Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Guds retfærdige dom
75 Til korlederen: En lovsang af Asaf.
2 Vi priser og takker dig, Gud,
vi glæder os over din godhed.
Du er os altid nær,
og vi oplever din underfulde hjælp.
3 Dommen kommer til den fastsatte tid,
og det bliver en retfærdig dom.
4 Jorden skal ryste og menneskene skælve,
men Gud står urokkeligt fast.
5 Jeg siger til de stolte: „Vær ikke hovmodige.”
Jeg advarer de gudløse: „Vær ikke selvsikre.
6 Prøv ikke på at kæmpe mod himlens Gud,
sæt jer endelig ikke op imod ham.
7 Dommen kommer hverken fra øst eller vest,
eller fra ørkenen nede mod syd.
8 For det er Gud, der dømmer os alle:
han ydmyger den ene og ophøjer den anden.
9 Herren holder et bæger i hånden,
hans vrede bobler som en krydret vin.
Han udøser sin straf over alle de onde,
de skal tømme bægeret til sidste dråbe.”
10 Men jeg vil altid juble og glædes,
takke og lovprise Israels Gud,
11 for han vil bryde de gudløses magt,
men de gudfrygtiges styrke skal vokse.
41 Det er håbløst at forsøge at fange den.
Synet af den er nok til, at modet forsvinder.
2 Når ingen tør kæmpe mod dette mægtige dyr,
hvem tør da kæmpe imod mig?
3 Hvem tør sige, at jeg skylder dem noget?
Alt i hele verden tilhører mig.
4 Lad mig beskrive Livjatans krop.
Den er velformet med enorme lemmer og vældig styrke.
5 Hvem kan flå huden af den
eller trænge ind under dens panser?
6 Hvem kan åbne munden på den,
så man ser de frygtindgydende tænder?
7 Ryggen er dækket af rækker af plader,
der beskytter den fuldstændigt som skjolde.
8 Pladerne sidder så tæt,
at intet kan trænge ind imellem dem.
9 De overlapper hinanden,
og det er umuligt at skille dem ad.
10 Når den fnyser, er det som lysglimt,
øjnene gløder som en solopgang.
11 Flammer står ud af munden på den,
et fyrværkeri af gnister.
Guds løfter står urokkeligt fast
13-14 I ved, at da Gud lovede Abraham en søn, svor han ved sit eget navn—han havde jo ikke noget større at sværge ved—og sagde til Abraham, at han ville velsigne ham og gøre hans efterkommere talrige.[a] 15 Og efter at have ventet med stor tålmodighed fik Abraham til sidst løftet opfyldt.
16 Når mennesker sværger på, at de vil gøre et eller andet, sværger de i Guds navn og påkalder Guds straf over sig selv, hvis de bryder deres løfte. At sværge på den måde gør al diskussion overflødig. 17 Således garanterede Gud også sit løfte ved at sværge på det, for han ønskede at slå det helt fast over for dem, som løftet gælder, at det er et urokkeligt løfte. 18 Der er altså to ting, som slår fast, at løftet vil blive opfyldt: For det første, at det var Gud, der lovede det, og for det andet, at han garanterede løftet ved at sværge på det. Og Gud kan ikke lyve. Det hjælper os, som har søgt tilflugt hos ham, til at holde fast ved visheden om den lovede frelse. 19 Visheden om frelse er som et anker for sjælen, et anker, der når helt ind i Guds nærvær, bag forhænget ind til det inderste rum i den himmelske helligdom, hvor det er gjort urokkeligt fast. 20 Jesus gik jo forud for os ind i Guds nærvær for dér at tjene som vores evige ypperstepræst efter Melkizedeks forbillede.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.