Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
44 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
2 Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd; 3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig; 4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær. 5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr. 6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn; 7 thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr; 8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme. 9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.
10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære; 11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte; 12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene, 13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget. 14 Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander, 15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os. 16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn 17 for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt! 19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej. 20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke. 21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud, 22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom 23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg! 24 Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse! 25 Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel? 26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. 27 Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
11 Juda, også for dig er der fastsat en Høst, når jeg vender mit Folks Skæbne, når jeg læger Israel.
7 Afsløret er Efraims Brøde, Samarias ondskab, thi Svig er, hvad de har for, og Tyve gør Indbrud, Ransmænd røver på Gaden. 2 De tænker ej på, at jeg husker al deres Ondskab. Nu står deres Gerninger om dem, de er for mit Åsyn.
3 Med ondt i Sinde glæder de Kongen, under sleske Lader Fyrster. 4 Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Bager standser med at ilde, fra Æltning til Dejgen er syret. 5 De gør på Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han Hånden, 6 thi lumskelig nærmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede sover om Natten, men brænder i Lue ved Gry. 7 Som Ovnen gløder de alle, deres Herskere æder de op; alle deres Konger falder, ej en af dem påkalder mig.
8 Efraim er iblandt Folkene, aflægs er han; Efraim er som en Kage, der ikke er vendt. 9 Fremmede tæred hans Kraft, han mærker det ej; hans Hår er også grånet, han mærker det ej. 10 Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til Herren deres Gud og søgte ham ikke trods alt. 11 Efraim er som en Due, tankeløs, dum; de kalder Ægypten til Hjælp og vandrer til Assur. 12 Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.
13 Ve dem, fordi de veg fra mig, Død over dem for deres Frafald! Og jeg skulde genløse dem, endskønt de lyver imod mig! 14 De råber ej til mig af Hjertet, når de jamrer på Lejet, sårer sig for Korn og Most og er genstridige mod mig. 15 Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig. 16 De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. Deres Fyrster skal falde for Sværd ved deres Tunges Frækhed. Det spottes de for i Ægypten.
43 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende. 44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder, 45 for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 46 Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke også Tolderne det samme? 47 Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke også Hedningerne det samme? 48 Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.