Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 107:1-9

107 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig! Så skal Herrens genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By, de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte; men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By. Lad dem takke Herren for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn. Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

Salme 107:43

43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig Herrens Nåde på Sinde!

Hoseas 8

Sæt hornet for din mund, som en ørn over Herrens Hus! fordi de brød min Pagt og overtrådte min Lov. De råber til mig: "Min Gud! Vi, Israel, kender dig." Israel vragede Lykken, lad så Fjenden forfølge dem. De kårer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres Sølv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang. Modbydelig er din kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem hvor længe? De kan ikke slippe for Straf. Thi den er et Værk af Israel, en Håndværker lavede den; den er ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive.

Thi Vind har de sået, og Storm skal de høste, Sæd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet. Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd. Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende Vildæsel. Efraim tinged med Elskovsgaver. 10 Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart salver de ikke mere konge og Fyrster.

11 Thi så mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til Synd; 12 jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke. 13 Slagtofre elsker de slagter, elsker Kød og æder; Herren behager de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De skal tilbage til Ægypten. 14 Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede mange faste Stæder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den skal fortære hans Borge.

Romerne 11:33-36

33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige! 34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver? 35 eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor? 36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.