Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

52 Til Sangmesteren. En Maskil af David, ² da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

³ Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme? ⁴ Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed, ⁵ du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela. ⁶ Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

⁷ Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela. ⁸ De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende: ⁹ "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

¹⁰ Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på. ¹¹ Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.

¹⁰ De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som taler sandt. ¹¹ Derfor, da I træder på den ringe og tager Afgift af hans Korn, skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel plante yndige Vingårde, men Vinen skal I ikke drikke. ¹² Jeg ved, eders Overtrædelser er mange og uden Tal eders Synder, I Rettens Fjender, som tager mod Bøde og bortviser fattige i Porten. ¹³ Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider.

¹⁴ Søg det gode, ej det onde, for at I må leve og Hærskarers Gud, må være med eder, som I siger, han er. ¹⁵ Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hævd i Porten! Måske vil da Herren, Hærskarers Gud, være nådig mod Josefs Rest.

¹⁶ Derfor, så siger Herren, Herren, Hærskarers Gud: På alle Torve skal klages, i alle Gader råbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til Sorg, til Ligklage Klagemænd; ¹⁷ i hver en Vingård skal klages, når jeg drager igennem din Midte, siger Herren.

5 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder, ² som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed ³ og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv ⁴ Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.

⁵ Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag," ⁶ som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis,"