Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

102 Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for Herren.

² Herre, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig, ³ skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig! ⁴ Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild; ⁵ mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød. ⁶ Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden; ⁷ jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder; ⁸ om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget; ⁹ mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig. ¹⁰ Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer ¹¹ over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort; ¹² mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

¹³ Men du troner evindelig, Herre, du ihukommes fra Slægt til Slægt; ¹⁴ du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde; ¹⁵ thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe. ¹⁶ Og Herrens Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger; ¹⁷ thi Herren opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

⁸ Thi så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Lad ikke de Profeter, som er iblandt eder, eller eders Spåmænd bilde eder noget ind, og lyt ikke til de Drømme, I drømmer; ⁹ thi Løgn profeterer de eder i mit Navn; jeg har ikke sendt dem, lyder det fra Herren. ¹⁰ Thi så siger Herren: Når halvfjerdsindstyve År er gået for Babel, vil jeg se til eder og på eder opfylde min Forjættelse om at føre eder tilbage hertil. ¹¹ Thi jeg ved, hvilke Tanker jeg tænker om eder, lyder det fra Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, at jeg må give eder Fremtid og Håb. ¹² Kalder I på mig, vil jeg svare eder; beder I til mig, vil jeg høre eder; ¹³ leder I efter mig, skal I finde mig; såfremt I søger mig af hele eders Hjerte, ¹⁴ vil jeg lade mig finde af eder, lyder det fra Herren, og vende eders Skæbne og sanke eder sammen fra alle de Folkeslag og alle de Steder, jeg har bortstødt eder til, lyder det fra Herren, og føre eder tilbage til det Sted, fra hvilket jeg førte eder bort. ¹⁵ Men når I siger: "Herren har opvakt os Profeter i Babel ¹⁶ Thi så siger Herren om Kongen der sidder på Davids Trone, og om alt Folket, der bor i denne By, eders Brødre, som ikke drog. i Landflygtighed med eder, ¹⁷ så siger Hærskarers Herre: Se, jeg sender Sværd, Hunger og Pest over dem og gør dem som de usle Figener, der er for dårlige at spise; ¹⁸ jeg forfølger dem med Sværd, Hunger og Pest og gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger, til Forbandelsesord, til Gru, Spot og Spe blandt alle de Folk, jeg bortstøder dem til, ¹⁹ til Straf fordi de ikke hørte mine Ord, lyder det fra Herren, når jeg årle og silde sendte mine Tjenere Profeterne til dem, men de vilde ikke høre, lyder det fra Herren. ²⁰ Men hør dog Herrens Ord, alle I landflygtige, som jeg sendte fra Jerusalem til Babel! ²¹ Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud, om Aab, Kolajas Søn, og Zidkija, Maasejas Søn, som profeterer eder Løgn i mit Navn: Se, jeg giver dem i Kong Nebukadrezar af Babels Hånd, og han skal lade dem hugge ned for eders Øjne, ²² og de skal bruges af alle de landflygtige fra Juda i Babel til at forbande ved, idet man skal sige: "Herren gøre med dig som med Zidkija og Aab, hvem Babels Konge lod stege i Ild!" ²³ Thi de øvede dårskab i Israel og bedrev Hor med deres Landsmænds Kvinder og talte i mit Navn løgnagtige Ord, som jeg ikke havde bedt dem at tale; jeg ved det og kan vidne det, lyder det fra Herren.

²⁴ Men da han forsvarede sig således, sagde Festus med høj Røst: "Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende." ²⁵ Men Paulus sagde: "Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord. ²⁶ Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis på, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vrå. ²⁷ Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem." ²⁸ Men Agrippa sagde til Paulus: "Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen." ²⁹ Men Paulus sagde: "Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men også alle, som høre mig i Dag, måtte blive sådan, som jeg selv er, på disse Lænker nær."