 Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt. 14 Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser. 15 Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium; 16 og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile, 17 og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord, 18 idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige, 19 også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed, 20 for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.