Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Længsel efter Herren
63 En sang af David, da han opholdt sig i Judæas ødemark.
2 Gud, du er min Gud, og jeg opsøger dig.
Min sjæl tørster efter fællesskab med dig.
Hele min krop sukker efter et møde med dig
i dette afsvedne og tørre land.
3 Jeg har oplevet din nærhed i helligdommen,
jeg har set din magt og herlighed.
4 At opleve din godhed er mere værd end livet.
Derfor vil jeg altid lovsynge dig.
5 Jeg vil takke dig, så længe jeg lever,
løfte mine hænder i tilbedelse til dig.
6 Du mætter min sjæl med udsøgte retter,
jeg lovsynger dig med fryd i hjertet.
7 Når jeg ligger i min seng, mindes jeg din storhed,
jeg tænker på din nåde, når jeg vågner om natten.
8 Jeg husker, hvor ofte du har hjulpet mig,
jeg fryder mig under dine vingers skygge.
9 Jeg klynger mig til dig,
og du holder mig i dine stærke arme.
10 Mine fjender prøver at dræbe mig,
men de skal styrtes i dødsriget.
11 De skal falde for sværdet
og blive føde for sjakaler.
12 Men jeg vil glæde mig over min Gud.
Enhver, der stoler på ham, har grund til at juble,
men de falske bedragere må forblive tavse.
15 Så tog han til Betel og nedrev det store alter som Jeroboam, Nebats søn, havde opstillet der, han, som var den første til at forlede folket til afgudsdyrkelse. Josias knuste stenene til pulver, brændte frugtbarhedssymbolerne og jævnede højen med jorden.
16 Da han så sig omkring, fik han øje på adskillige gravhuler i bjergvæggen, og han gav sine mænd ordre til at tage knoglerne fra gravene og brænde dem på det sted, hvor alteret i Betel havde stået, for derved at vanhellige stedet, sådan som Herrens profet tidligere havde sagt, at det ville ske med Jeroboams alter.
17 „Hvad er det for et gravmæle derovre?” spurgte Josias. Byens indbyggere forklarede ham, at det var den profets grav, som i sin tid var kommet fra Juda og havde forudsagt, hvad der ville ske med alteret i Betel. „Det er dig, som netop i dette øjeblik opfylder den profeti,” svarede de.
18 „Lad graven være,” befalede han. „Rør ikke den profets knogler.” Så lod de profetens knogler ligge, og de fjernede heller ikke knoglerne af den samaritanske profet, som var begravet samme sted.[a]
19 Kong Josias tog nu rundt til byerne i Samaria[b] og ødelagde samtlige offersteder på højene. De var blevet bygget af Israels forskellige konger, som derved havde fremkaldt Herrens vrede. Men nu fjernede Josias alle spor af disse afgudshøje, nøjagtig som han havde gjort i Betel. 20 Desuden henrettede han afgudspræsterne og brændte dem på de samme steder, hvor de selv havde ofret deres brændofre. Da udrensningskampagnen var slut, vendte han hjem til Jerusalem.
Josias befaler, at der skal holdes påske igen
21 Kong Josias gav derefter følgende befaling til folket: „Nu skal vi holde påske for Herren, nøjagtig efter de forskrifter, der står i pagtsbogen.” 22 Man havde ikke holdt påsken på den rigtige måde siden dommertiden. Ingen af Judas eller Israels konger havde fejret påsken efter forskrifterne.[c] 23 Men nu skete det i kongens 18. regeringsår. Man fejrede påske for Herren i Jerusalem.
Resten af Josias’ regeringstid
24 Josias udryddede også spiritisterne og deres medier, husguderne og alt andet i Jerusalem og Juda, der havde med afgudsdyrkelse at gøre, for Josias tog alle de love og forskrifter alvorligt, som var skrevet i den bog, præsten Hilkija havde fundet i Herrens hus. 25 Aldrig tidligere havde der været en konge, der så radikalt omvendte sig til Herren og med ildhu adlød de love, som Moses fik fra Herren, og aldrig senere fremstod der en konge, hvis lydighed kunne måle sig med hans.
Guds to profeter i Jerusalem
11 Derpå fik jeg en målestok i hånden: „Gå hen og mål Guds helligdom,” blev der sagt. „Opmål alteret og tæl dem, som tilbeder der. 2 Men forgården uden for helligdommen skal du ikke måle, for den er i hænderne på de ikke-jødiske folkeslag. De får 42 måneder til at trampe rundt i den hellige by. 3 Jeg vil lade mine to profeter fremstå, klædt i sørgedragt, og de skal profetere i alle de 1260 dage.
4 De to profeter svarer til de to oliventræer og de to lysestager,[a] der står foran hele jordens Herre. 5 Hvis nogen forsøger at gøre dem fortræd, bliver de dræbt. Flammer vil slå ud fra profeternes mund og fortære dem. 6 Profeterne får magt til at lukke himlen, så der ikke falder regn i den periode, hvor de profeterer. De får også magt til at forvandle floder og have til blod og til at sende alle slags plager over jorden, når de ønsker det.
7 Når profeterne har afsluttet de 42 måneders budskaber, vil der komme et uhyre op fra afgrundens mørke. Det vil gå til angreb på dem og slå dem ihjel. 8 Deres lig vil komme til at ligge på gaden i den store by, hvor deres Herre blev korsfæstet. Det svarer åndeligt set til Sodoma og Egypten. 9 Mennesker fra alle folkeslag og sprog vil se på deres lig i tre og en halv dag, og man vil ikke tillade, at ligene bliver begravet. 10 Over hele verden vil man fejre, at dommedagsprofeterne er døde. Overalt vil folk glæde og fryde sig, og de vil sende hinanden gaver, for de to profeter var til stor irritation for alle, der boede på jorden.”
11 Da de to profeter havde ligget døde i tre og en halv dag, gjorde Gud dem levende igen, og de rejste sig op. Alle, der så det, blev grebet af rædsel. 12 Så lød der en kraftig stemme fra Himlen, som sagde: „Kom herop!” Straks fór de to profeter op til Himlen og forsvandt i en sky, mens deres fjender så på det. 13 I det samme kom der et voldsomt jordskælv, så en tiendedel af byen styrtede sammen, og 7000 mennesker omkom. De overlevende blev forfærdede og gav Himlens Gud ære.
14 Det var det andet „ak og ve”. Snart kommer det tredje.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.