Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
1 Samuel 2:1-10

Hannas lovprisning

Da lovpriste Hanna Herren med følgende ord:

Jeg fryder mig over dig, Herre.
    Du har gjort mig glad.
Nu kan jeg le ad mine fjender
    og glæde mig over, at du har reddet mig.
Ingen er hellig, som du er.
    Du hjælper og beskytter os.
        Din lige findes ikke.
Intet menneske må være hovmodigt
    eller bruge pralende ord,
for Herren er den alvidende Gud,
    han dømmer vores handlinger.
Den overlegne lider nederlag,
    men den segnefærdige finder styrke.
Den rige må arbejde for føden,
    mens den sultende spiser sig mæt.
Den barnløse kvinde føder syv børn,
    mens den børnerige sidder og sygner hen.
Herren bringer død, og Herren giver liv.
    Nogle lægges i graven, andre oprejses fra den.
Herren gør nogle fattige og andre rige,
    han ydmyger nogle og ophøjer andre.
Han løfter de hjælpeløse op fra støvet,
    han giver de fortvivlede nyt mod.
Han ærer dem som kongebørn,
    bænker dem på hæderspladsen.
Jordens grundvold har Herren skabt,
    på den byggede han hele verden.
Herren beskytter sine trofaste tjenere,
    men de onde omkommer i mørket.
Ingen kan klare sig i egen kraft.
10     De, som kæmper mod Herren, kvæstes.
Han tordner imod dem fra Himlen.
    Herren dømmer alle på jorden.
Han giver sin konge styrke
    og stor magt til sin salvede.[a]

1 Samuel 1:21-28

21 Næste år, da Elkana og hans familie skulle til Shilo for at bringe det årlige brændoffer og et løfteoffer til Herren, 22 tog Hanna ikke med. „Jeg venter, til drengen er vænnet fra,” sagde hun til sin mand. „Så vil jeg bringe ham til Herrens hus og lade ham blive der, så længe han lever.” 23 „Gør, som du synes bedst,” svarede Elkana. „Bliv du her og pas drengen. Og må Herren hjælpe dig til at holde dit løfte.” Så blev Hanna hjemme og passede barnet.

24 Da drengen var vænnet fra, bragte Hanna ham til Herrens hus i Shilo. Hun medbragte en treårs tyr som offergave, en sæk med ca. 13 kg mel og en lædersæk med vin. 25 Efter offerceremonien bragte Hanna sit barn til Eli. 26 „Husker du mig?” spurgte hun Eli. „Jeg er den kvinde, som stod her og udøste mit hjerte for Herren. 27 Jeg bad om, at Herren ville give mig en søn, og her er han. Herren hørte min bøn. 28 Nu vil jeg give ham tilbage til Herren, så han kan tjene Herren hele sit liv.” Så tilbad de[a] Herren der.

1 Timoteus 6:11-21

11 Flygt fra den slags fristelser, du Guds mand. Stræb i stedet efter altid at gøre det rette. Øv dig i gudsfrygt, tro,[a] kærlighed, udholdenhed og nænsomhed. 12 Kæmp for troens gode sag. Hold fast ved det evige liv, som Gud har kaldet dig til, og som du har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærvær. 13-14 Ind for Guds ansigt, han, som giver alle ting liv, og med tanke på Jesus Kristus, som aflagde den gode bekendelse foran Pontius Pilatus, formaner jeg dig til at leve i lydighed mod det, du har fået befaling om. Lad din livsførelse være uplettet og uangribelig lige til den dag, da vores Herre, Jesus Kristus, vender tilbage. 15 Når tiden er inde, vil Gud lade Kristus komme til syne i al sin herlighed:

Gud,
den vidunderlige og enestående Hersker,
Kongen over alle konger,
Herren over alle herrer,
16 han, som alene er udødelig,
som bor i et lys, ingen kan nærme sig,
han, som ingen har set eller kan se,
ham tilhører æren og magten i evighed.
Amen.

17 Sig til de rige, at de ikke må være overmodige og sætte deres lid til de usikre penge. De skal i stedet sætte deres lid til den Gud, som i rigt mål giver os alt muligt, vi kan glæde os over. 18 Sig til dem, at de skal bruge deres penge til at gøre godt med. De bør være rige på gode gerninger, gavmilde og altid parate til at dele med andre. 19 På den måde bruger de deres rigdom til at lægge et godt fundament for evigheden, og dermed får de fat i det virkelige liv.

Afsluttende formaning og hilsen

20 Timoteus, værn om den tjeneste, Gud har betroet dig. Hold dig fra tåbelige og nytteløse diskussioner med dem, der ud fra deres såkaldte kundskab gerne vil modsige dig. 21 Ved at følge den slags kundskab er nogle kørt af sporet med deres tro.

Guds nåde være med jer!

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.