Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
29 Følgende er indholdet af det brev, profeten Jeramias sendte fra Jerusalem til de Ældste, som var tilbage blandt de bortførte, og til Præsterne og Profeterne og alt Folket, som Nebukadnezar havde ført fra Jerusalem til Babel,
4 Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud, til alle de landflygtige, som jeg førte fra Jerusalem til Babel: 5 Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt, 6 tag eder Hustruer og avl Sønner og Døtre, tag Hustruer til eders Sønner og bortgift eders Døtre, at de kan føde Sønner og Døtre, bliv mange der og ikke færre; 7 og lad det Lands Vel, til hvilket jeg har ført eder, ligge eder på Sinde, og bed for det til Herren; thi når det går det godt, går det også eder godt.
66 Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden, 2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang, 3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig, 4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." - Sela. 5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn. 6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham. 7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela. 8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner, 9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud! 10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv; 11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder, 12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
8 Kom Jesus Kristus i Hu, oprejst fra de døde, af Davids Sæd, efter mit Evangelium, 9 for hvilket jeg lider ondt lige indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet. 10 Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes Skyld, for at også de skulle få Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed. 11 Den Tale er troværdig; thi dersom vi ere døde med ham, skulle vi også leve med ham; 12 dersom vi holde ud, skulle vi også være Konger med ham; dersom vi fornægte, skal også han fornægte os; 13 dersom vi ere utro, forbliver han dog tro; thi fornægte sig selv kan han ikke.
14 påmind om disse Ting, idet du besværger dem for Herrens Åsyn, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Ødelæggelse for dem, som høre derpå. 15 Gør dig Flid for at fremstille dig selv som prøvet for Gud, som en, Arbejder, der ikke behøver at skamme sig, som rettelig lærer Sandhedens Ord.
11 Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa. 12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte, 13 og de opløftede Røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!" 14 Og da han så dem, sagde han til dem: "Går hen og fremstiller eder for Præsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede. 15 Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst. 16 Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan. 17 Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni? 18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?" 19 Og han sagde til ham:"Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!"