Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

91 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge, ² siger til Herren: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler. ³ Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest; ⁴ han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge. ⁵ Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen ⁶ ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

¹⁴ "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn; ¹⁵ kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære: ¹⁶ med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"

²³ Er jeg kun en Gud i det nære, så lyder det fra Herren, og ikke en Gud i det fjerne? ²⁴ Kan nogen krybe i Skjul, så jeg ikke ser ham? lyder det fra Herren. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det fra Herren. ²⁵ Jeg har hørt, hvad Profeterne, der profeterer Løgn i mit Navn, siger: "Jeg har drømt, jeg har drømt!" ²⁶ Hvor længe skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Løgn og deres Hjertes Svig, mon i Sinde ²⁷ og higer de efter at få mit Folk til at glemme mit Navn ved de Drømme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fædre glemte mit Navn over Baal? ²⁸ Den Profet, som har en Drøm, meddele sin Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Strå med Kærne at gøre? lyder det fra Herren. ²⁹ Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra Herren, og som en Hammer, der knuser Fjelde? ³⁰ Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra Herren, de, som stjæler mine Ord fra hverandre. ³¹ Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra Herren, de, som taler af sig selv og dog siger: "Så lyder def fra Herren." ³² Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder Løgnedrømme, lyder det fra Herren, og vildleder mit Folk med deres Løgne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hjælp, lyder det fra Herren.

2 Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder, ² hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er virksom i Genstridighedens Børn, ³ iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom også de andre, ⁴ men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os, ⁵ også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus - af Nåde ere I frelste! ⁶ og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus, ⁷ for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. ⁸ Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven; ⁹ ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig. ¹⁰ Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.