Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Lovprisning af Herrens godhed

145 En lovsang af David.

Gud indvarsler en ny tid

54 Glæd dig, du kvinde, som ikke kan få børn. Bryd ud i jubel, du, som ikke kender til veer. Den tilsidesatte hustru får masser af børn, langt flere end hende, der har manden.

² Gør dine telte større, spar ikke på pladsen. Udspænd flere teltduge, gør bardunerne længere, og slå pløkkerne godt fast. ³ For dine efterkommere skal brede sig til højre og venstre. De skal bosætte sig i de forladte byer og herske over fremmede folkeslag.

⁴ Vær ved godt mod, for du vil ikke blive skuffet. Din ungdoms skam skal du glemme, dine sørgeår som bortvist hustru er forbi. ⁵ Din Skaber vil hjemføre dig som sin brud. Herren, den Almægtige, er hans navn. Han er din Befrier, Israels Hellige, hele jordens Gud. ⁶ Israels folk, du er som en gift kvinde, der sidder forladt og sørgende tilbage, som en ungdomshustru, der blev forkastet af sin mand.

Men din Gud siger: „Jeg kalder dig hjem nu. ⁷ Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i min store kærlighed tager jeg dig nu til nåde. ⁸ I vrede vendte jeg mit ansigt bort fra dig en tid, men nu vil jeg for altid vise dig kærlighed og troskab. Det er et løfte fra Herren, din Befrier.

⁹ Kærligheden skal være ægte. Tag afstand fra det onde, og gør jer til ét med det gode. ¹⁰ Elsk hinanden som kristne brødre og søstre. Kom hinanden i forkøbet med at vise respekt. ¹¹ Bliv ikke sløve. Vær brændende i ånden. Tjen Herren. ¹² Glæd jer i det håb, I har fået. Hold ud, når I møder modstand. Bliv ved med at bede. ¹³ Hjælp dem af jeres medkristne, som er i nød. Vær gæstfri over for de fremmede.

Velsign modstanderne og lev så vidt muligt i fred med alle

¹⁴ Velsign dem, der forfølger jer. Forband dem ikke, men bed for dem. ¹⁵ Glæd jer med de glade, og græd med de grædende. ¹⁶ Lad ikke menneskers sociale status bestemme, hvordan I tænker om dem.^[a] Hav ikke for høje tanker om jer selv, men vær villige til at have fællesskab selv med de mennesker, som ikke regnes for noget.^{[b] 17} Gengæld ikke ondt med ondt, men stræb efter at gøre det, som alle kan se er godt. ¹⁸ Lev i fred med alle mennesker—så vidt I kan. ¹⁹ Kære venner, tag ikke hævn, men lad Gud tage sig af at straffe. Der står jo skrevet: „Hævnen og gengældelsen er min, siger Herren.”^{[c] 20} Der står også skrevet: „Er din fjende sulten, så giv ham noget at spise. Er han tørstig, så giv ham noget at drikke. På den måde gør du ham skamfuld.”^{[d] 21} Lad dig ikke rive med af det onde, men overvind det onde med det gode.