Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Guds retfærdige dom
75 Til korlederen: En lovsang af Asaf.
2 Vi priser og takker dig, Gud,
vi glæder os over din godhed.
Du er os altid nær,
og vi oplever din underfulde hjælp.
3 Dommen kommer til den fastsatte tid,
og det bliver en retfærdig dom.
4 Jorden skal ryste og menneskene skælve,
men Gud står urokkeligt fast.
5 Jeg siger til de stolte: „Vær ikke hovmodige.”
Jeg advarer de gudløse: „Vær ikke selvsikre.
6 Prøv ikke på at kæmpe mod himlens Gud,
sæt jer endelig ikke op imod ham.
7 Dommen kommer hverken fra øst eller vest,
eller fra ørkenen nede mod syd.
8 For det er Gud, der dømmer os alle:
han ydmyger den ene og ophøjer den anden.
9 Herren holder et bæger i hånden,
hans vrede bobler som en krydret vin.
Han udøser sin straf over alle de onde,
de skal tømme bægeret til sidste dråbe.”
10 Men jeg vil altid juble og glædes,
takke og lovprise Israels Gud,
11 for han vil bryde de gudløses magt,
men de gudfrygtiges styrke skal vokse.
12 Damp kommer ud ad dens næsebor
som fra en kedel med kogende vand.
13 Dens ånde får kul til at gløde,
fra gabet spruder den ild.
14 Halsmusklerne er utroligt stærke,
den skaber rædsel overalt, hvor den kommer.
15 Dens bug er hård og fast,
den kan modstå ethvert angreb.
16 Dens hjerte er hårdt som sten,
urokkeligt som en møllesten.
17 Går den til angreb, gyser de stærkeste helte,
de løber rædselsslagne deres vej.
18 Det er nytteløst at kæmpe imod den med sværd,
hverken spyd, pil eller lanse kan bruges.
19 Den bøjer jernstænger, som var det strå,
bronze splintrer den som råddent træ.
20 Pile kan ikke jage den på flugt,
og sten preller af som ingenting.
21 Stridskøller har ingen virkning,
og kastespyd ler den blot ad.
22 Dens bug er dækket af skarpe skæl,
som sætter dybe spor i jorden.
23 Flodvandet pisker den i kog,
det bobler som i en gryde.
24 Kølvandet er som en glinsende sti,
en stribe af sølvhvidt skum.
25 Der findes ingen skabning på jorden,
der er så frygtløs som den.
26 Den har intet at være bange for,
den er det stolteste dyr på jorden.”
Jesus vasker disciplenes fødder
13 Alt var klar til at påskehøjtiden kunne begynde. Jesus vidste, at tiden var kommet til, at han skulle gå bort fra denne verden og vende tilbage til Faderen. Den kærlighed, han hele tiden havde haft til dem, der fulgte ham her på jorden, ville han vise endnu engang på den sidste aften, hvor de var sammen.
2 Jesus begyndte nu påskemåltidet sammen med sine disciple. Djævelen havde allerede indgivet Judas Iskariot den tanke, at han skulle forråde Jesus. 3 Og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder. Han vidste, at det var Gud, der havde sendt ham, og at han snart skulle vende tilbage til Gud.
4 Jesus rejste sig fra det sted, hvor han lå ved bordet, og tog sin yderkjortel[a] af. Så tog han et håndklæde og bandt det om livet. 5 Derefter hældte han vand i et vandfad og gav sig til at vaske disciplenes fødder, mens de lå på deres pladser rundt om bordet, og han tørrede deres fødder med det håndklæde, han havde om livet. 6 Da han kom til Simon Peter, sagde Peter til ham: „Herre, vil du virkelig vaske mine fødder?”
7 „Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det, men senere vil du forstå det.”
8 „Nej! Du skal bestemt ikke vaske mine fødder!”
„Hvis jeg ikke gør det, kan du ikke være en af mine disciple.”
9 „Så vask ikke bare fødderne, Herre, men også hænderne og hovedet!”
10 „Den, som har været i bad, er ren og behøver kun at vaske fødderne,” svarede Jesus. „Og I er rene—dog ikke alle.” 11 Det sagde han, fordi han vidste, hvem der ville forråde ham.
12 Da Jesus havde vasket deres fødder, tog han igen sin yderkjortel på, lagde sig ved bordet og spurgte: „Ved I, hvorfor jeg gjorde det? 13 I kalder mig ‚Herre’ og ‚Mester’, og det gør I med rette, for det er jeg. 14 Når nu jeg, der er jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, bør I også vaske hinandens fødder. 15 Jeg har givet jer et forbillede. Gør det samme for hinanden, som jeg nu har gjort for jer. 16 Det siger jeg jer: En tjener står ikke over sin herre, og de, der bliver sendt ud på en opgave, skal følge de instrukser, de har fået af dem, der sendte dem af sted. 17 Det ved I jo godt. Men I oplever først velsignelsen, når I handler på det, I ved.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.