Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 60

60 Til Sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En Miktam af David til Indøvelse, dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, 12 000 Mand.

Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen; du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler! Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin. Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. - Sela. Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal; mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav, 10 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg." 11 Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. 13 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. 14 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

Hoseas 11:12-12:14

12 Efraim omgiver mig med løgn, hus med svig, Juda kender ej Gud med Skøger slår han sig sammen. Efraims Hu står til Vind, efter Østenstorm jager han stadig, af Løgn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til Ægypten bringer de Olie.

Herren går i Rette med Juda og hjemsøger Jakob, gengælder ham efter hans Veje og efter hans Id. I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gud i sin Manddom, ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Gråd om Nåde; i Betel traf han ham og talte med ham der, Herren, Hærskarers Gud, Herren er hans Navn: "Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare på Kærlighed og Ret og bi bestandig på din Gud!" I Kana'ans Hånd er falske Lodder, han elsker Svig. Efraim siger: "Jeg vandt dog Rigdom og Gods!" Al hans Vinding soner ej Brøden, han øved. 10 Men jeg, som er Herren din Gud, fra du var i Ægypten, lader dig bo i Telt igen som i svundne Dage. 11 Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, ved Profeterne talet i Lignelser. 12 Gilead er Løgn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Stendynger langs med Markfurer er deres Altre. 13 Jakob flyede til Arams Slette, og Israel trællede for en kvindes Skyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han kvæg. 14 Ved en Profet førte Herren Israel op fra Ægypten, og det vogtedes ved en Profet.

Kolossensern 3:18-4:1

18 I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren. 19 I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem! 20 I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren. 21 I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet. 22 I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren. 23 Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker, 24 da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene. 25 Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse. I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide, at også I have en Herre i Himmelen.