Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 52

52 Til Sangmesteren. En Maskil af David, da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme? Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed, du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela. Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela. De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende: "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

10 Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på. 11 Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.

Amos 5:10-17

10 De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som taler sandt. 11 Derfor, da I træder på den ringe og tager Afgift af hans Korn, skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel plante yndige Vingårde, men Vinen skal I ikke drikke. 12 Jeg ved, eders Overtrædelser er mange og uden Tal eders Synder, I Rettens Fjender, som tager mod Bøde og bortviser fattige i Porten. 13 Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider.

14 Søg det gode, ej det onde, for at I må leve og Hærskarers Gud, må være med eder, som I siger, han er. 15 Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hævd i Porten! Måske vil da Herren, Hærskarers Gud, være nådig mod Josefs Rest.

16 Derfor, så siger Herren, Herren, Hærskarers Gud: På alle Torve skal klages, i alle Gader råbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til Sorg, til Ligklage Klagemænd; 17 i hver en Vingård skal klages, når jeg drager igennem din Midte, siger Herren.

Hebræerne 5:1-6

Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder, som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.

Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag," som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis,"