Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

6 Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende. En Salme af David.

² Herre, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme, ³ vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre! ⁴ Såre skælver min Sjæl; o Herre, hvor længe endnu? ⁵ Vend tilbage, Herre, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld! ⁶ Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? ⁷ Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng; ⁸ mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

⁹ Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi Herren har hørt min Gråd, ¹⁰ Herren har hørt min Tryglen, min Bøn tager Herren imod. ¹¹ Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.

¹⁹ Han svarede: "Far i Fred!" Men da han var kommet et Stykke hen ad Vejen, ²⁰ sagde Gehazi, den Guds Mand Elisas Tjener, ved sig selv: "Der har min Herre ladet denne Aramæer Na'aman slippe og ikke modtaget af ham, hvad han havde med; så sandt Herren lever, jeg vil løbe efter ham for at få noget af ham!" ²¹ Så satte Gehazi efter Na'aman. og da Na'aman så ham komme løbende efter sig, sprang han af Vognen, gik ham i Møde og spurgte: "Står det godt til?" ²² Han svarede: "Ja, det står godt til! Min Herre sender mig med det Bud: Der kom lige nu to unge Mænd, som hører til Profetsønnerne, til mig fra Efraims Bjerge: giv dem en Talent Sølv og to Sæt Festklæder!" ²³ Da sagde Na'aman: "Tag dog mod to Talenter Sølv!" Og han nødte ham. Så bandt han to Talenter ind i to Punge og tog to Sæt Festklæder og gav to af sine Trælle dem, for at de skulde bære dem foran ham. ²⁴ Men da de kom til Højen, tog han Pengene fra dem, gemte dem i Huset og lod Mændene gå. ²⁵ Så gik han ind til sin Herre og trådte hen til ham. Da spurgte Elisa: "Hvor har du været, Gehazi?" Han svarede: "Din Træl har ingen Steder været!" ²⁶ Så sagde han til ham: "Gik jeg ikke i Ånden hos dig, da en stod af sin Vogn og gik tilbage for at møde dig? Nu har du fået Penge, og du kan få Klæder, Olivenlunde og Vingårde, Småkvæg og Hornkvæg, Trælle og Trælkvinder, ²⁷ men Na'amans Spedalskhed skal hænge ved dig og dit Afkom til evig Tid!" Og Gehazi gik fra ham, hvid som Sne af Spedalskhed.

²⁸ Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og råbte og sagde: "Stor er Efesiernes Artemis!" ²⁹ Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig. ³⁰ Men da Paulus vilde gå ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke. ³¹ Men også nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret. ³² Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Årsag de vare komne sammen. ³³ Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hånden og vilde holde en Forsvarstale til Folket. ³⁴ Men da de fik at vide, at han var en Jøde, råbte de alle med een Røst i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!" ³⁵ Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede? ³⁶ Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende. ³⁷ Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde. ³⁸ Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten! ³⁹ Men have I noget Forlangende om andre Sager, så vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling. ⁴⁰ Vi stå jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Årsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre regnskab." ⁴¹ Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.